Annonce
Livsstil

Natureksperten: Mere haveejerens ven end fjende

Muldvarpens hår vokser vinkelret ud fra huden, så den kan bakke i gangene og bevæge sig frem, uden at den får en dårlig pelsdag. Foto: Colourbox

En muldvarp i haven er dit guldstempel på, at du har en fortræffelig jord i din have.

Vi begynder med en gåde: Hvem er det, der aldrig har en dårlig hårdag, men giver mange haveejere grå hår i hovedet? Svaret er: Det er naturligvis en muldvarp.

En muldvarp i haven er dit guldstempel på, at du har en fortræffelig jord i din have. Jorden er ikke for tør, og grundvandet ligger ikke for højt. Jorden er også porøs, og der er stor omsætning af organisk materiale.

Alt det har en muldvarp brug for for at kunne trives.

Muldvarpen kom til Danmark for mere end 8000 år siden, og vi skal i fremtiden også bo side om side med den.

De allerfærreste mennesker har dog set en levende muldvarp, selvom den er meget almindelig og faktisk findes overalt. Går man en tur i skoven, træder man på en muldvarpegang for hvert sjette skridt. Men skovbunden er så blød, at muldvarpen ikke behøver at skubbe den bortskrabede jord opad og væk fra gangene, som vi kender til fra vores haver.

Muldvarpen er faktisk haveejerens hemmelige hjælper, da den spiser insekter, snegle, larver og regnorme. Den arbejder hårdt og har højt stofskifte. En muldvarp på 100 gram skal spise 60 gram regnorme om dagen for at få energi nok.

Det er selvfølgelig rigtigt, at mange græsplæner ligner en stakkels teenagers bumsede hud efter besøg af muldvarpen. Det gode er, at det kun er et æstetisk problem af mindre eller større omfang. Hvis det var en mosegris, så var alt det grønne i fare.

En god ven af mig mistede 20 små, fine nyplantede æbletræer til en mosegris. Det vil ikke ske med en muldvarp, for den er ren kødspiser.

Annonce

Territoriehævdende pelsdyr

Muldvarpen er en meget bestemt dame eller herre, og den er ekstremt territoriehævdende.

Som det eneste pattedyr har hunmuldvarpen en stor produktion af det mandlige kønshormon, der gør den ganske bestemt. Det betyder, at alle muldvarpe er på tæerne hele tiden, og hvis nu nabomuldvarpen er borte, så registrerer den det inden for få timer og udvider sit underjordiske univers derhen. Derfor går muldvarpebekæmpelse fra svær til umulig.

Den torpedoformede muldvarp har en fantastisk pels, den er virkelig blød at røre ved. Der er følehår i hele pelsen, hvilket gør den i stand til at mærke bevægelser og ikke mindst, hvor gangen er. Den kan endda genkende gangen ved hjælp af følehårene. Pelsen går i modsætning til andre pattedyr ikke bagud og er nedadhængende. I stedet vokser hårene vinkelret ud fra huden, så den kan bakke i gangene og bevæge sig frem, uden at den får en dårlig pelsdag.

Der eksisterer en masse sjove myter om pelsen. For eksempel lyder det, at flår man en muldvarp og laver en pung af pelsen, så vil pungen aldrig blive tom. I min barndom, hvor en onkel havde en muldvarpepung, hed det sig, at han var nærig, idet pungen aldrig så dagens lys.

Det er sådan i dag, at når man søger på muldvarp på internettet, kommer der mange sider frem med bekæmpelse af dyret, men læs gerne også de andre sider om muldvarpen fantastiske evner og dens fysiologi.

For eksempel slår den verdens bedste cykelryttere som for eksempel Bjarne Riis mange gange med indholdet af hæmoglobin i blodet.

Lær om muldvarpens liv og ikke mindst om dens forskellige fætre rundt om i verden. Det er med til at gøre, at man som haveejer kan komme til at holde af den ubudne gæst og endda leve side om side.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce