Annonce
Mad og drikke

Nem opskrift: Crepes

Foto: Skovdalnordic.com

Inden det bliver jul, skal vi lige en tur til Frankrig, nærmere betegnet Paris, hvor en efterårsferie har givet anledning til novembers madskole.

Creperierne fylder gadebilledet i nærheden af madgaden Rue Mouffetard, hvor duften af de tynde crepes fylder gaden og de nærliggende stræder.

De tynde delikatesser bliver lavet af hvedemel eller boghvedemel. De søde er typisk lavet på hvedemel og madpandekagerne på boghvedemel. De kommer oprindeligt fra Bretagne og Normandiet.

Opskrift

Til fire personer:

250 boghvedemel

2 store æg

4 dl vand (cirka)

25 g smør

200 g revet ost

4 skiver god skinke

2 avocadoer

4 æg

Salat

Salt og peber

Bland mel og æg, tilsæt vand, indtil dejen har en pandekagedejkonsistens.

Smelt lidt smør på panden.

Bag en tynd pandekage på en stor pande.

Vend den og læg revet ost og skinke på.

Når osten er smeltet, foldes enderne ind.

Skær avocadoerne i tynde skiver og steg et spejlæg på begge sider.

Server din crepe med spejlægget og skiver af avocado og lidt salat. Drys med lidt salt og peber inden servering.

Annonce
Foto: Skovdalnordic.com
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce