Annonce
Erhverv

Netto-direktør: - Der er beslutninger, du som kunde ikke gider at træffe

Nogle af de kedelige basisvarer kan forsvinde fra Netto-butikkerne, hvis kunderne køber dem på nettet. Det er håbet hos Nettos øverste direktør Michael Løve, der her ses ved en tidligere åbning af en ny butik. Arkivfoto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Netto vil sælge toiletpapir på abonnement, og det skal skabe bedre plads til indbydende måltidsløsninger i butikkerne. Dermed har endnu en butikskæde erkendt, at vi forbrugere i stigende grad vil købe almindelige dagligvarer på nettet

Forbrug: Både Coop og Nemlig.com har i årevis solgt helt almindelige supermarkedsvarer på nettet, men den mest profitable dagligvarekoncern i Danmark - Salling Group - har mildest talt været fodslæbende.

For to år siden begyndte Sallings varehuskæde Bilka ganske vist at åbne for bestillinger på nettet, men kunderne skal stadig selv hente varerne i det nærmeste Bilka-varehus.

Nu overgiver landets største discountkæde, de Salling-ejede Netto-butikker, sig også til nethandel med et koncept, der endnu ikke har været set i Danmark.

Med tjenesten Fillop kan danskerne snart få bragt kedelige varer som toiletpapir, ris, tandpasta og andre basisvarer hjem til hoveddøren med en abonnementsordning. Så ankommer disse varer med de intervaller, som man har bestilt, mens man fortsat må skaffe sine ferske fødevarer på anden vis.

Man kan nemlig hverken bestille mælk eller kyllingelår over Fillop, for dem ser Netto gerne, at man henter i den nærmeste butik.

Nettos topchef Michael Løve mener, at den nye tjeneste bliver en lettelse for kunderne, fordi de færreste går voldsomt op i navnet på deres køkkenruller eller madpapir.

- Det ville aldrig passe til Netto at levere det samme produkt, som Coop og Nemlig.com gør. Vi skal noget andet, og derfor har vi udtænkt dette koncept. Det unikke er, at der er en discountkæde, der laver en landsdækkende løsning for distribution af dagligvarer til folks hjem. Det kender jeg ikke til noget andet sted i verden, siger Michael Løve.

Annonce

Gammel kæde

Netto-kæden, der foruden mere end 500 butikker i Danmark også rummer discountbutikker i Polen og Tyskland, styres fra et hovedkvarter i Køge, hvor kæden også har sit lager.

Michael Løve kom til koncernen for præcis to år siden efter en lang karriere med topposter hos danske Coop og senest i spidsen for en stor britisk byggemarkedskæde.

Netto er en gammel butikskæde fra 1981 og trængte til fornyelse, og Michael Løve var fra starten ærgerlig over de mange lukkede kontorer i Køge. Nu skal de bygges om til storrumskontorer, og derfor mødes vi nu i en midlertidig pavillon, der ikke helt holder standarden for et domicil til en milliardkoncern.

Over hoveddøren står der ”Hundehuset” på et skilt med klar reference til skottehunden, der er Nettos maskot.

Ekspansionen i Danmark fortsætter. Næste år når man op på 520-530 butikker, for tiltroen til den fysiske butik er intakt, selvom det er populært at tale om nethandel. Ifølge analyseinstituttet Nielsen har 14 procent af danskerne prøvet at handle dagligvarer på nettet, men det er stadig kun omkring to procent af salget, der i dag foregår online.

- Hvorfor er mad bestilt på nettet og leveret til din hoveddør ikke eksploderet? Ligesom tøj, elektronik og alt muligt andet? Jeg tror, at den største barriere er, at det kræver ret meget planlægning af dig. Du skal sætte dig ned og beslutte, hvad du vil have til middag, og det er en meget rationel øvelse, der kræver noget disciplin, siger Michael Løve.

Nogle giver op

Han mener, at denne øvelse tiltaler nogle forbrugere, mens andre giver op og foretrækker at lade sig inspirere, når de rent faktisk står foran køledisken i den nærmeste butik.

Til gengæld mener man ikke hos Netto, at ret mange ønsker at bruge energi på de mere kedelige varer som køkkenruller og vaskepulver, som det også kan være besværligt at slæbe med hjem.

- Så hvorfor skal du stå og bøvle med det nede i butikken? Vi tror på, at vi hjælper dig ved at automatisere de valg, du ikke ønsker at bruge tid på. Nogle gange gør man det nemmere for kunden ved at fjerne nogle valg fra dem. Det er hele discountkonceptets præmis, at der er beslutninger, som du som kunde ikke gider at træffe, siger Michael Løve.

1500 testpersoner

Lige nu befinder Fillop sig i en testfase, og efter den første dag havde over 1500 danskere meldt sig som testpersoner. Efter nytår skal Fillop være klar i en endelig udgave, og så skal en omfattende reklamekampagne gøre abonnementsservicen kendt blandt forbrugerne.

Målet er 50.000 kunder inden for det første år. Hvis det lykkes, vil Netto allerede tjene penge på tjenesten, oplyser Michael Løve.

Men Fillop kan også løse et pladsproblem for Netto. Mange af de ældre butikker i kæden er meget små og kan dårligt leve op til de krav, som der stilles til discountbutikker i dag. Derfor er der i fremtiden udsigt til færre af de kedelige varer i Netto.

- Det vil passe mig fint, hvis vi over tid kan tage noget af trykket væk fra de varer, der naturligt bestilles med Fillop-konceptet. Så kan vi bruge pladsen på flere ferske varer og flere økologiske valgmuligheder, som vi har i sortimentet, men som vi ikke har plads til i alle butikker i dag, siger Michael Løve.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce