Annonce
Kerteminde

Nok er nok: Vil stoppe gaderæs med bump i industrikvarteret

Byzonen starter på den anden side af motorvejsbroen. Alligevel kører gaderæserne fra Mariesmindevej med speederen i bund gennem byen, fortæller Pia Kimer Rasmussen. Foto: Helle Kryger
Pia Kimer er lige flyttet til Langeskov og chokeret over de mange biler, der ræser rundt ved industrikvarteret hver lørdag aften. Nu samler hun underskrifter for at stoppe det.

Langeskov: Byen har alt, hvad et par unge førstegangskøbere kan drømme om. Et levende butiksliv, nærhed til motorvejen mod Odense og et fint parcelhus til en rimelig pris.

I december flyttede Pia Kimer Rasmussen derfor til Langeskov med sin kæreste, men i dag ni måneder efter er ikke alt idyl længere.

- Stort set hver lørdag aften, siden vi flyttede ind, er der blevet kørt gaderæs omme i industrikvarteret. I sommermånederne lagde vi ikke så meget mærke til det, for der er så meget andet liv i byen. Men nu hvor vi er rykket indenfor, runger det, så vi knap kan høre fjernsynet i stuen, fortæller Pia Kimer Rasmussen.

Men støjen er ikke det værste:

- Det er ikke selve ræset, der generer os. Det er, når de kører til og fra Mariesmindevej. Der bliver kørt stærkt på de små veje, og de kører over for rødt i krydset. Vi er nået et punkt, hvor nu er det nok. Der skal ikke meget til, så går det galt. En eller anden uskyldig bliver kørt ned. Vi kan ikke engang være sikre på, at vi kan gå en tur i kiosken uden at blive kørt ned i lyskrydset, fortæller Pia Kimer Rasmussen.

Hun har derfor taget initiativ til underskriftsindsamlingen "Stop ulovligt gaderæs i Langeskov." På et par dage har 62 personer skrevet under på hjemmesiden www.wechange.dk.

Underskrifterne skal bruges til at søge en fond om hjælp til finansiering af to vejbump.

- Det giver en naturlig fartbegrænsning, fortæller hun.

Annonce

- Det er ikke selve ræset, der generer os. Det er, når de kører til og fra Mariesmindevej. Der bliver kørt stærkt på de små veje, og de kører over for rødt i krydset. Vi er nået et punkt, hvor nu er det nok. Der skal ikke meget til, så går det galt.

Pia Kimer Rasmussen, Langeskov

Ingen gør noget

Pia Kimer Rasmussen er langt fra den første, der har forsøgt sig med modstand mod gaderæserne. Fyens Stiftstidende har flere gange beskrevet problematikken.

I juni 2017 gik tidligere borgmester Hans Luunbjerg (V) sammen med Fyns Politi for at finde en løsning.

- De laver nogle tricks med politiet på de sociale medier, hvor de siger, at de kører et sted hen, og så kører de et andet sted hen. Derfor er det vigtigt, at vi appellerer til borgerne om, at så snart de kan se, at der er ved at ske et eller andet, får de det anmeldt. Så vi kan få nogle politipatruljer ud og få sat en stopper for det, sagde Hans Luunbjerg.

Han nævnte også vejbump som en mulig løsning. Men her i slutningen af 2019 er problemet stadig ikke løst.

- De fleste er enige om, at der skal gøres noget. Men ingen gør noget. Det kan ikke være rigtigt, at man skal ringe til politiet hver lørdag, siger Pia Kimer Rasmussen.

Direkte adspurgt vil Jesper Hempler (SF), der er formand for miljø- og teknikudvalget i Kerteminde Kommune, gerne være med til at finde en løsning:

- At der er nogen, der kører gaderæs, det er jo en bund og grund en politimæssig opgave, men det er klart, at vi som kommune må se på, hvordan vi kan indrette vores infrastruktur, så den er så sikker som muligt for beboere og alle, der færdes på vejene. Jeg vil bestemt gerne være med til i et samarbejde at kigge på, hvad der kunne være af muligheder.

Han foreslår et borgermøde mellem naboer til industrikvarteret, kommune, politi og repræsentanter for virksomheder i området.

Midlertidige bump i Gladsaxe

Måske kunne Kerteminde lære af Gladsaxe Kommunes erfaringer. Her stod man i 2017 med samme problem. Gaderæs i industrikvarteret. Trafik- og teknikudvalget tog sagen op, søgte politiet om samtykke til midlertidigt at etablere en 40 km/t hastighedszone med tilhørende gummibump på fire steder i Mørkhøj Erhvervskvarter. Bumpene blev placeret, så de gav færrest mulige problemer for firmaerne i kvarteret, men til gengæld stoppede ræset.

- Jeg vil ikke udelukke, at det kan være en mulighed. Men vi skal også have nogle af vores virksomheder i området ind over, for det er afgørende at sikre, at deres adgang til og fra området ikke forringes, fortæller Jesper Hempler.

Et midlertidigt vejbump koster 25.000 kroner. Et permanent vejbump i asfalt koster 100.000 kroner.

Hos firmaet Index Traub på Mariesmindevej i Langeskov har man intet imod gaderæs, men servicekoordinator Lars Rasmussen er træt af at rydde op:

- Jeg har sådan set ikke noget imod, at de ræser, bare de rydder op efter sig selv. Det kniber det lidt med. Vi bruger en halv time hver mandag morgen på at samle fastfood-emballage, dåser, cigaretpakker og meget andet op. Hvis de ikke kan køre her, så finder de jo bare et andet sted at køre.

Mariesmindevej bærer tydeligt præg af weekendens udfoldelser med talrige dækspor i asfalten og affald i græsset. Foto: Helle Kryger
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Folketingspolitikere støtter flere tog på Vestfyn: Uld i mund om regningen

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce