Annonce
Mad og drikke

Nem opskrift: Crepes

Foto: Skovdalnordic.com

Inden det bliver jul, skal vi lige en tur til Frankrig, nærmere betegnet Paris, hvor en efterårsferie har givet anledning til novembers madskole.

Creperierne fylder gadebilledet i nærheden af madgaden Rue Mouffetard, hvor duften af de tynde crepes fylder gaden og de nærliggende stræder.

De tynde delikatesser bliver lavet af hvedemel eller boghvedemel. De søde er typisk lavet på hvedemel og madpandekagerne på boghvedemel. De kommer oprindeligt fra Bretagne og Normandiet.

Opskrift

Til fire personer:

250 boghvedemel

2 store æg

4 dl vand (cirka)

25 g smør

200 g revet ost

4 skiver god skinke

2 avocadoer

4 æg

Salat

Salt og peber

Bland mel og æg, tilsæt vand, indtil dejen har en pandekagedejkonsistens.

Smelt lidt smør på panden.

Bag en tynd pandekage på en stor pande.

Vend den og læg revet ost og skinke på.

Når osten er smeltet, foldes enderne ind.

Skær avocadoerne i tynde skiver og steg et spejlæg på begge sider.

Server din crepe med spejlægget og skiver af avocado og lidt salat. Drys med lidt salt og peber inden servering.

Annonce
Foto: Skovdalnordic.com
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce