Annonce
Assens

Netto-bygherre: Sagsfremstilling er på forkert grundlag

Det er her ved rundkørslen ved Fåborgvej i Assens, at Netto påtænker at bygge en ny butik uden for bymidten. Den nuværende ligger på Østergade inde i byen. Arkivfoto: Kim Rune

Bygherren af den måske kommende nye Netto i Assens, Amstrup & Baggesen, vil før byrådsmødet onsdag have et dialogmøde med sagens parter, så der kan besluttes på et korrekt grundlag, fremfører Amstrup & Baggesen.

Assens: Send sagen til hjørne.

Det er budskabet til politikerne i Assens Kommune fra bygherren af en den nye, mulige Netto på Fåborgvej i Assens, Amstrup & Baggesen, lige før byrådsmødet onsdag. Det fortæller Claus R. Rasmussen, udviklingschef hos Amstrup & Baggesen.

Byggeselskabet mener, byrådet vil komme til at beslutte sig på et forkert grundlag, hvis et flertal siger nej til at muliggøre en ny Netto. Rådgivningsfirmaet Cowi, der har lavet en rapport for Assens Kommune for at belyse fordele og ulemper ved at etablere en ny butik på Fåborgvej uden for bycenteret, mener grundlæggende ikke, der kan etableres en ny Netto på Fåborgvej. Kundegrundlaget for lille til, at der kan planlægges for et såkaldt nyt lokalcenter på Fåborgvej. Det modsatte er konklusionen i rapporten fra UCI (Institut for Center-Planlægning A/S), Amstrup & Baggesen var med til at bestille. Derfor beder Amstrup & Baggesen til, der indkaldes til dialogmøde om med sagen med alle parter.

Claus R. Rasmussen er meget forundret over de konklusioner, Cowi er nået frem til modsat ICP's. Han mener, politikerne derfor tager en beslutning på et ensidigt og mangelfuldt grundlag, men også et direkte forkert grundlag, bemærker han.

Cowi henviser bl.a. til den såkaldte Dalby-sag fra Faxe Kommune fra 2012. Men Dalby er en landsby med lidt over 2000 indbyggere, og der var kun en SuperBrugsen og et ældrecenter i byen. Derfor kan man ikke sammenligne med Assens med lidt over 6000 indbyggere, mener Amstrup & Baggesen. De henviser i stedet til en sag fra Hedensted ved Vejle til sammenligning. I Hedensted blev der givet grønt lys til, en utidssvarende dagligvarebutik flyttede ud fra bymidten.

Annonce

Ny Netto-butik i Assens

Onsdag aften skal de 29 politikere i Assens Byråd på byrådsmødet beslutte, om de vil muliggøre, at Netto kan bygge en ny butik i rundkørslen på Fåborgvej 14-16 i Assens. Kædens nuværende butik ligger på Østergade 78. Netto vil gerne bygge en ny butik, der er mere tidssvarende og med bedre parkeringsmuligheder.

Allerede inden byrådsmødet har et politisk flertal dog meldt ud, efter en rundringning Fyens Stiftstidende har lavet, at de ikke vil gå med til det.

Undrer sig

Claus R. Rasmussen bemærker med undren, at det var Cowi, som skabte hele det detailhandels- ogplanlægningsmæssige grundlag for etableringen af et lokalcenter med en Rema 1000 i Hedensted.

"I forhold til den konkrete Hedensted-sag kan det endvidere oplyses, at Rema 1000 i Hedensted Syd åbnede den 29. september 2016 - og så sent som i sidste uge, åbnede er et stort Lidl-supermarked i centrum af Hedensted (indenfor bymidteafgrænsningen), så det ene udelukker på ingen måde det andet, såfremt brugbare forhold altså kan tilvejebringes", skrev Claus R. Rasmussen i en mail mail til samtlige byrådspolitikere mandag. En mail, avisen har haft lejlighed til at se.

- Det er sjovt, Cowi kommer til det modsatte resultat af det, de selv har planlagt oppe i Hedensted, når det er lige nøjagtigt sammenligneligt, siger Claus R. Rasmussen.

Derfor vil Claus R. Rasmussen på "det kraftigste anbefale byrådet", skrev han videre i sin mail, at "man støtter op om mindretalsudtalelsen fra Miljø, Teknik og Plan-udvalget af 13. august samt ligeledes mindretalsudtalelsen fra Økonomivalget 20. august, herunder vælger at udsætte sagen med henblik på afholdelse af et politisk dialogmøde, hvor alle sagens parter kan redegøre for sagens indhold", står der.

Hvad blev der af flertallet

Stiftstidende kunne mandag fortælle, efter en rundringning til byrådets 29 medlemmer, at et flertal sagde nej til, der skulle muliggøres en etablering af en Netto på Fåborgvej.

Claus R. Rasmussen siger, Amstrup & Baggesen er uforstående over for det, da der tidligere tegnede sig et flertal.

- I oktober var der et flertal på 25 for og fire imod at tilvejebringe det her plangrundlag såfremt man kunne redegøre for kundegrundlaget. Der kan man sige, det har vi allerede gjort via ICP. Og Cowi laver noget fuldstændigt sammenligneligt i Hedensted. Så det vil man altid kunne redegøre for, siger Claus R. Rasmussen.

Martin Richner, byplanlægger og civilingeniør og konsulent hos Cowi, har haft med sagen at gøre. Han ønsker ikke at udtale sig specifikt om sagen, men henviser til konklusionerne i Cowis rapport.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder: - Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom'

Annonce