Annonce
Odense

Naturvejleder: Tænk dig om, når du samler svampe

Naturvejleder Leif Sørensen med en okkergul skørhat. Den er ufarlig, men smager ikke godt. Af de godt 4800 svampearter, som findes i Danmark egner kun 60 sig til at blive spist. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Det er med livet som indsats, når du samler svampe i skoven. Leif Sørensen, naturvejleder hos Trente Mølle Naturskole, maner derfor til forsigtighed.

Det kan være en god idé at kende forskel på en champignon og en hvid fluesvamp, hvis du agter at tage dine svampefund med hjem, tilberede dem i køkkenet og efterfølgende indtage de gode sager.

Der er dog mange, som ikke ved, hvad de har med at gøre, når de fylder kurven ude i skoven, erfarer naturvejleder ved Trente Mølle Naturskole, Leif Sørensen.

- Der er rigtig mange som lægger hovedet på hylden derhjemme, når de går ud og samler svampe. De smider den sunde fornuft helt over bord, siger han.

- Er man nybegynder, er det en god idé at tage af sted med nogen, som ved noget om det. Et andet godt råd er, at man skal være kritisk. Det er ikke nok at købe en bog i Føtex med 20 billeder af svampe, som man kan spise. Man kan dø af det, og Giftlinjen har travlt i disse dage, fordi folk tror, det er let, men det er det ikke, slår Leif Sørensen fast:

- Man skal tjekke hver eneste karakter og læse alt det, der står nedenunder billedet, og hvis bare én ting ikke stemmer, skal man kassere svampen.

Der er dog nogle svampe, som er bedre end andre at kaste sig over som nybegynder. Simpelthen fordi de ikke er farlige.

- Rørhatten er en af de bedste grupper at starte med. Det er også i den gruppe, vi finder en af de bedste spisesvampe: karljohan. Rørhatte har den fordel, at de ikke er farlige. Det kan godt være, man får det dårligt af nogle af dem, og der er andre, som ikke smager specielt godt, men man dør ikke, så det er et godt sted at begynde, siger Leif Sørensen.

- Det er kantarellen for så vidt også, men hvad jeg har oplevet af svampe, som folk har haft i kurven og troet, at det var kantareller ... man fatter det ikke, forsætter han.

Har du styr på de forskellige svampegrupper og -familier og ved, hvad du har med at gøre, er det bedste råd Leif Sørensen kan give dig, hvis du gerne vil samle svampe her i weekenden:

- Tag til Vestjylland, for der er stort set ingen svampe i skovene på Fyn lige nu, og vi får den ene melding efter den anden om, at de har masser af svampe derovre.

Annonce
En af svampene her er den dødsensfarlige fluesvamp. Kan du spotte den? Foto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Fyn

Folketingspolitikere støtter flere tog på Vestfyn: Uld i mund om regningen

Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce