Annonce
Nordfyn

Nogle har gjort for lidt på Æbelø

For to år siden sagde professionelle skytter og dådyrfolk, at årsagen til de dådyr, der døde af sult, var dårlig forvaltning fra Aage V. Jensens Naturfonds side, og at det mindede om vanrøgt. En udlægning, som det nu desværre er blevet endnu sværere at affærdige som det rene vås.

Man skulle måske tro, at jægere er de rette til at råbe vagt i gevær. Men situationen omkring de nordfynske dådyr er desværre et eksempel på det modsatte. Som avisen fortalte onsdag, er bestanden af dådyr på og omkring Æbelø eksploderet til anslået 1150 dyr. Noget mere end de omkring 125 dådyr, som øen kan brødføde.

Nogle har undladt at udvise rettidig omhu. Anderledes er det svært at konkludere. Forude lurer ét af to scenarier for at regulere bestanden. Enten at Æbelø forvandles til et slagtehus. Eller at et stort antal dyr sandsynligvis kommer til at dø af sult til vinter. Dertil skal lægges, at øens unikke natur og planteliv er truet af den store bestand.

For to år siden blev der fundet mindst 35 døde dåkalve på Æbelø Holm. Tilsyneladende var de døde af sult. Man skulle tro, at det var en påmindelse til de ansvarlige om, at man skulle gå anderledes drastisk til værks for at holde bestanden nede på et acceptabelt niveau.

Desværre er det modsatte sket. I hvert fald kan det konstateres, at situationen er kommet ud af kontrol.

Dådyr er udsat i den danske natur og indgår ikke i et naturligt rovdyr-byttedyr forhold. Skal bestanden reguleres, skal det ske af os mennesker, og det er tydeligvis ikke sket i tilstrækkeligt omfang. Ifølge skovrider Jacob Palsgaard Andersen fra Aage V. Jensens Naturfond skyldes problemerne, at mange af dådyrene er kommet til Æbelø fra fastlandet. Han fortæller, at man netop "har reguleret hårdt på dyrene", men at "vi ikke kan skyde os ud af det her alene".

Aage V. Jensen er en af Danmarks største og mest indflydelsesrige naturfonde. Om nogen slår fonden sig op på at beskytte og varetage naturen på den bedste og mest bæredygtige måde. Hvilket der er grund til at anerkende og respektere.

Derfor er der også grund til at undre sig over, hvad der er foregået på Æbelø. Uanset, at der ifølge Jacob Palsgaard Andersen er kommet et vist antal dyr fra fastlandet. Bestanden vokser med omkring 30 procent nye kalve om året, så regnestykket om, hvor mange der rundt regnet skal bortskydes årligt, burde ikke høre til i den avancerede afdeling.

For to år siden sagde professionelle skytter og dådyrfolk modsat, at årsagen til de dådyr, der døde af sult, var dårlig forvaltning fra Aage V. Jensens Naturfonds side, og at det mindede om vanrøgt.

En udlægning, som det nu desværre er blevet endnu sværere at affærdige.

Annonce
Henrik Larsen, lokalredaktør
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde

Går modeshow i genbrugstøj

Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Fyn

Borgmester om Middelfarts jobvækst: - Først og fremmest er det et udtryk for, at mange af kommunens virksomheder klarer sig godt

Annonce