Annonce
Assens

Neurolog: Dansende parkinsonpatienter behøver mindre medicin

Parkinson-ramte danser for at få det bedre med sygdommen, og det virker tilsyneladende. Foto:Yilmaz Polat
  • Anne Korsgaard, speciallæge i neurologi, har samarbejdet med Parkinsonforeningen om projektet, som tilbyder danseundervisning til parkinsonpatienter i Ebberup.
  • Ifølge hende er det kombinationen af motion og musik, der gør, at dans kan bremse Parkinson.

- Hvilken effekt har dans på mennesker med Parkinson?

- Der er ingen tvivl om, at motion i sig selv er meget gavnligt. Man har fundet ud af, at hvis man sætter rytmisk musik på til motionen, forstærker det effekten med mindst 25 procent. Det har videnskaben bevist allerede for 20 år siden, hvor en forsker lod patienter gå til lyd og øgede takten, så de kom op i højere tempo. Allerede dengang fandt man ud af, at Parkinsonpatienter kunne komme til at gå som personer i samme alder uden Parkinson.

Annonce

- Hvordan styrkes effekten af, at der kommer musik på?

- Når der er musik til, begynder hjernen at danne signalstoffer, som er vigtige. Når man har Parkinson mister man dopamin, som er et belønningsstof og har stor betydning for motorikken. Dans til musik stimulerer også andre gode signalstoffer som serotonin og oxytocin og endorfiner, som har stor betydning for at hæmme smerte. Summa summarum er, at musik giver bedre gangfunktion, mindre faldtendens og bedre balance. Det er der, den stærkeste videnskabelige dokumentation ligger.

- Hvad har dansen ellers af gavnlige effekter?

- Undersøgelser peger på, at den også styrker deres livskvalitet og humør. Det initiativ, mange parkinsonpatienter mister, kan de få tilbage. De får igen mulighed for at indlære og huske. De pårørende oplever, at de langt nemmere kan få en ægtefælle med ud gå tur. Hvis bare de har musik i ørerne, tager de længere skridt, har bedre medsving i armene og fornemmer selv en bedre balance.

- Kan dansen i nogle tilfælde helbrede patienter med parkinson?

- Nej. Vi må endelig ikke gå ind og sige, at man kan erstatte medicinen med dans. Men det kan være medicinbesparende, fordi der kan gå længere tid, før de optrappes i medicin. Og det kan udsætte det tidspunkt, hvor der kan komme bivirkninger af medicinen. Et af stofferne i medicinen kan give ludomani, søvnanfald og hyperseksuel adfærd. Det er heldigvis sjældne bivirkninger.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Annonce