Annonce
Indland

Nationalpartiet har en uge til den sidste slutspurt

Nationalpartiet mangler 6500 underskrevne og godkendte vælgererklæringer for at blive opstillingsberettiget.

Det er ikke kun i de etablerede partier, at meldingen om et snarligt valg skaber travlhed.

Også hos Nationalpartiet kæmper man lige nu for overhovedet at blive opstillingsberettiget til folketingsvalget.

Det kræver 20.260 underskrevne og godkendte vælgererklæringer, og så langt er man ikke endnu, siger formand Kashif Ahmad.

- Vi mangler knap 6.500 godkendte vælgererklæringer, som vi skal have i hus senest 15 dage før valget. Så hvis det bliver udskrevet med tre ugers varsel, har vi en lille uge til at nå målet.

- Forhåbentlig kan en valgudskrivelse betyde, at vi får de sidste op af stolene, og vi kan kun opfordre alle, der har en godkendt vælgererklæring liggende til at få den sendt videre til os, enten per brev eller ved at tage et billede og uploade det til os.

- Og alle dem, der endnu ikke har udfyldt en vælgererklæring, kan gå ned på kommunen og få den godkendt med det samme, siger formanden.

Han er frustreret over, at kommunerne rent faktisk har godkendt mere end 30.000 vælgererklæringer.

Mere end halvdelen af dem er bare ikke nået det sidste stykke vej fra underskriveren og ind på partikontoret, og så tæller de ikke.

- Det er frustrerende, når vi har fået godkendt mere end 50 procent af det krævede antal vælgererklæringer, at vi alligevel risikerer ikke at kunne stille op.

- Det er et udtryk for et meget bureaukratisk og udemokratisk system, siger Kashif Ahmad.

Han har forgæves rykket for en bebudet NemID-løsning, hvor en vælgererklæring kan godkendes elektronisk og sendes direkte videre til rette myndighed, men svaret fra Indenrigsministeriet er, at den først er færdig i begyndelsen af juni.

Hvis det ikke lykkes at samle de krævede vælgererklæringer, har Nationalpartiet en plan B, der går ud på at opstille løsgængere i stedet.

Nationalpartiet er stiftet med det formål at skabe et solidarisk og mangfoldigt samfund på tværs af hudfarve og kulturer. Blandt partiets kandidater er digteren Yahya Hassan.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Folketingspolitikere støtter flere tog på Vestfyn: Uld i mund om regningen

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce