Annonce
Erhverv

Nationalbanken til regeringen: Pas på med brænde på bålet

Den danske økonomi er i fortsat fremgang, men regeringen bør være påpasselig, når finansloven for 2019 skal på plads, lyder det fra Nationalbanken.

Dansk økonomi er i god gænge, men det er vigtigt at undgå overophedning, lyder det fra Nationalbanken.

Den danske økonomi kører derudaf, og der er ingen store knaster, som på kort sigt kan spænde ben for fremgangen.

Men da økonomiske opsving altid får en ende, er det vigtigt ikke at putte mere brænde på bålet. Sådan lyder det fra Nationalbanken i en analyse om dansk økonomi.

Banken opfordrer derfor til, at regeringens finanslov for 2019 ikke skubber mere til efterspørgslen.

Det kan skabe mangel på arbejdskraft, hvilket i sidste ende vil kunne overophede økonomien og udløse en ny krise.

- Midt i den økonomiske fremgang og positive udvikling på arbejdsmarkedet er det værd at minde om, at opsving altid får en ende.

- Når væksten begynder at aftage, skal finanspolitikken ikke aktivt forsøge at modvirke det, siger Lars Rohde, der er direktør for Nationalbanken.

En ekspansiv finanspolitik kan være store offentlige investeringer eller skattelettelser, mens offentlige besparelser og højere skatter omvendt kan dæmpe en økonomi, som er ved at løbe løbsk.

Finansloven for 2019 er endnu ikke forhandlet på plads i Folketinget. Regeringens forslag lægger blandt andet op til at øge velfærden med 4,2 milliarder kroner.

- Helt overordnet skal målet med den økonomiske politik være at komme sikkert gennem opsvinget og bidrage til en efterfølgende blød landing.

- Finansloven for 2019 bør derfor ikke skubbe mere til efterspørgslen, og hvis der opstår tegn på overophedning, bør regeringen være forberedt på at stramme finanspolitikken, siger Lars Rohde.

Nationalbanken ser dog fortsat gode udsigter for dansk økonomi.

Banken peger på, at en stigende pensionsalder for danskere og udenlandsk arbejdskraft vil sikre tilstrækkeligt med hænder på arbejdsmarkedet.

Nationalbanken forventer, at den danske økonomi vokser med 1,3 procent i år.

I 2019 og 2020 spår banken en fremgang på henholdsvis 1,8 og 1,7 procent.

Beskæftigelsen forventes at vokse med 70.000 personer frem mod 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce