Annonce
Indland

Naturstyrelsen: En eller flere ulve dræbte ponyer i Vestjylland

Storålam/Free
Dna-prøver viser, at ulv stod bag angreb på ponyer nær Holstebro - det første ulveangreb på heste i Danmark.

Naturstyrelsen bekræfter efter dna-prøver, at en eller flere ulve dræbte ponyer i Vestjylland. Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

- Prøverne har sagt, at det var ulven, siger vildtkonsulent hos Naturstyrelsen Jens Henrik Jakobsen til mediet.

Det er ifølge Miljøstyrelsen det første ulveangreb på ponyer i Danmark.

Angrebene på hestene skete over længere tid i Stråsø Plantage, der ligger nær Vind mellem Holstebro og Ringkøbing. Senest blev en hest dræbt i slutningen af september.

I alt er tre ponyer fra plantagen døde, og to er savnet.

På nuværende tidspunkt er det for tidligt at sige, hvilke og hvor mange ulve der stod bag angrebet på ponyflokken.

- Hvis prøverne viser sig at være tilstrækkeligt gode, så vil de kunne sige noget om individerne, men den slags kræver mere tid, og de svar vil derfor først komme senere, siger Jens Henrik Jakobsen til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Jørgen Blazejewicz ejer de heste, som en eller flere ulve angreb og dræbte.

Før dna-prøver viste, hvilke dyr der havde gået til angreb, var han sikker på, at det drejede sig om ulve.

- Jeg synes det var ret let at se på bare på baggrund af de skader, der var på dyrene, siger landmanden.

I løbet af en uge mistede han fem heste. Dem, som han fandt, havde fået bid på størrelse med en hånd.

- Der var nogle voldsomme bid på bagparten af hesten, der havde overlevet angrebet. Og så var struben fuldstændig knust på det dyr, som vi fandt og tog dna-prøver på, siger Jørgen Blazejewicz.

Angrebene er ikke kun gået ud over hans heste. Over de seneste tre år har landmanden, ifølge DR, mistet omkring 200 får i dokumenterede ulveangreb.

Den overhængende fare for, at ulve igen skal angribe, har fået ham til helt at stoppe med at holde dyr i området.

- Først tog vi fårene væk om vinteren, så tog vi fårene tidligere væk, så erstattede vi dem med heste og kreaturer, og nu har vi så også fjernet dem, siger Jørgen Blazejewicz.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Odense

Thomsens 41 år med lokalhistorie

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce