Annonce
Odense

Hjælper andre med at bryde ud: Nawras Al-Hashimi har kæmpet for sine egen værdier siden ungdommen

Nawras Al-Hashimis har været en del af den dokumentariske kunstudstilling 100% FREMMED. I den forbindelse var han sidste sommer tilbage på sin gamle skole i Felsted ved Aabenraa, hvor han gik i skole det første år, han var i Danmark. Foto: Claus Thorsted
Som ung kunne Nawras Al-Hashimi ikke praktisere sin religion i sin irakiske familie. I dag hjælper han andre mænd, der oplever negativ social kontrol i form af pres fra familie og omgivelser.
Annonce

Odense: Det er ikke kun kvinder og piger i ikke-vestlige indvandrer - og flygtningefamilier, der udsættes for negativ social kontrol. Også kvindernes brødre, mænd og fædre kan opleve et negativt pres fra familien, fra menigheden eller fra omgivelserne i øvrigt, og nogle kan have svært ved at gå mod strømmen og finde egne veje.

Det har Nawras Al-Hashimi, der oprindeligt kommer fra Irak, oplevet på egen krop. Han er uddannet specialpædagog og psykoterapeut og arbejder nu blandt andet for Exitcirklen med at hjælpe andre, der ønsker at bryde ud af negative mønstre og social kontrol. Han har desuden været en del af forskellige kulturprojekter med fokus på flygtningehistorie og holder foredrag blandt andet i folkeskolen.

Nawras Al-Hashimis egen historie er præget af tiden som flygtning med ptsd-ramte forældre, af identitetsproblemer som ung og den stadige kamp for at få en god relation til sin mor, der er stærkt troende muslim.

Det sidste er stadig ikke helt lykkedes trods gentagne forsøg og indledningsvis velvilje fra begge parter. Der har været flere lange brud, hvor de to ikke har set hinanden i flere år.

- Negativ social kontrol handler om at presse sine værdier ned over andre, og det har jeg oplevet fra min mor, der i min ungdom har været utrolig kontrollerende overfor, hvordan jeg udøver min religion. Men jeg er blevet god til at mærke mine egne grænser, og derfor vil jeg heller ikke prædikes for længere.

- Jeg fastholder stadig de fine værdier, jeg har fået fra islam, men jeg har forladt religionen og bruger meditation nu i stedet. Det anser min mor for blasfemisk. I hendes øjne er jeg tabt. Og det er ofte det, der sker, når vi ser på religiøse samfund - også som for eksempel Jehovas Vidner. Man siger, at man taber mennesker og sine værdier til mennesker, man ikke kan godkende, forklarer Nawras Al-Hashimi, der har et godt forhold til sin bror og faren, der ikke bor sammen med moren længere.

Exitcirklen

Exitcirklens er en non-profit organisation, der arbejder med samtalecirkler for unge og voksne, der er udsat for psykisk vold og negativ social - og religiøs kontrol.

Exitcirklen er etableret i 2014 og har afdelinger i København, Odense Aarhus, Aalborg og Esbjerg.

Exitcirklen optager alle, som er eller har været udsat for psykisk vold eller negativ social kontrol.

Pt har Exitcirklen 10 samtalegrupper i gang på tværs af landet. I København er der som noget nyt etableret drenge- og mandegrupper.

Hver samtalegruppe består af ti deltagere, som typisk mødes to timer ugentligt.

Annonce

Den personlige rejse

Mens Nawras Al-Hashimi i sin ungdom forsøgte at stå imod den religiøse kontrol i hjemmet, kæmpede han på et personligt plan med det, han i dag kalder en identitetskrise. Han følte sig hverken hjemme i den danske kultur eller i indvandrerkulturen i Danmark.


Den negative sociale kontrol er et system, der skal afmonteres, og det kan vi først, når vi forstår dynamikken. Der er andre systemer i etniske danske familier, der på samme måde skal afmonteres - de foregår bare i en anden kontekst.

Nawras Al-Hashimi, specialpædagog og psykoterapeut blandt andet hos Exitcirklen


For heller ikke i det indvandrermiljøet, som han er vokset op i, mødte han forståelse og accept af den, han var, siger han:

- Jeg kan huske i mine teenageår, at mange af de jævnaldrende drengevenner ikke støttede mig i mine værdier. Jeg blev kaldt homoseksuel, fordi jeg klædte mig anderledes og spiste svinekød og drak alkohol. De drak også alkohol, men det var åbenbart noget andet, syntes de. De ville heller ikke have, at jeg datede de "brune" piger og deres søtre. Jeg kan huske, at jeg syntes, at det var hyklerisk.

- Men det er er på den måde, at den negative sociale kontrol i religionens navn bliver udført. Den spreder sig også ind i kulturen. Den negative sociale kontrol er et et system, der skal afmonteres, og det kan vi først, når vi forstår dynamikken. Der er andre systemer i etniske danske familier, der på samme måde skal afmonteres - de foregår bare i en anden kontekst.

Annonce

Mellem venner

Erfaringerne fra hans egen opvækst og barndom tager Nawras Al-Hashimi med sig i arbejdet med blandt andet at bekæmpe negativ religiøs - og social kontrol. Også blandt mænd.

- Den negative sociale kontrol, som jeg har set i de forskellige boligkvarterer, jeg har boet i, har en anden form for mændene. Den lokker drengene til at være en del af den sociale kontrol over for pigerne og belønner dem med privilegier, når de gør det. Man lærer egentlig børnene nogle fine værdier i sig selv, men hvordan man udfører dem og praktiserer dem kan være problematisk, siger han og minder om, hvordan man også i danske familier kan joke med, at en ung far skal have sig et gevær, når han skal skræmme sin datters bejlere væk, eller hvordan man kærligt råder søskende til at passe på hinanden, når de går i byen.

- Det er jo egentlig en fin værdi at passe på sin familie, men i arabiske samfund taler man om familiens ære, og det kan virke voldsomt i Danmark, og det er nok her, der kan opstå identitetskriser for mange unge mænd. Når kontrollen over for piger og kvinder bliver en del af hverdagen, forklarer han.

Annonce

Tabubelagt at søge om hjælp

Generelt er det Nawras oplevelse, at det er ganske tabubelagt for mænd at bede om hjælp. I alle kulturer. Han gjorde det heller ikke selv, da han blev ramt af en depression og selvmordstanker i slutningen af 20'erne.

- For mig handlede det om fremmedgørelsen over for min egen familien, og om alt det, jeg havde oplevet med krig og flugt i min barndom. Men jeg bad ikke om hjælp. Ikke i første omgang.

Nawras Al-Hashimi fik det først bedre, da han til sidst alligevel fik hjælp, og det ønsker han også for andre, der befinder sig i lignende kriser.

Helt afgørende er det at møde folk på en ikke-fordømmende måde, forklarer han:

-  I Exitcirklen vil vi etablere en ny mande-drengegruppe, som er målrettet mænd, der oplever psykisk vold eller negativ social - eller religiøs kontrol. Det er særligt vigtigt for os i Exitcirklen, at vi møder folk der, hvor de er, når vi arbejder med social kontrol. Selv om vi kan se, at der foregår noget, som ikke er ok, så hjælper det ikke at dømme. Vores interesse er ikke at fremmedgøre. Tvært imod.

Nawras Al-Hashimi var 14 år, da han kom til Danmark som flygtning i 1992. Siden har han kæmpet med sin identitet. Som ung følte han hverken, at han passede ind i den danske kultur eller i indvandrermiljøet.  Foto: Claus Thorsted



Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Forslået og med begge arme i gips: Bente stødte sammen med flugtcyklist - nu er cyklen også forsvundet

Middelfart For abonnenter

Ikke for at tjene penge: Lokale erhvervsfolk investerer i marina-restaurant for at skabe liv i byen

Annonce