Annonce
Indland

Naturstyrelsen: En eller flere ulve dræbte ponyer i Vestjylland

Storålam/Free
Dna-prøver viser, at ulv stod bag angreb på ponyer nær Holstebro - det første ulveangreb på heste i Danmark.

Naturstyrelsen bekræfter efter dna-prøver, at en eller flere ulve dræbte ponyer i Vestjylland. Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

- Prøverne har sagt, at det var ulven, siger vildtkonsulent hos Naturstyrelsen Jens Henrik Jakobsen til mediet.

Det er ifølge Miljøstyrelsen det første ulveangreb på ponyer i Danmark.

Angrebene på hestene skete over længere tid i Stråsø Plantage, der ligger nær Vind mellem Holstebro og Ringkøbing. Senest blev en hest dræbt i slutningen af september.

I alt er tre ponyer fra plantagen døde, og to er savnet.

På nuværende tidspunkt er det for tidligt at sige, hvilke og hvor mange ulve der stod bag angrebet på ponyflokken.

- Hvis prøverne viser sig at være tilstrækkeligt gode, så vil de kunne sige noget om individerne, men den slags kræver mere tid, og de svar vil derfor først komme senere, siger Jens Henrik Jakobsen til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Jørgen Blazejewicz ejer de heste, som en eller flere ulve angreb og dræbte.

Før dna-prøver viste, hvilke dyr der havde gået til angreb, var han sikker på, at det drejede sig om ulve.

- Jeg synes det var ret let at se på bare på baggrund af de skader, der var på dyrene, siger landmanden.

I løbet af en uge mistede han fem heste. Dem, som han fandt, havde fået bid på størrelse med en hånd.

- Der var nogle voldsomme bid på bagparten af hesten, der havde overlevet angrebet. Og så var struben fuldstændig knust på det dyr, som vi fandt og tog dna-prøver på, siger Jørgen Blazejewicz.

Angrebene er ikke kun gået ud over hans heste. Over de seneste tre år har landmanden, ifølge DR, mistet omkring 200 får i dokumenterede ulveangreb.

Den overhængende fare for, at ulve igen skal angribe, har fået ham til helt at stoppe med at holde dyr i området.

- Først tog vi fårene væk om vinteren, så tog vi fårene tidligere væk, så erstattede vi dem med heste og kreaturer, og nu har vi så også fjernet dem, siger Jørgen Blazejewicz.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Annonce