Annonce
Nyborg

Alt tyder på brandstiftelse: Ni uforklarlige brande på tre måneder i kolonihaver

Branden i dette kolonihavehus i Helgetoften er blot en af ni uforklarlige i Nyborg de seneste tre måneder. Foto: Sugi Thiru
Der er sket en del materielle skader, men ingen mennesker er kommet noget til i forbindelse med de mange tilsyneladende påsatte brande i Nyborg.

Nyborg: Det er en lang serie af uforklarlige og tilsyneladende påsatte brande, der har skabt utryghed blandt Nyborgs kolonihaveejere og borgere i almindelighed.

I ingen af de efterhånden ni sager er det endnu lykkes politiet af fastslå en brandårsag.

Men eftersom der ikke er elinstallationer i de berørte kolonihavehuse, og der heller ikke på anden måde har været tale om hændelige uheld, tyder alt på brandstiftelse.

Serien af uforklarlige brande tog sin begyndelse i april.

Og i otte af de ni tilfælde, er det gået ud over kolonihavehuse:

2. april opstod der en uforklarlig brand en træ-pavillion i kolonihaveforeningen Skovly.

18. maj brændte toiletafdelingen i et kolonihavehus i Helgetoften.

7. juni opstod der store skader efter en brand i en toiletbygning i nærheden af Restaurant Liffroy.

16. juni blev et kolonihavehus i Helgetoften for anden gang inden for en måned ramt af brand.

19. juni stod kun en del af ydervæggene tilbage efter en brand i et kolonihavehus i Grejsdalen.

12. juli gik det også ud over et kolonihavehus i haveforening Grejsdalen.

12. juli medførte en brand i et kolonihavehus på Nydamsvej store skader på ejendommen.

12. juli brændte den lokale sportsfiskerforenings klubhus på volden i Nyborg ned til grunden.

14. juli så en borger røg stige op fra et sted i kolonihaveforeningen Grejsdalen. Der viste sig at være tale om ild i et træskur i en lidt afsides beliggende have.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Danmark

Genlæs livebloggen: Britta Nielsen idømt mere end seks års fængsel

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Annonce