Annonce
Udland

Niårig belgier tager ingeniøruddannelse på ni måneder

Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix
En uddannelse, som bliver betegnet særligt svær at gennemføre, er niårig belgier ved at klare på rekordtid.

Som mange andre niårige bruger belgiske Laurent Simons gerne tiden foran fjernsynet og med sin hund. Men han vil også gerne udvikle kunstige organer, og han er godt på vej til at have kvalifikationerne i orden.

I december modtager han efter planen sin bachelorgrad i elektroteknologi fra Eindhovens tekniske universitet i Holland. Og den milepæl er han en de yngste nogensinde til at opnå.

Uddannelsen i elektroteknologi på universitetet er egentlig sat til at tage de studerende tre år. Men Laurent Simons står til at klare skærene på ni måneder.

Det er ifølge den niårige belgier "normalt", men også ret "cool", som han udtrykker det.

På universitetet lærer Laurent Simons blandt om, hvordan man udvikler et integreret kredsløb, som er et elektrisk kredsløb bestående af adskillige komponenter på et lille stykke materiale som eksempelvis en mikrochip.

Hans lærere er ved at løbe tør for rosende ord til den unge studerende.

- Laurents egenskaber er simpelthen ekstraordinære, siger Sjoerd Hulshof, som leder uddannelsen på universitet.

En uddannelsen, som bliver betegnet som særligt svær at gennemføre.

- Han er den hurtigste student, vi nogensinde har set. Og han er ikke bare hyperintelligent. Han er også rigtig flink, siger Hulshof.

Mens Laurent Simons' venner fra folkeskolen løber rundt og leger, bruger Simons tiden i laboratorierne på universitetet.

- Jeg savner ikke rigtig folkeskolen, men jeg har stadig venner der, siger Simons.

Den unge belgier begyndte i folkeskole i Belgien som fireårig, og den gennemførte han på halvandet år. I alt har det taget ham fem år, fra han begyndte i folkeskolen, til han færdiggør en universitetsuddannelse.

Han er blevet opdraget af sine bedsteforældre i Oostende, Belgien, indtil begyndelsen af dette år, fordi hans forældre har haft travlt med arbejde på deres tandlægeklinik i Holland.

Den tandlægeklinik er de i gang med at sælge, så de kan dedikere al deres tid til deres intelligente barn. De følger ham blandt andet til universitetet hver dag, fordi han er for ung til at tage turen med toget selv.

Laurent Simons' mål, efter at bacheloren er kommet i hus i december, er at udvikle "kunstige organer, der kan forlænge menneskers levetid". Årsagen er, at han vil hjælpe folk som sine bedsteforældre.

Drengens forældre er allerede i kontakt med universiteter i USA, hvor han kan tage de næste skridt i sin uddannelse.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Bøder i nøglesagen: Fint, at bøllerne stoppes

Vores demokratiske institutioner skal ikke overgive sig til pøbelvældet. Derfor er det udmærket, at to unge mænd fra Socialistisk Ungdomsfront har fået tilsendt bødeforlæg på flere tusinde kroner, fordi de tidligere på året forstyrrede et byrådsmøde i Odense ved at kaste 1000 stykker papir ned i byrådssalen. Bødestraffen betyder ikke, at de to unge mænd nu har fået mundkurv på eller ikke længere må udøve deres demokratiske ret. Tværtimod: De to må aktionere lige så meget, de har lyst til. De må indkalde til demonstrationer på Flakhaven, de må holde taler, de må svinge med faner og bannere og i det hele taget gøre alt det, de finder politisk rigtigt. Så længe de overholder de demokratiske spilleregler og ikke afbryder en demokratisk valgt forsamling. Byrådsmedlemmerne sidder som bekendt i Odense Byråd, fordi de er blevet valgt af Odenses befolkning. De repræsenterer derfor Odenses borgere. De to ballademagere fra Socialistisk Ungdomsfront er derimod ikke valgt til noget som helst og repræsenterer ingen som helst, og derfor bør de ærlig talt holde mund, når de befinder sig i byrådssalen. Hvis de to gerne vil have taletid i salen, er de velkomne til at stille op til det kommende kommunalvalg og få stemmer nok til at blive valgt. Derpå kan de få taleret – og samtidig være med til at bære det ansvar, der følger med en politisk post. Man kan mene, at nedkastningen af de 1000 ark papir i en byrådssal ikke er så slem, at det kræver en politianmeldelse fra kommunen. Herregud, to tilfældige mænd, der kaster lidt papir ned i en byrådssal kan vel ikke vælte verden; det kan højst give lidt overarbejde til de byrådsbetjente, der skal feje papirstrimlerne sammen efter mødets afslutning. Det er imidlertid vigtigt at holde fast i vores demokratiske institutioner og deres betydning. Et byråd skal ikke intimideres af tilfældige ballademagere, der ikke vil overholde de demokratiske spilleregler. Derfor er det nødvendigt, at de to får en bøde og dermed en bedre forståelse af, hvordan vores demokrati skal fungere.

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Baggrund: Vinderteamet brugte 2000 timer på at dyrke Faaborg

Annonce