Annonce
Udland

Ngo: Børnesoldater kæmper på begge sider i Yemen-konflikt

Mohammed Huwais/Ritzau Scanpix
Der er børn, der bærer våben i Yemen, lyder det fra lokal menneskerettighedsforkæmper under besøg i Paris.

I krigshærgede Yemen bærer flere børn våben, og de kæmper på begge sider af konflikten, fortæller lokal menneskerettighedsorganisation.

Krigen ødelægger vores fremtid og vores børn, lyder det fra Radhya Almutawakel, der er præsident i ngo'en Mwatana for Human Rights.

- Man ser børn, der bærer våben. Sådan var det ikke før 2014, siger præsidenten på en pressekonference i Paris.

Under besøget i Frankrig fremlægger organisationen, der har base i Yemen, en rapport om menneskerettighedssituationen i landet.

Flere end 1000 børn - både drenge og piger - er blevet "rekrutteret til militære anliggender i 2018", lyder det i rapporten.

72 procent skal være rekrutteret af Houthi-bevægelsen.

- Mange familier kan ikke engang forhindre deres børn i at gå i kamp, siger Almutawakel.

I 2015 gik den internationale koalition med Saudi-Arabien ind i konflikten mod houthi -bevægelsen i Yemen for at få genindsat præsident Abd Rabbo Mansour Hadi, som blev fordrevet.

Siden er titusindvis af mennesker blevet dræbt. Borgerkrigen har ifølge FN og hjælpeorganisationer drevet Yemen på kanten af hungersnød.

Ifølge ngo'en er flere end 2000 skoler blevet ødelagt.

- I mange, mange områder er der billeder af børn, der er blevet sat ind i frontlinjen (af konflikten, red.) og kommer døde tilbage, siger præsidenten.

Radhya Almutawakel forklarer, at børn lader sig hverve, fordi de oplever at miste deres venner i krigen og derfor vil svare igen.

FN har tidligere kaldt konflikten for verdens værste humanitære krise.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce