Annonce
Sydfyn

Naturklumme: Ren indbildning og følelser, at tab af biodiversitet er en trussel

Bent Juul Sørensen Ærøs fremtid kommunalbestyrelsen ærø. Han er også landmand. Foto: Katrine Becher Damkjær
Annonce

Biodiversitet er blevet et modeord, der bruges tidligt og silde.

Holdninger og fakta sammenblandes i en skøn forvirring alt efter, hvad der passer den enkelte. Ingen har hørt klokkefrøens lyde. Men alle savner den.

Biodiversitet er også foranderlighed - liv og død - liv der igen opstår - en mangfoldighed af liv og tilpasning. Det er livet der folder sig ud - en variation af liv. Og de mest tilpasningsdygtige arter overlever de mindre forandringsparate.

Hvor mange arter skal vi i grunden være i verden? Sagkundskaben mener vi er mellem fem millioner og 50 millioner arter. Måske behøver vi kun nogle få hundrede arter, for at kloden kan overleve og fungere? Ingen har patent på det rigtige svar.


Jeg ved godt, at min påstand gør ondt på følelserne, men antal arter er et behageligheds-problem. Det betyder intet for livet og overlevelsen.


Lige nu mister vi arter hurtigt. Man taler om den sjette masseuddøen. Vi kender alle billederne af isbjørnene, der mangler isen at jage på og trænger ind i inuitternes landsbyer.

Det er 66 millioner år siden den femte masseuddøen var her. Men den gav også plads til noget nyt.

Dinosaurerne uddøde. Og så blomstrede pattedyrene op med mennesket som det fremmeste eksemplar. Den nuværende masseuddøen er både en del af klimadebatten og historien om menneskets succes.

Det er ren indbildning og følelser, at tab af biodiversitet er en trussel. Mennesket har nyttiggjort naturen med næb og klør. Det er en interessekonflikt om at overleve.

Alle store arter er væk - det går jo godt alligevel. Af 280 vilde bi-arter i Danmark er kun 10 talrige nok til at betyde noget for bestøvningen.

Jeg ved godt, at min påstand gør ondt på følelserne, men antal arter er et behagelighedsproblem. Det betyder intet for livet og overlevelsen. Efter Danmarks alliance i 1807 med Napoleon under englandskrigene var de danske skove hugget ned. Så blev skovdriften rationaliseret.

Vi fik fem gange så meget skov (ja, det lyder voldsomt), men ti sommerfuglearter uddøde. Og det havde ingen praktisk betydning. Vi må i det nuværende oplyste samfund forventningsafstemme, hvad vi vil have omkring os. Hvad mangler vi i grunden?

Hvad med skovflåter, mus, lus og myg. Dem er der næppe nogen, der savner. I Afrika er de trætte af græshopper.

På Ærø lever vi fint uden vildsvin, ulve, grævling, krondyr, egern og muldvarpe. Og vi har overflod af rotter, bramgæs, måger, råger, ræve og dådyr.

Den canadiske landsby kunne sikkert også godt undvære isbjørnen. På verdensplan lever vi fint uden sabeltigeren og mammutten. Biologisk mangfoldighed er mere blevet en måde at vise velstand på.

De danske enevoldskonger skabte både velstand og sikkerhed ved at udrydde ulvene. Så velstanden kan sagtens komme uden mangfoldigheden.

Mennesket kræver stadig sin ret til at være her i det daglige. Vandrefolket lader hunden løbe frit på gåturen og skæmme vildtet væk. Vi havefolk på vores plæneklippere slår gerne rabatterne flere hundrede meter i alle retninger.

Politikerne taler om biodiversitet med den ene hånd, og bekæmper japanske pileurter med den anden hånd. Ærø kommune har de sidste år nedlagt mange blomsterbede og vore rundkørsler er golde ørkner. Trods de fine tanker.

Og mange af os har nedlagt nytte- og prydhaverne. Vi må nok erkende, at biodiversiteten har tabt kampen til grønt-afdelingen i supermarkedet. Vi må derfor konstatere, at biodiversitet fylder mest i ”skåltalerne”.

Men der er også fremskridt at finde. På Ærø har landbruget indført mindst 15 nye afgrøder siden mine drengeår. Her kan vi alle lære, at vi også selv kan bidrage og gøre en forskel.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Ulven kommer - med hvad?

Middelfart For abonnenter

Middelfart-præst har døbt, konfirmeret, viet og begravet i 25 år: - Jeg kan godt finde på at sidde og græde på kontoret

Annonce