Annonce
Udland

Netflix' oscardrøm er reelt et kapløb om streamingkunder

Mike Blake/Reuters
To nominerede til Bedste Film er fra Netflix. Firmaet vi cementere sig på streamingmarkedet, mener analytiker.

En gangsterfilm om en mafia-håndlangers karriere op til 70'erne samt et drama om en familie, der forsøger at holde sammen, selv om ægteskabet går i stykker.

De to meget forskellige film er skabt af streamingtjenesten Netflix og er sammen med syv andre film nomineret til en Oscar i kategorien Bedste Film.

Natten til mandag dansk tid bliver det afsløret, hvem der kan gå hjem med den fornemme filmpris. Og der er meget på spil for Netflix af to grunde, mener medieanalytiker Claus Bülow Christensen.

- Det giver ekstra kundeloyalitet, at der er nogle bestemte film af meget høj kvalitet, som kan vinde Oscars, og som kun kan ses på deres abonnement.

- Men det er næsten af endnu større betydning, at de kan tiltrække talent, fordi Netflix er ude i et meget voldsomt våbenkapløb med de andre streamingselskaber og store mediegiganter om det, siger han.

Det genererer stor anerkendelse at modtage en Oscar.

Får Netflix en pris i hovedkategorien for enten "The Irishman" eller "Marriage Story", bliver det nemmere at få nogle af de store Hollywood-navne med på fremtidige projekter, vurderer Claus Bülow Christensen.

- Netflix er dybt afhængig af at kunne sende os gode tv-serier og til tider også gode film, og for at kunne gøre det skal der være det rigtige Hollywood-talent.

- I min optik er det af højere betydning for Netflix at få en Oscar, at det dermed også cementerer sig som et kvalitetssted, siger medieanalytikere.

Med 24 nomineringer på tværs af kategorier er Netflix det firma, som har fået flest nomineringer i år. Selskabet har dog haft en svær entre ved de store prisuddelinger.

Nogle - herunder en lang række biografer - mener ikke, at streamingtjenester hører hjemme ved prisuddelinger, fordi tjenesterne typisk vil lancere filmen på deres egne platform, samtidig med at den spiller i biograferne.

Biograferne ønsker at have filmen eksklusivt i en periode, så seerne ikke siver andre steder hen.

Debatten, der især fik vind under sejlene ved sidste års oscarshow, er dog stilnet af. Det mener Ted Sarandos, der er kreativ direktør ved tjenesten.

- Det er svært at sidde her med 24 nomineringer på tværs af spillefilm, animationsfilm, dokumentarer, korte dokumentarer og sige, at der er en forudindtagethed mod streaming.

- Vi er virkelig begejstrede over, at akademiet har anerkendt kvaliteten af arbejdet alene for kvaliteten af arbejdet, har Ted Sarandos sagt i et interview med blandt andre New York Times.

Årets Netflix-film er ikke blandt favoritterne til at få statuetten for Bedste Film. Ved Golden Globe i januar fik "The Irishman" kun én pris trods 17 nomineringer.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce