Annonce
Faaborg-Midtfyn

Nedstemt: SF'er vil gradbøje ny 'modbydelig' fraværslov

Borgmester Hans Stavnsager (S) slog fast, at det politiske udvalg ikke har større rum til at gradbøje lovgivningen, end administrationen har. Foto: Simone Maria Brouwer Nielsen
SF's Torben Smith er imod en ny lov, der siger, at forældre kan trækkes i børnepenge, hvis et barn har for højt fravær i skolen. Derfor mener han, at der er politikerne, der bør træffe beslutningen i de enkelte tilfælde, og ikke en fagchef.

Faaborg-Midtfyn: Hvem skal beslutte, om forældre skal trækkes i børnepenge, hvis deres barn har for højt fravær i skolen?

Den debat rejste SF's Torben Smith under kommunalbestyrelsesmødet tirsdag aften.

Spørgsmålet er højaktuelt, efter en ny lov per 1. januar er trådt i kraft. Loven siger, at hvis et barn i løbet af tre måneder har mere end 15 procents ulovligt fravær - herunder ikke sygdom - så kan kommunen trække forældrene i børnepenge svarende til et kvartal.

- Det er en modbydelig lov, og den skal man behandle meget forsigtigt, lod Torben Smith sine politiske kollegaer forstå.

- Hvis man endnu ikke har været i skole i dette år, så har man jo allerede overtrådt de 15 procent i dette kvartal.

For at understrege sin pointe brugte Torben Smith et eksempel fra sit eget liv.

- Min datter havde meget svært at gå i skole. Men så sad jeg ofte 15 minutter i bilen med hende, inden vi gik indenfor, og det hjalp. Men hun kom jo så 15 minutter for sent, og som reglerne er nu, så ville hun have fået fravær utroligt mange dage, fortalte han.

Annonce
Torben Smith (SF) er ikke begejstret for den nye lov fra Christiansborg. Han mener, Faaborg-Midtfyn bør bruge den så lidt som muligt. Og at politikere er bedre til at gradbøje loven, end en embedsmand er. Arkivfoto: Kim Rune

Politikere bedre til skøn

Torben Smith mener derfor, det bør være politikerne selv, der tager stilling i de enkelte sager, og altså ikke en fagchef i kommunen, som udspillet tirsdag aften ellers lød.

- Politikere kan bedre lave en vurdering og et skøn. Det kan man ikke overlade til en embedsmand, der bare skal følge loven. Det bør være politikerne, der lægger linjen for, hvordan den lov skal tolkes, sagde en kritisk Torben Smith.

Borgmester Hans Stavnsager (S) slog dog hurtigt fast, at det politiske udvalg selvfølgelig også skal følge lovgivningen.

- Der er selvfølgelig altid rum for fortolkning, men der er ikke større rum i udvalget, end der er i administrationen, pointerede borgmesteren.

Partifællen og formand for Opvækst og Læringsudvalget Kim Aas Christensen var "heller ikke nødvendigvis tilhænger af loven", men mener modsat Torben Smith, at beslutningen bedst ligger hos fagchefen i samarbejde med skolerne.

- Det er det rigtige at lade det være op til administrationen, fordi fagfolk bedst ved, hvordan man forebygger, sagde han og fortalte, at Opvækst- og Læringsudvalget vil få en årlig status.

Opbakning fra Enhedslisten

Søren Hillers fra Radikale Venstre var med egne ord "rørende enig" i Torben Smiths betragtninger omkring loven. Men når loven nu en gang er vedtaget, mener han ligesom Socialdemokratiet, at beslutningen bør tages af fagchefen.

- Der må ikke gå politik i den, når det gælder børn, og om forældrene i sidste ende skal straffes økonomisk. Det er børnenes tur, ikke politikernes tur, sagde han.

Torben Smith fik dog opbakning til sin kritik fra Enhedslistens Morten Schjøtt.

- Hvis ikke det er politikerne, der skal tage beslutningen, så beder vi jo skolerne og forvaltningen om at gradbøje lovgivningen. Jeg mener derfor, det skal ind på et politisk plan, sagde Morten Schjøtt.

Torben Smith spurgte også kritisk ind til, hvorvidt kommunen har informeret forældrene om, at der nu gælder nye strammere regler, der kan få økonomiske konsekvenser.

Det kunne Dansk Folkepartis René Jørgensen svare på.

- Mine drenge kom før jul hjem fra Tre Ege Skolen med en seddel, kunne DF'eren berette til Torben Smiths tilfredshed.

Anne-Merete Mikkelsen (S), tidligere skolelærer, brugte sin egen erfaring til at sætte debatten i perspektiv.

- Jeg tror ikke, at vi når så langt, at vi skal tage stilling til ret mange sager. De ansvarlige ude på skoler er lynhurtigt klar over, hvilke børn der skal have hjælp, og de er gode til at forebygge frem for at straffe. Jeg tror, de klarer det, inden det overhovedet når frem til forvaltningen, vurderede hun.

Torben Smith (SF) og Morten Schjøtt (EHL) stemte som de eneste for, at det skulle være op til de syv politikere i Opvækst- og Læringsudvalget at beslutte, om forældre skal trækkes i børnepenge, hvis et barn har mere end 15 procent ulovligt fravær.

Resten af kommunalbestyrelsen var dog af en anden holdning, og derfor er det nu op til fagchefen i Opvækst- og Læring at træffe den beslutning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce