Annonce
Udland

Niårig belgier tager ingeniøruddannelse på ni måneder

Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix
En uddannelse, som bliver betegnet særligt svær at gennemføre, er niårig belgier ved at klare på rekordtid.

Som mange andre niårige bruger belgiske Laurent Simons gerne tiden foran fjernsynet og med sin hund. Men han vil også gerne udvikle kunstige organer, og han er godt på vej til at have kvalifikationerne i orden.

I december modtager han efter planen sin bachelorgrad i elektroteknologi fra Eindhovens tekniske universitet i Holland. Og den milepæl er han en de yngste nogensinde til at opnå.

Uddannelsen i elektroteknologi på universitetet er egentlig sat til at tage de studerende tre år. Men Laurent Simons står til at klare skærene på ni måneder.

Det er ifølge den niårige belgier "normalt", men også ret "cool", som han udtrykker det.

På universitetet lærer Laurent Simons blandt om, hvordan man udvikler et integreret kredsløb, som er et elektrisk kredsløb bestående af adskillige komponenter på et lille stykke materiale som eksempelvis en mikrochip.

Hans lærere er ved at løbe tør for rosende ord til den unge studerende.

- Laurents egenskaber er simpelthen ekstraordinære, siger Sjoerd Hulshof, som leder uddannelsen på universitet.

En uddannelsen, som bliver betegnet som særligt svær at gennemføre.

- Han er den hurtigste student, vi nogensinde har set. Og han er ikke bare hyperintelligent. Han er også rigtig flink, siger Hulshof.

Mens Laurent Simons' venner fra folkeskolen løber rundt og leger, bruger Simons tiden i laboratorierne på universitetet.

- Jeg savner ikke rigtig folkeskolen, men jeg har stadig venner der, siger Simons.

Den unge belgier begyndte i folkeskole i Belgien som fireårig, og den gennemførte han på halvandet år. I alt har det taget ham fem år, fra han begyndte i folkeskolen, til han færdiggør en universitetsuddannelse.

Han er blevet opdraget af sine bedsteforældre i Oostende, Belgien, indtil begyndelsen af dette år, fordi hans forældre har haft travlt med arbejde på deres tandlægeklinik i Holland.

Den tandlægeklinik er de i gang med at sælge, så de kan dedikere al deres tid til deres intelligente barn. De følger ham blandt andet til universitetet hver dag, fordi han er for ung til at tage turen med toget selv.

Laurent Simons' mål, efter at bacheloren er kommet i hus i december, er at udvikle "kunstige organer, der kan forlænge menneskers levetid". Årsagen er, at han vil hjælpe folk som sine bedsteforældre.

Drengens forældre er allerede i kontakt med universiteter i USA, hvor han kan tage de næste skridt i sin uddannelse.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];