Annonce
Danmark

Nicolai Wammen: Uden flere faglærte kommer Danmark til at gå glip af et eventyr

Finansminister Nicolai Wammen (S) i Struensee-værelset i Finansministeriet, hvor mange af de største aftaler i dansk politik er blevet indgået. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Selv om der stadig er mange, der ikke er vaccinerede, og selv om nye varianter truer, er Danmark i finansminister Nicolai Wammens (S) bevidsthed ude af coronaen. Og det på en måde, så væksten i BNP og beskæftigelse ligger lige om hjørnet og bare venter på at banke i vejret. Så nu handler det om reformer, der skal sikre, at de unge uuddannede og de ufaglærte kan blive i stand til at bidrage.

Finanspolitik: Mens coronaen træder mere og mere i baggrunden, klimamålet er på skinner og dermed mindre sprængfarligt, og Socialdemokratiets forberedte politik fra oppositionstiden er ved at være brugt op, retter regeringen nu fokus mod arbejdsmarkedet og erhvervslivets muligheder for at skabe vækst.

Midt i sidder finansminister Nicolai Wammen. Inden Socialdemokratiet vandt valget, havde han egentlig forestillet sig, at han skulle flyve rundt i hele verden som udenrigsminister og tale diplomatiets sprog, men vilkårene blev nogle helt andre. Henrik Sass Larsen, der skulle have haft finansministerposten, måtte lægge politik bag sig, og konsekvensen for Nicolai Wammen blev, at han nok kunne more sig lidt over tidligere finansminister Kristian Jensens ord om, at det bliver betragtet som flugtforsøg, hvis en finansminister bliver set uden for Slotsholmens afgrænsede areal, men to år efter er erkendelsen, at det først og fremmest er sjovt, fordi det er sandt.

Alligevel er Wammen en lettet mand. Om eftermiddagen 11. marts sidste år sad han som en del af en lille flok i Statsministeriet og var med til at træffe beslutningen om at lukke Danmark ned. Han bruger billedet, at det var som at sejle et skib i bælgmørke i klippefyldt farvand uden søkort.

Annonce

- Den eftermiddag var jeg for meget jyde til at tro på, at vi kunne være, hvor vi er i dag. Så jeg er lettet. Og taknemmelig, siger Nicolai Wammen, mens han sidder i Struensee-værelset i ministeriet, hvor så mange af de helt store beslutninger i dansk politik er blevet truffet gennem historien.

Når finansministeren siger, "hvor vi er i dag", handler det ikke om målingerne, hvor Socialdemokratiet så småt er i gang med at afskalle, de horder af vælgere, der sluttede op om Mette Frederiksen i coronahåndteringen, men om den økonomiske situation. At det lykkedes at undgå at sætte kurs mod afgrunden.

- Ingen af os forestillede os, at vi nu - mindre en halvandet år efter - kunne sige, at der er så stærk fremgang i dansk økonomi, at vi næste år forventer den største vækst i BNP i 15 år, og at beskæftigelsen til den tid vil være højere, end da corona ramte. Dansk eksport viser stor styrke, og i de seneste tal fra Danmarks Statistik viser, beskæftigelsen alene i april steg med 16.000 personer. Det er den største stigning, siden man begyndte at lave de tal i 2008, siger Nicolai Wammen.

Langt lys

Så nu - mens Danmark set fra Finansministeriet står et stærkt sted - er det blevet tid til reformer. Til at se 10 år frem. Som statsministeren gjorde i sin tale i Folketinget i afslutningsdebatten. Det falder tilfældigvis sammen med, at der er ved at være tomt på hylderne i regeringen med de ting, som ministrene kom ind i kontorerne med.

- Vi har bl.a. lavet finanslove, politireform, udligningsreform, lavet aftaler på denne grønne dagsorden, men forudsætningen for, at vi kan rette blikket mod de næste 10 år er, at vi nu har styr på coronasituationen. Det havde jeg ikke turdet håbe på i marts sidste år, siger Wammen.

- En af de allerstørste udfordringer er, at der bliver brug for faglærte. Vores opgave er at give kompetencer til ufaglærte, så de kan komme over i faglærte jobs. Det har vi ikke været gode nok til i Danmark. Og så har vi brug for, at flere unge tager en faglært uddannelse. Skal vi gribe den grønne dagsorden og digitaliseringen, bliver der brug for titusindvis af unge, der bliver ansat i de virksomheder, der står i front der. Og så har vi gjort det meget klart, at vi ønsker, at væksten og udviklingen sker i hele Danmark - det har vi taget hul på ved at flytte uddannelser ud og placere nye skattecentre.

Regeringen styrer efter tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der i en analyse fra marts viste, at Danmark kommer til at mangle nær ved 100.000 faglærte og cirka 37.000 med korte og mellemlange uddannelser i 2030, mens der samtidig vil være et overskud af knap 60.000 ufaglærte og 25.000 akademikere.

- Manglen på faglærte er generel, men den giver en særlig udfordring i den grønne omstilling. Skal vi gribe det eventyr, som omstillingen giver mulighed for at skabe, skal vi styrke de faglærte uddannelser. Jeg kender ikke noget land i verden, der har bedre muligheder for på samme tid at være med til at redde verden og skabe jobs, fordi vi har nogle af de førende virksomheder på området. Det kræver bare arbejdskraften til at tage imod ordrene.

Annonce

Gør reformer ondt?

Politikere elsker ordet reform. Alt efter, hvor vi er i den politiske historie, og hvordan fremtiden for økonomien ser ud, bliver ordet brugt med forskellige betoninger.

Som definitionen i ordbogen: En ændring af samfundsmæssige strukturer og ordninger med henblik på at gøre dem bedre og mere tidssvarende. Altså dybest set hvad enhver vælger forventer, at en politiker giver sig med.

Eller som reform ofte bliver forstået af almindelige borgere: Som noget, der indskrænker rettigheder og goder af årsager, der her og nu kan være vanskeligt at overskue og relatere direkte til. Som når pensionsalderen bliver skudt så langt ud, at den kan være svær at få øje på, eller når dagpengene bliver skåret i både længde og værdi.

Nicolai Wammen kan bedst lide ordbogens nøgterne betydning, vil i virkeligheden helst have at den almindelige borgers opfattelse bliver vendt om, men er også pinligt bevidst om, hvordan det i hvert fald for nogle vil ende.

- Vi viste med Arne-pensionen, at reformer kan betyde at give noget i stedet for at tage noget. Og vi har sat et arbejde i gang med at forberede det, vi kalder andengenerationsreformer, hvor vi ikke alene vil se på traditionelle arbejdsudbudsreformer, der typisk handler om at sætte ydelser ned og den slags.

- Men vi kan ikke lave reformer, så ingen synes, det gør ondt, eller uden nogle føler, de skal bidrage for meget. Der vil være folk, der spørger, hvorfor de skal bidrage for at andre får bedre vilkår.

Annonce

Erhvervslivets tur

Udadtil har den socialdemokratiske etparti-regering fra start virket som en tætknyttet enhed, hvor uenighederne nærmest blot strækker sig til, om man putter agurk eller ej på sin makrelmad. Og selv her er det ret let at afgøre, hvad der egentlig er det rigtige (med agurk fordi sådan spiser statsministeren sin makrelmad). Men der har alligevel helt fra regeringens udgangspunkt været en understrøm af mere økonomisk orienterede ministre, der har været lettere nervøse ved, at det hele blev for rødt og mere rettet mod at tækkes offentlige ansatte end erhvervslivet. Nu er det blevet de sidstes tur.

- En vigtig del af reformarbejdet er, at vi gerne vil skabe bedre vilkår for, at erhvervslivet kan skabe arbejdspladser og vækst. Bl.a. ved at skabe mere arbejdskraft, men vi er også parate til at se på skat - vi har allerede givet store skattefradrag til de virksomheder, der vil forberede sig på den grønne omstilling og den ensartede co2-afgift, som kommer, siger Wammen.

Jeres støtteparti Radikale har meldt sig offensivt ind reformdagsordenen ved at flirte intenst med blå partier og tale om at være parat til at hæve topskattegrænsen og sænke selskabsskatten bl.a. I gjorde begge dele, da I sidst var i regering, så det er vel ikke helt fremmed for jer at tage fat der igen?

- Vi har rigtigt nok lavet sådanne beslutninger tidligere, men vi ser ikke for os, at vi skal bruge kræfterne på at sætte topskatten yderligere ned.

Er det udelukket?

- Vi er enige om målet, og så kan der være uenighed om virkemidlerne. Når vi kommer til at lægge vores forslag frem, skal vi som mindretalsregering samle flertal. Vi har andre værktøjer i tasken, men det er fint, Radikale kommer med deres bud.

Er der nogle af de værktøjer, som Radikale har nævnt, der også findes i jeres værktøjskasse?

- Jeg vil ikke tage forskud på, hvad vi kommer med. Vi kommer løbende til at spille ud efter sommerferien, men vi er enige med Radikale i, at vi skal have flere unge i job og uddannelse, og at vi skal tage næste skridt med en grøn skattereform med en ensartet co2-afgift som hovedmotor.

Når I halvvejs inde i valgperioden begynder at tale om initiativer med et perspektiv på 10 år, kunne det lyde som om, I er ved at forberede til et valg?

- Vi har siddet i to år. Vi har håndteret en coronakrise i samarbejde med danskerne, erhvervslivet og lønmodtagerne. Nu vil vi gerne sætte en retning for de næste 10 år. Hvornår der skal udskrives valg er ikke en opgave for en finansminister, men helt op til statsministeren.

Med fokus på reformer, økonomi og vækst lyder det som om, I har omstillet jeres udgangspunkt i forhold til, hvordan I kom ind i regeringskontorerne - da handlede det ikke meget om erhvervslivets muligheder for at skabe vækst?

- Den opfattelse deler jeg ikke.

Det var i hvert fald ikke der i lagde trykket i jeres kommunikation?

- Socialdemokrater har i vores DNA, at vi er dybt optaget af at skabe arbejdspladser, vækst og grøn omstilling. En af de absolut bedste måder at gøre det på er at skabe gode forhold for vores erhvervsliv. Selvfølgelig i balance med, at vi passer godt på vores velfærdssamfund.


Men vi kan ikke lave reformer, så ingen synes, det gør ondt, eller uden nogle føler, de skal bidrage for meget.

Nicolai Wammen (S), finansminister

En vigtig del af reformarbejdet er, at vi gerne vil skabe nogle bedre vilkår for at erhvervslivet kan skabe arbejdspladser og vækst. Bl.a. ved at skabe mere arbejdskraft, men vi er også parate til at se på skat.

Nicolai Wammen (S), finansminister
Annonce
Annonce
Assens

Vanvidsbilist med kæmpepromille anholdt: Politiet beslaglagde bilen

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Thorbjørn fra Vester Aaby har stor succes med ukorrekte børnefilm: - Spørger Matthesen, om jeg vil lave en tre'er, siger jeg ja

Kultur

Jazzens beskedne pianist hyldet: - Jeg kører træt i det, hvis autopiloten er slået til

Kultur For abonnenter

Tusindvis af festivalgæster venter på Finns roser: - Som blomst oplever rosen lidt af en renæssance i disse år

Danmark

Søndagens coronatal: 644 nye smittede

Debat For abonnenter

Meningsmager Bertel Haarder: Kurt Westergaard var en sand frihedskæmper

Kerteminde

Restaurant leder med lys og lygte: - Vi har gjort alt for at finde personale til køkkenet

Danmark

Efter måneder med utrøstelig datter opgav Maja at få hjælp i Danmark: - Det føltes ulovligt at tage til udlandet

OB For abonnenter

Oliver Christensen viste stærke parader - men pokeren om OB-målmanden er en gyser efter HSV-keepers pragtkamp

Fyn For abonnenter

Penge til letbanen sluttede Helvegs vildeste år i politik: Østergaards fald satte lavinen i gang

OB For abonnenter

Se højdepunkterne: OB fightede sig til point i hidsig tidlig topkamp

Annonce