Annonce
Odense

Nikolaj drømmer om at kunne leve af sine bøger

29-årige Nikolaj Johansen fra Odense har siden teenageårene drømt om at blive forfatter på fuld tid. Men selvom han har udgivet flere bøger og vundet forskellige bogpriser og konkurrencer, er det svært at blive opdaget og få det nødvendige gennembrud. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Nikolaj Johansen fra Odense skrev sin første novelle som niårig og sin første roman som 17-årig. Siden har han udgivet en række bøger og vundet flere priser og konkurrencer. Nu drømmer han om at blive forfatter på fuld tid. Men det er svært.

Som barn var det folkeskolens dansktimer, der fangede 29-årige Nikolaj Johansens opmærksomhed. Stilene blev ikke kun skrevet af pligt, men af lyst. Med årene blev ordene flere og flere. Altid kredsende om det anderledes - det magiske og det fantastiske. Stilene blev til spændingshistorier, krimier, science fiction-fortællinger, gys og fantasy.

Som niårig udgav Nikolaj Johansen sin første novelle i det lokale blad i Kolding, hvor han er vokset op. En science fiction-novelle på to sider med navnet "Rejsen til Merkur".

Derefter tog skriveriet for alvor fart - og drømmen om at blive forfatter lå fast fra de sene folkeskole-år og starten af gymnasiet.

Som 17-årig skrev Nikolaj Johansen sin første roman. Og i 2012 udgav han den første: "Skygger fra Oktoberland".

Seneste skud på stammen er "Manden, som træerne elskede". Skrevet frit efter den engelske forfatter Algernon Blackwoods roman "The Man Whom The Trees Loved" fra 1912.

Annonce
Nikolaj Johansens seneste roman er "Manden, som træerne elskede" fra 2018. Bogen blev nomineret til Årets Danske Horrorudgivelse i begyndelsen af 2020. Foto: Frederik Steen Nordhagen

Forbundet med naturen

Historien handler om et engelsk ægtepar i år 1917. Parret oplever en gradvis splittelse mellem dem, fordi manden bliver mere og mere tiltrukket af skoven og træerne uden for deres hus. Manden har været skovfoged hele sit liv, så han har altid haft en følelse af at være forbundet med træerne.

På et tidspunkt får han lavet et maleri af et libanesisk cedertræ, som står i parrets have. Kunstneren bag maleriet fortæller om, hvor levende træerne er, hvordan de kommunikerer og føler, at træerne også har et særligt bånd til manden - at de ligefrem elsker ham.

Nikolaj Johansen skrev bogen, fordi han selv blev fascineret af originalen, som, han mener, omhandler noget større. Om naturkræfter, der bryder ind og blander sig i menneskenes liv. Eller fornemmelsen af noget levende, som man ikke helt forstår, men alligevel føler sig tiltrukket og forfulgt af.

Og så taler bogens tema sig da også ind i nutidens klimadebat. For én ting er fakta. Det, vi ved om klimaet, naturen og forandringerne. Noget andet - og endnu vigtigere - er følelsen af at være forbundet med naturen. Vigtigt, fordi hvis vi ikke har en følelse af, at naturen er vigtig for mennesket, så er der heller ikke grundlag for handling.

Klimadebatten er dog en biting for Nikolaj Johansen. Han skriver ikke politisk. Det tiltaler ham ikke. Men at tale til det dybe og refleksionen kan han godt lide.

Bogudgivelser hænger ikke på træerne

Det er der også andre, der kan lide ved hans litteratur. Så i begyndelsen af året blev Nikolaj Johansen kåret til Årets Danske Horrorudgivelse. Prisen gik til en anden forfatter. Men det havde han også regnet med.

Derfor var det heller ikke et tab. Tværtimod. Nomineringen er et vigtigt skridt på vejen mod drømmen om at slå igennem og kunne leve af at skrive. Men det er svært.

For selvom han har været på forfatterskole, altid er i gang med at skrive på et nyt projekt, og har vundet flere bogpriser og -konkurrencer, hænger bogudgivelserne ikke på træerne. Og det er dem, der skal til for at blive opdaget - og for at få et gennembrud.

Indtil da tager Nikolaj Johansen fortsat turen fra hjemmet i Odense over Storebælt, hvor han arbejder som oversætter på et bureau i København. Et job han godt kan lide, og som giver ham ny inspiration.

Inspirationen bruger han til sine egne skriverier. Og de bliver prioriteret højt ved siden af arbejdet. I det daglige skriver han på mindre ting som noveller. Men én gang om året bliver det også til en roman. Typisk i november.

Så tager han en måned ud af kalenderen, hvor det ikke handler om andet end at skrive. Det er intenst og kræver disciplin. Men den hurtige arbejdsproces gør også, at motivationen bliver holdt oppe. Og det er nødvendigt for at holde gange i skriveriet. Ellers går det i stå.

I år gør han det nok igen. For det kan ikke nytte noget at sidde og vente på svar fra forlag. Det handler bare om at blive ved.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Odenses bedste løbere testede formen

112

Mand sigtes for drabsforsøg ved Paludan-demo - politiet anholder mistænkt medgerningsmand

Fyn For abonnenter

Se video af biljagten på Svendborgmotorvejen: Ulriks fire kameraer fanger farlige trafikanter og bilkabule-syndere

Annonce