Annonce
Erhverv

Nationalbanken til regeringen: Pas på med brænde på bålet

Den danske økonomi er i fortsat fremgang, men regeringen bør være påpasselig, når finansloven for 2019 skal på plads, lyder det fra Nationalbanken.

Dansk økonomi er i god gænge, men det er vigtigt at undgå overophedning, lyder det fra Nationalbanken.

Den danske økonomi kører derudaf, og der er ingen store knaster, som på kort sigt kan spænde ben for fremgangen.

Men da økonomiske opsving altid får en ende, er det vigtigt ikke at putte mere brænde på bålet. Sådan lyder det fra Nationalbanken i en analyse om dansk økonomi.

Banken opfordrer derfor til, at regeringens finanslov for 2019 ikke skubber mere til efterspørgslen.

Det kan skabe mangel på arbejdskraft, hvilket i sidste ende vil kunne overophede økonomien og udløse en ny krise.

- Midt i den økonomiske fremgang og positive udvikling på arbejdsmarkedet er det værd at minde om, at opsving altid får en ende.

- Når væksten begynder at aftage, skal finanspolitikken ikke aktivt forsøge at modvirke det, siger Lars Rohde, der er direktør for Nationalbanken.

En ekspansiv finanspolitik kan være store offentlige investeringer eller skattelettelser, mens offentlige besparelser og højere skatter omvendt kan dæmpe en økonomi, som er ved at løbe løbsk.

Finansloven for 2019 er endnu ikke forhandlet på plads i Folketinget. Regeringens forslag lægger blandt andet op til at øge velfærden med 4,2 milliarder kroner.

- Helt overordnet skal målet med den økonomiske politik være at komme sikkert gennem opsvinget og bidrage til en efterfølgende blød landing.

- Finansloven for 2019 bør derfor ikke skubbe mere til efterspørgslen, og hvis der opstår tegn på overophedning, bør regeringen være forberedt på at stramme finanspolitikken, siger Lars Rohde.

Nationalbanken ser dog fortsat gode udsigter for dansk økonomi.

Banken peger på, at en stigende pensionsalder for danskere og udenlandsk arbejdskraft vil sikre tilstrækkeligt med hænder på arbejdsmarkedet.

Nationalbanken forventer, at den danske økonomi vokser med 1,3 procent i år.

I 2019 og 2020 spår banken en fremgang på henholdsvis 1,8 og 1,7 procent.

Beskæftigelsen forventes at vokse med 70.000 personer frem mod 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Fynboer fejrede sporten: Se de 10 bedste billeder fra Årets Sportsnavn

Fyn

2822 husstande uden strøm

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Odense Sporveje vil nedlægge stoppesteder

1995 4,7 millioner kroner. Så mange penge lagde 11.852 glemsomme fynske bilister i statskassen for ulovlig parkering i 1993. Hovedparten af afgifterne, der som bekendt er på 400 kroner pr. gang, blev lagt af 8816 i Fyns største politikreds, Odense. De 3036 øvrige afgifter er blevet opkrævet jævnt fordelt over resten af Fyn. Selv om afgiften for ulovlig parkering blev fordoblet fra 200 til 400 kroner 1. april 1991, kan de seks fynske p-kontrollører fortsat uddele lige så mange afgifter – ca. 12.000 – om året, konstaterer politikommissær Poul Dahl. 398 bilister klagede over afgiften, men kun 172 fik medhold og pengene eftergivet – oftest i forbindelse med læge- eller sygehusbesøg, der uventet trak ud. 1970 Statsbanerne udbyder i dag en ny Storebæltsfærge til 50 millioner kroner i licitation, og på forhånd ventes de fire værfter i Helsingør, Nakskov, Ålborg og Odense at være interesseret i ordren. Efter planen skal den nye tredækker leveres til sommeren 1972 eller muligvis først til foråret 1973. Samtidig viser en prognose, at færgekapaciteten skal fordobles inden udgangen af 1970-erne, hvis der ikke ret hurtigt tages beslutning om en bro mellem Fyn og Jylland. Færgen kommer i store træk til at ligne ”Arveprins Knud” og får en kapacitet på 450 personbiler og 1500 passagerer. En ny jernbanefærge, der kan overføre gennemgående eksprestog mellem Nyborg og Korsør, ventes bestilt til levering i 1973. 1945 Fra Odense Sporvejes begyndelse har der eksisteret en del faste stoppesteder på særligt trafikerede steder, men sporvejsselskabet overvejer at likvidere dem. Det gælder ved hjørnet af Klaregade og Mageløs samt ved hjørnet af Mageløs og Kongensgade, hvor der nu opsættes almindelige stoppestedsskilte i stedet. Ifølge driftsbestyrer Schaumann sker nedlæggelsen af de faste stoppesteder ud fra hensynet til at gennemføre en hurtigere drift under de nuværende, besværlige trafikforhold, hvor der er stort pres på sporvognene. De faste stoppesteder virker kun forsinkende, og hvis der ingen passagerer er at optage og afsætte, vil sporvognene altså fremtidig kunne køre videre uden standsning.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];