Annonce
Sydfyn

Naturama udvider med hundredevis af kvadratmeter

Naturama udvider med mere end 600 kvadratmeter. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

Svendborg: Naturama udvider med i alt 625 kvadratmeter, og det giver blandt andet plads til, at det naturhistoriske museum kan åbne for flere nye særudstillinger i årene, der kommer.

Ønsket om udvidelsen skyldes, at museet har en masse udstoppede og konserverede dyr stående på lager på store magasiner på to skoler i Svendborg under utidssvarende forhold. Det har Slots- og Kulturstyrelsen påtalt i de to seneste evalueringer af Naturama, men indtil nu har pengene manglet. Men nu er det lykkes af få finansieringen på plads, så den store udvidelse kan realiseres.

- Med magasinerne på Naturama kan vi hurtigt lave ændringer i udstillingerne. Og ikke mindst kan vi åbne magasinerne for rundvisninger for publikum ved særlige lejligheder. Vi glæder vi os meget til blandt andet at kunne fremvise stifteren Harald Thomsens første samlinger fra 1930’rne under overskriften ”Tilbage til Harald”. Derudover bygger vi et nyt stort køkken og et flot cafeområde, fortæller direktør Mette Thybo i en pressemeddelelse.

Udvidelsen betyder samtidigt, at der frigøres ekstra areal til særudstillinger. - Med de nye faciliteter til køkken og cafe frigør vi areal, så vi nu vil få i alt 450 kvadratmeter til særudstillinger. Det betyder, at vi fremover kan hjemtage store særudstillinger, som vi ikke har haft muligheder for tidligere, siger Mette Thybo. Aage og Johanne Louis-Hansens Fond har doneret 5,5 millioner kroner, Augustinus Fonden har doneret 3,5 millioner kroner, Svendborg Kommune bidrager med 1,5 millioner kroner og Naturama bidrager med 1,8 millioner kroner til byggeriet. Byggeriet starter i efteråret 2019 og forventes at være klar til publikum i efteråret 2020.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce