Annonce
Nyborg

Natur-million til Refsvindinges strandtudser

Nils Lauritzen er involveret i projektet for at beskytte og genoprette bestanden af den truede strandtudse i Refsvindinge-området. Arkivfoto: Niels Andreasen

Refsvindinge Natur- og Kulturcenter har i samarbejde med Københanvs Zoo fået midler fra Den Danske Naturfond til at skabe flere levesteder for den truede strandtudse - og dermed også andre paddearter.

Refsvindinge: Den lille bestand af den truede strandtudse i Refsvidninge-området får nu en solid økonomisk håndsrækning til at sikre bestandens overlevelse.

Det er Den Danske Naturfond, der har givet en lille million kroner til det samarbejde, Refsvindinge Natur- og Kulturcenter og Københavns Zoo har for at sikre bestanden.

På fondens hjemmeside fremgår det, at fonden yder præcis 996.000 kroner, der skal bruges på at genetablere en række vandhuller og levesteder for ikke kun strandtudsen, med også andre arter som løvfrø og løgfrø. Refsvindinge-centret har allerede kontakt med en stribe lodsejere, der er interesserede i at være med, så der på 12 lokaliteter omkring Refsvindinge kan genskabes levesteder for padderne. Det ligger også i projektet, at der skal skabes korridorer i landskabet, så padderne kan sprede sig over større områder på Østfyn.

I mange år har der været en lille bestand af den truede strandtudse, som daværende friskoleleder Ole Nikolajsen i Refsvindinge tog hånd om ved at sørge for, at et tidligere vandhul i Refsvindinge blev holdt ved lige. Senere er der konstateret mindre bestande af den lille tudse i andre vandhuller. Med de fornødne tilladelser fra naturmyndighederne fik Københavns Zoo lov til at indsamle tudseæg og opdrætte nye individer i zoos forskningsanlæg. Sidste forår kunne der så sættes tudser ud i et vandhul i den tidligere grusgrav på Bøgebjerget ved Refsvindinge. Det er Nils Lauritzen, der ejer vandhulelt og har stillet det til rådighed for genopretningsprojektet.

Samtidig blev foreningen Refsvindinge Natur- og Kulturcenter dannet og har fået lokaler i den tidligere børnehave ved den ligeledes nedlagte Juulskovskolen. Et af naturcentrets fokusområder er padderne, hvor strandtudsen indgår som en væsenlig del af formidlingen af sammenhænge i naturen, om det vigtige i at have en mangfoldighed i naturen, og hvordan den beskyttes og om nødvendigt genoprettes.

Annonce
I foråret sidste år blev der sat standtudser ud i Nils Lauritzens vandhul ved Bøgebjerget i Refsvindinge. Tudserne var opdrættet i Københavns Zoo. Nu skal genopretningsprojektet udvides kraftigt. Arkivfoto: Laust Jordal
Strandtudsen er en lille, undseelig art, der er let genkendelig på den gule rygstribe. Og den er velegnet til formidling, da den er meget rolig og ikke er så tilbøjelig til at gemme sig. Arkivfoto: Niels Andreasen
Arkivfoto: Laust Jordal
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Badmintonforbund er begejstret for Odense

Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce