Annonce
Nordfyn

Naturfond om stor dådyrbestand på Æbelø: Vi kan ikke løse opgaven alene

Skovrider hos Aage V. Jensens Naturfond Jacob Palsgaard Andersen erkender, at den store bestand på Nordfyn og Æbelø er et problem, som naturfonden ikke kan klare alene. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Jacob Palsgaard Andersen, skovrider i Aage V. Jensen Naturfond, mener, at man ikke kan tale om én samlet Æbleø-bestand, og at der derfor skal et samarbejde til for at nedbringe bestanden.

Lokalformand for Danmarks Naturfredningsforening, Leo Jensen, er ikke i tvivl om skadernes omfang og siger, at Æbelø er et eksperiment, der er gået helt galt. Er det et eksperiment, der er gået galt?

- Jeg ved ikke, hvad han mener med eksperiment. Det der er nyt, eller nyt for nogen, det er om der er tale om en samlet Æbelø-bestand eller om en samlet bestand på Nordfyn. Der har vi haft nogle studerende fra Københavns Universitet til at lave en række projekter, hvor de har haft en række vildt-kameraer stående. Og nu kan vi dokumentere, at dyrene veksler mellem ’fastlandet’ Fyn og øerne. Og der sker også en ivrig vekslen mellem øerne. Så man kan ikke tale om én Æbelø-bestand, fordi det er dyr, der hænger sammen med bestanden inde på fastlandet. Derfor skal vi snarere tale om en nordfynsk bestand. Det er en meget vigtig pointe at få med her, fordi der ikke er tale om dyr, der kun står på Æbelø, som ikke kan gå andre steder.

Vil det sige, at du ikke mener, at der er for mange dyr på Æbelø?

- Nej, jeg er meget, meget enig i, at der er for mange dyr på Æbelø. Så det er ikke kun andre, der synes, at der er for mange dyr. Det mener jeg også.

For to år siden konstaterede man også et for højt antal dyr på øen. Hvorfor har man ikke gjort mere for at nedbringe bestanden siden?

- Det har vi også gjort. Vi har reguleret hårdt på dyrene derovre. Men der skal det igen forstås, at dyrene hænger sammen med resten af den nordfynske bestand, og vi kan ikke skyde os ud af det her alene. Det er ikke en forvaltningsopgave, der kan ligge hos én lodsejer. Det er noget, vi skal lave i fællesskab med andre.

Hvordan vil I som ejer af øen sikre jer, at bestanden bliver skåret ned på, så der hverken bliver tale om sultedød for de mange dyr eller at øens natur tager skade?

- Jeg synes, at det er vigtigt at se på, hvad der er sket, siden vi stod derude med de døde kalve. Og det er, at vi har gået rigtig, rigtig hårdt til værks for at regulere dyrene derude hvert år, sådan at vi i hvert fald prøver at tage overskuddet væk. Og vi skal jo også gerne have mere end overskuddet væk, men der er også grænser for, hvad man kan skyde væk på bare 200 hektar i løbet af en jagtsæson, hvis man skal have det her til at gå op. Men der har ikke været faldvildt sidenhen, og det synes jeg, er værd at notere. Vejen frem er, at vi går i dialog med hjortelauget og med kommunen for at se på, hvad vi kan gøre i vores forvaltning. Vi kan ikke løse det alene, når dyrene bevæger sig og hænger sammen i én stor, nordfynsk bestand.

Fra Nordfyns kommune lyder budskabet, at det er afgørende, at bestanden af dåvildt nedbringes hurtigst muligt. Hvornår er bestanden bragt ned til et bæredygtigt niveau?

- Det kan jeg ikke svare på. Det er svært at gøre over én sæson, lad mig sige det sådan. Jeg ved ikke, hvad den samlede nordfynske bestand er på, men hvis man så ligger 45-50 procent på grund af årets kalve, så skal der vel samlet set på Nordfyn reguleres et sted imellem 800-900 dyr for at bestanden holdes i ave, og jeg kan jo ikke tage den regulering på Æbelø alene. Så derfor synes jeg, at det vidner ret meget om, at det skal løses i fællesskab. Jeg håber, at vi kan løse det inden for en årrække og bringe tallet længere ned. Men hvis jeg hvert år skyder 100 dyr ekstra og der så bare løber 100 dyr ekstra over til mig på Æbelø, så kan jeg ikke gøre det.

Æbelø kan brødføde en bæredygtig dådyrbestand på 100-200 dyr. Hvornår kommer I ned på det antal?

- Hvis der til stadighed står en bestand på et sted imellem 1800 og 2000 dyr inde på Nordfyn og Æbelø tilsammen, så kommer vi desværre aldrig ned på det niveau, fordi dyrene vil finde derover. Så vi kommer først ned i nærheden af det der, når vi får kigget på en samlet bestandsforvaltning på Nordfyn og Æbelø. Vi kan bare konstatere, at der sker en voldsom vandring til øen, specielt under brunsten.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme For abonnenter

Gamle nyheder, 1994: 47 husmødre fra Vester Hæsinge kørte galt

1994 47 medlemmer af Vester Hæsinge Husmoderforening fik i går formiddag en grim forskrækkelse, da den udflugtsbus, som de var passagerer i, løb løbsk, fordi bussens fører pludselig sank død om bag rattet. Den førerløse bus fortsatte ind på en markvej og væltede om på siden med bagenden hængende ud over en to meter dyb grøft. To passagerer blev lettere kvæstet og kørt til Aabenraa Sygehus, men det kunne være gået langt værre, siger den vagthavende hos Haderslev Politi. Bussen var på vej fra Vester Hæsinge til Møgeltønder, da ulykken skete. De forskrækkede passagerer kunne ikke komme ud af bussen, men måtte vente på assistance fra Falck, der ved hjælp af en stige fik passagerne ud. 1969 - Jeg er helt på det rene med, at det er et spring ud i det uvisse, og ikke mindst derfor er jeg lykkelig for, at teaterchef Kai Wilton er indstillet på, at jeg kommer tilbage, hvis jeg ”brænder fingrene”. Det siger skuespillerinden Lone Helmer, der har fået orlov fra Odense Teater med udgangen af denne sæson for at prøve kræfter med nye opgaver i København. Lone Helmer, der kom til Odense Teater for syv år siden, har været en af teatrets flittigst benyttede skuespillerinder. Hun mener, at det vil være afgørende for hendes videre udvikling, at hun får lejlighed til at arbejde i andre ensembler og med andre instruktører. Der har allerede været bud efter hende fra både tv og filmselskaber. 1944 Opførelsen af de 340 bunkers, som vi skal have i Odense, skrider kun langsomt fremad. Det går ganske godt med støbningen af cementskelletterne, men der er store vanskeligheder med at få inventaret i orden. De sidste dage har arbejdet på de ellers fuldførte dækningsrum ligget stille, fordi der er opstået diskussion om, hvorvidt der skal være fire eller færre elektriske lamper i hvert rum. Driftsbestyrer Westergaard, Randers Elektricitetsværk, har over for Statens Civile Luftværn protesteret mod opsætning af fire lamper, hvilket han hævder er spild af materialer, da man kan nøjes med mindre. Da spørgsmålet er aktuelt for hele landet, vil Elektricitetsværkernes Forening behandle sagen.

Kerteminde For abonnenter

Nyt forslag: Hvis du flytter til Kerteminde, får du en gratis byggegrund og 100.000 kr. i hånden

Kerteminde

Apoteksejer dropper udbringning: - Vi får 5,49 kroner for at levere en æske medicin

Annonce