Annonce
Nordfyn

Nogle har gjort for lidt på Æbelø

For to år siden sagde professionelle skytter og dådyrfolk, at årsagen til de dådyr, der døde af sult, var dårlig forvaltning fra Aage V. Jensens Naturfonds side, og at det mindede om vanrøgt. En udlægning, som det nu desværre er blevet endnu sværere at affærdige som det rene vås.

Man skulle måske tro, at jægere er de rette til at råbe vagt i gevær. Men situationen omkring de nordfynske dådyr er desværre et eksempel på det modsatte. Som avisen fortalte onsdag, er bestanden af dådyr på og omkring Æbelø eksploderet til anslået 1150 dyr. Noget mere end de omkring 125 dådyr, som øen kan brødføde.

Nogle har undladt at udvise rettidig omhu. Anderledes er det svært at konkludere. Forude lurer ét af to scenarier for at regulere bestanden. Enten at Æbelø forvandles til et slagtehus. Eller at et stort antal dyr sandsynligvis kommer til at dø af sult til vinter. Dertil skal lægges, at øens unikke natur og planteliv er truet af den store bestand.

For to år siden blev der fundet mindst 35 døde dåkalve på Æbelø Holm. Tilsyneladende var de døde af sult. Man skulle tro, at det var en påmindelse til de ansvarlige om, at man skulle gå anderledes drastisk til værks for at holde bestanden nede på et acceptabelt niveau.

Desværre er det modsatte sket. I hvert fald kan det konstateres, at situationen er kommet ud af kontrol.

Dådyr er udsat i den danske natur og indgår ikke i et naturligt rovdyr-byttedyr forhold. Skal bestanden reguleres, skal det ske af os mennesker, og det er tydeligvis ikke sket i tilstrækkeligt omfang. Ifølge skovrider Jacob Palsgaard Andersen fra Aage V. Jensens Naturfond skyldes problemerne, at mange af dådyrene er kommet til Æbelø fra fastlandet. Han fortæller, at man netop "har reguleret hårdt på dyrene", men at "vi ikke kan skyde os ud af det her alene".

Aage V. Jensen er en af Danmarks største og mest indflydelsesrige naturfonde. Om nogen slår fonden sig op på at beskytte og varetage naturen på den bedste og mest bæredygtige måde. Hvilket der er grund til at anerkende og respektere.

Derfor er der også grund til at undre sig over, hvad der er foregået på Æbelø. Uanset, at der ifølge Jacob Palsgaard Andersen er kommet et vist antal dyr fra fastlandet. Bestanden vokser med omkring 30 procent nye kalve om året, så regnestykket om, hvor mange der rundt regnet skal bortskydes årligt, burde ikke høre til i den avancerede afdeling.

For to år siden sagde professionelle skytter og dådyrfolk modsat, at årsagen til de dådyr, der døde af sult, var dårlig forvaltning fra Aage V. Jensens Naturfonds side, og at det mindede om vanrøgt.

En udlægning, som det nu desværre er blevet endnu sværere at affærdige.

Annonce
Henrik Larsen, lokalredaktør
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Energi Fyn interesseret i at købe Fjernvarme Fyn: Borgermøde viste massiv modstand mod fjernvarmesalg

Leder For abonnenter

Sparetid i kommunen: Respekt for aflysning af julefrokost i Ældre- og Handicapforvaltningen

RESPEKT FOR AFLYSNINGEN Julen er som bekendt traditionernes tid, men en arbejdsgiverstøttet firmajulefrokost kan aldrig blive en så fast tradition, at den er ubrydelig. Derfor fortjener beslutningen om at droppe årets julefrokost for de 4500 medarbejdere i Odense Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning respekt. Herunder medarbejdernes accept af beslutningen. Forvaltningens direktør Gitte Østergaard og Forvaltningsudvalget traf beslutningen, fordi økonomien er dårlig. Forvaltningen har i år brugt for mange penge, og dette overforbrug skal tjenes ind i 2020. Forvaltningsledelsen agerer altså på samme måde, som en ansvarlig ledelse i en privat virksomhed. I den private sektor er der mere julefryns til medarbejderne i år med store overskud, end i år med røde tal på bundlinjen. Anskuer man Ældre- og Handicapforvaltningen som en helt almindelig arbejdsplads, er beslutningen om at aflyse julefrokosten derfor elementær. Men beslutningen har skabt debat, fordi rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen, Søren Windell (K), er så ærgerlig over aflysningen, at han foreslår en centralisering af kommunens penge til personalepleje. Windells begrundelse er, at alle medarbejdere i en kommune bør have samme beløb til fryns. De enkelte afdelinger kan så selv bestemme, om pengene skal bruges til en julefrokost eller en sommerfest eller noget tredje. Rådmandens forslag er velment, og hans argument om, at god personalepleje er med til at fastholde gode medarbejdere, er bestemt validt. Men det modsatte argument, at lokal medbestemmelse også er personalepleje, er lige så vægtigt. Og her skal man huske, at Odense Kommune ikke blot er en stor arbejdsplads med i alt cirka 13.000 ansatte. Det er også en mangeartet arbejdsplads med vidt forskellige kulturer. Beslutningen om, hvordan man bedst fejrer jul med kollegerne, kan man derfor roligt overlade til de enkelte afdelinger. Det er ikke noget, politikerne behøver at blande sig i, hvad borgmester Peter Rahbæk Juel da også fornuftigvis afviser. Politikerne i Ældre- og Handicapudvalget har i solidaritet - må man gå ud fra - med medarbejderne besluttet også at aflyse deres julefrokost. Det er da en sympatisk beslutning. Men det må være tilladt at tilføje: Alt andet havde også set underligt ud og sendt et blakket signal.

Odense

4500 ansattes julefrokost-tilskud droppes: Tillidsrepræsentant opfordrer medarbejderne til at holde fast i julefrokosten

Annonce