Annonce
Kerteminde

Nef-direktør om ladestandere: Vi vil sammen med kommunen skabe mere værdi for færre penge

På baggrund af flere udsagn om at Kerteminde Kommune halter bagefter med hensyn til offentligt tilgængelige ladestandere til elbiler, har nef taget bolden op og er i gang med at udvikle koncepter, der kan gøre det lettere at være elbilejer på Nordøstfyn.

Det ene koncept er under udvikling sammen med Kerteminde Kommune, idet der her er overvejelser om eventuel overgang til elbiler i egen flåde. Nef og Kerteminde Kommune har drøftet, om vi sammen kan lave noget, der giver mere værdi for færre penge. En af ideerne er, at kommunen ikke laver ladestandere til egne elbiler, hvis vi sammen kan lave tilstrækkeligt med offentlige ladestandere til at dække både deres behov og samtidig kan tilgodese turister og øvrige borgere i kommunen med elbiler.

Naturligvis er nef interesseret i at tjene penge - ellers har vi ikke mulighed for at overleve i det lange løb. Men vi har også en interesse i, at elnettet udnyttes og udbygges mest intelligent og billigst muligt - ellers er det blot alle netkunder (som også er skatteborgere) i området, der kommer til at betale over elregningen for disse investeringer.

Samtidig har nef intet ønske om, at skatteyderne skal betale mere end højest nødvendigt, hverken for private ladestandere til kommunens egne biler eller til offentlige ladestandere - vi er jo selv skatteydere.

Sidst men ikke mindst synes vi, at alle skal kunne lade deres elbil til en fair pris. Der er ikke tale om gratis el til elbilister; men der er tale om lige adgang for alle til at lade deres elbil til en fair pris. Det er dén ligning, vi forsøger at få til at gå op i forbindelse med samarbejdet med Kerteminde Kommune.

I øjeblikket er der knap 30 elbilejere i hele Kerteminde kommune. Hertil kommer besøgende og turister. Derfor skal vi sørge for at få mest muligt værdi for færrest mulige kroner, indtil udbredelsen af elbiler er større med en større efterspørgsel efter opladning til følge. Vi er imidlertid klar over, at offentligt tilgængelige ladestandere indgår som en parameter, når man overvejer, om den næste bil skal være en elbil. Nef ser det i den sammenhæng som sin opgave at understøtte den grønne omstilling og elektrificeringen af samfundet, som er politisk besluttet i Danmark, og derfor er vi naturligvis interesseret i at samarbejde med Kerteminde Kommune om ladestandere til elbiler.

Annonce
Marianne Eriksen, direktør i nef-fonden, ærgrer sig over, at nogen ikke helt har forstået baggrunden for et muligt samarbejde mellem nef og kommunen om ladestandere. Arkivfoto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce