x
Annonce
Udland

Netanyahu præsenterer nye bosættelser seks dage før valg

Ronen Zvulun/Reuters
Israel genoptager planer om bosættelser, der ifølge kritikere splitter palæstinensiske områder på Vestbredden.

Israels fungerende premierminister, Benjamin Netanyahu, har tirsdag præsenteret sine planer for nye bosættelser.

Annonce

Planerne kommer seks dage, før Israel igen skal til valg. Det er tredje valg på under et år, efter at valg i september og april sidste år ikke har ført til en ny regering.

Netanyahu har gravet nogle planer for nye bosættelser frem, som ellers var blevet lagt i skuffen i 2012.

Dengang var USA og europæiske lande modstandere af planerne, der er kendt som E-1-planerne.

Planerne vil udvide en eksisterende bosættelse ved navn Maale Adumim nordøst for det østlige Jerusalem, der er en del af det besatte område Vestbredden.

En af de største anker mod E-1-planerne er, at det ifølge kritikere vil splitte det besatte Vestbredden i to. Dermed vil en sammenhængende palæstinensisk stat på Vestbredden være umulig ifølge kritikere.

En af de største kritikere er palæstinensernes præsident, Mahmoud Abbas. Ifølge Abbas vil E-1-planerne efterlade de palæstinensiske områder hullet som en "schweizerost".

Vestbredden af Jordan-floden inklusive det østlige Jerusalem blev invaderet af Israel i forbindelse med krigen i 1967. Siden da har området været besat, og lovligheden af dette har været diskuteret.

Siden Donald Trump blev præsident i USA, har USA trukket i land med sine anker mod bosættelserne.

Under den amerikanske fredsplan for området vil Israel få kontrol over bosatte områder i de besatte områder.

Palæstinensere har umiddelbart afvist planen.

Der bor i dag omkring 450.000 bosættere i det besatte Vestbredden. De er fordelt på cirka 250 bosættelser. Vestbredden er samtidig hjem for tre millioner palæstinensiske indbyggere.

De israelske bosættelser har udgjort en central del af Netanyahus valgkamp.

Her kæmper hans parti, Likud, traditionelt med andre højrefløjspartier om stemmerne fra bosættere.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce