Annonce
Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Said El-Batran må gerne fortsætte med at omskære drenge på sin kones klinik i Aarhus. Foto: Nils Svalebøg
Retten i Odense afviser at fratage den udskældte læge Said El-Batran retten til at omskære.

Selvom myndighederne mener, det er uforsvarligt, kan den udskældte kirurg Said El-Batran fortsætte med at foretage omskæringer. Retten i Odense har besluttet ikke at give myndighederne medhold i retssagen, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed har forsøgt at fratage ham retten til nogensinde igen at omskære drengebørn.

Avisen Danmark har de seneste dage afsløret, hvordan Said El-Batran siden februar har arbejdet i sin kones klinik i Aarhus, hvor han ifølge eget udsagn har omskåret op mod 90 drenge. Det på trods af, at myndighederne ikke mener, at det er forsvarligt, at han foretager omskæringer.

Annonce

Klam klinik

I 2016 fik han to års forbud mod at omskære. Forinden afslørede et tilsyn på hans klinik i Aarhus dybt uhygejniske forhold. Blandt andet var der i klinikken et operationsleje, der blev brugt som spisebord, klistret gulv, ingen adgang til rindende vand, mangelfuld instruks om bl.a. hygiejne og bedøvelse, for gammel og forkert opbevaret medicin. Men en gedigen brøler i Styrelsen for Patientsikkerhed har betydet, at han i slutningen af januar igen fik tilladelse til at omskære. Og siden 1. februar har han været ansat som assisterende læge på sin kones klinik i Aarhus. Og det har han nu rettens ord for, at han kan fortsætte med.

Siden 2006 har Said El-Batran været omdrejningspunkt i et hav af klagesager og indberetninger fra hele landet, og han har også fået kritik i en lang række sager. Både på grund af omskæringer, men også for mangelfuld behandling som kirurg på Sygehus Sønderjylland Aabenraa, hvor han var ansat frem til 2011.

I kølvandet på avisen Danmarks afsløringer har sundhedsminister Magnus Heunicke krævet en redegørelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed i sagen.

Said El-Batrans advokat, Lasse Pihl Olsen, erklærer sig tilfreds med afgørelsen, men vil ikke udtale sig yderligere, før han har gennemlæst rettens begrundelse og talt med sin klient.

Styrelsen for Patientsikkerhed skal betale 37.500 kroner i sagsomkostninger til Said El-Batran.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Harmonikasammenstød i Vestergade

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce