Annonce
Nordfyn

Naturstyrelsen om stor dådyrbestand på Æbelø: Hele økosystemet under pres

Lars Erlandsen Brun har ikke selv været på Æbelø og observeret situationen, men mener, at antallet af dådyr må give et "enormt pres på vegetationen". Arkivfoto.
En stor vildtbestand som den på Æbelø vil give et enormt pres på vegetationen og påvirke hele økosystemet på øen, lyder det fra Naturstyrelsen på Fyn, som råder til fælles indsats i nedbringelse af vildtbestanden.

Lars Erlandsen Brun er vildtkonsulent i Naturstyrelsen på Fyn, og han fortæller, at de i styrelsen er bekendt med, at der har været problemstillinger på Æbelø, og at situationen kan have vidtrækkende konsekvenser.

- Det er klart, at med de belægningsgrader, som man kommer op på der, så betyder det med sådan nogle grove græssere, at alt hvad der kan ædes, bliver ædt fra jorden og lige så langt op, som de kan nå. Jeg har ikke selv været ovre på Æbelø og se det, men det må give et enormt pres på vegetationen.

Og det ikke kun øens beplantning, der vil blive påvirket af de mange dådyr. En stort antal dådyr vil have indflydelse på hele økosystemet, fortæller Lars Erlandsen Brun.

- Når der er sådan en decideret overgræsning, så får det en række konsekvenser, og det er ikke kun i forhold til floraen. Så er det hele det liv, der er knyttet dertil, altså hele økosystemet, det går ud over. Dermed har det også betydning for insekter og andre arter som fugle, frøædere, der æder græsfrø og tidselfrø. Overgræsning påvirker hele systemet på sådan en ø, hvor underskoven og dermed bosteder for dyrene kan forsvinde.

Annonce
Overgræsning påvirker hele systemet på sådan en ø, hvor underskoven og dermed bosteder for dyrene kan forsvinde.

Lars Erlandsen Brun, vildtkonsulent i Naturstyrelsen på Fyn.

Skarp fødekonkurrence

Dertil, forklarer Lars Erlandsen Brun, kan det også give hårde kår for selve vildtbestanden.

- Konsekvenserne går jo også på bestanden selv, for hvis der er en overgræsning, og de enten ikke går derfra eller at man ikke foretager fodring, så vil de komme i dårlig kondition og svage dyr vil dø i en fødekonkurrence, hvis vejret bliver hårdt.

Lars Erlandsen Brun understreger, at man i Naturstyrelsen ikke har til opgave at føre tilsyn med vildt på andres arealer, da styrelsen ikke fungerer som besluttende eller kontrollerende myndighed. Men, forklarer han, Naturstyrelsen kan bidrage med faglig viden, hvis de bliver kontaktet i en sag som Æbelø.

- Nu kan jeg ikke huske, præcist hvor mange hektar Æbelø er på, men vi taler jo om en ganske voldsom belægningsgrad, som umiddelbart betragtet må overstige det, man tillader på hjortefarme, hvor man holder dem som husdyr med fodringer. Derfor er vi langt over bæreevnen på Æbelø, og et fagligt forslag vil selvfølgelig være, at det skal håndteres. Og det er rigtig vanskeligt, når der er så mange dyr, så det kan man ikke gøre som enkeltperson. Det kræver en større indsats, netop fordi der er en dynamik imellem fastlandet og Æbelø. Så vores anbefaling er, at man etablerer et samarbejde på tværs, hvor man i en fælles indsats på tværs af skel med Æbelø, fonden og de private lodsejere får håndteret situationen, så man på en professionel og ordentlig måde får skudt det, der skal skydes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1969: Cafeteria i Mageløs brændte - men gæsterne blev siddende

1994 Nu er der mulighed for at få en garanteret medicinfri flæskesteg på julebordet. Som den første forretning i Odense har Kvickly i Dalum fået en statsautoriseret godkendelse til at sælge ferskt økologisk grisekød. Slagtermester Søren Nielsen i Kvickly siger, at grisene med garanti aldrig har fået medicin eller mærkelige tilskudsstoffer. Vi får kødet fra den ene af to producenter i Jylland, der er statskontrollerede. Og selv bliver vi også kontrolleret i alle ender og kanter. Kødet skal håndteres for sig selv, og skal der midt på dagen skæres mere, skal værktøjet renses, hvis det i mellemtiden har været brugt til andet grisekød. Det økologiske kød koster 10 kroner mere kiloet, og Kvickly kan kun få 100 kilo om ugen. 1969 Odense Brandvæsen havde ved midnatstid besvær med at få gæsterne i cafeteriaet Go-In, Mageløs 7, til at forlade lokalet, skønt det brændte ret kraftigt i køkkenet og op gennem taget. Det måtte adskillige opfordringer til, før folk rettede sig efter brandvæsenets anvisninger. Den væsentligste grund til, at gæsterne skulle ud, var brandvæsenets kulsyretåge, der er giftig. Og kort efter, at en sådan tåge er sprøjtet ud i et rum, opstår der som følge af slukningen en kraftig røg, hvilket gæsterne ved selvsyn kunne se, da de havde forladt lokalet. Ilden opstod i nogle frituregryder og bredte sig hurtigt gennem aftræksrør til en del af tagkonstruktionen. Det skete ret betydelig skade i cafeteriaet. 1944 Der er i disse dage i København samt i Odense, Aarhus og Aalborg meget vidtgående foranstaltninger under forberedelse til indsats i det øjeblik, der eventuelt skulle opstå katastrofer af et sådant omfang, at hele bydele er i fare for at blive ødelagt af brand. Fra Statens civile Luftværn er udsendt et cirkulære til de lokale luftværnsmyndigheder, hvorefter der så hurtigt som muligt, skal træffes foranstaltninger til imødegåelse af katastrofebrand og ildstorm, et udtryk for fladebrande af en så voldsom karakter, at de kan sammenlignes med naturkatastrofer. Når Ildstorm raserer en by, opstår der en sådan ophedning af luften, at både huse og alt levende fuldstændig opsluges som i en krematorieovn.

Annonce