Annonce
Danmark

Naser Khader har et alvorligt problem med ytringsfriheden

Hans Jørgen Bonnichsen

Ytringsfrihed: Må man bruge sin ytringsfrihed til at give udtryk for sine holdninger - også når det er Naser Khader inderligt imod?

Ikke hvis det står til medlem af Folketinget for de Konservative, Naser Khader, som hellere end gerne vil uddele mundkurve og intimidere politiske modstandere, når han oplever, at trykket på hans synspunkter vokser. Senest er det lykkedes for Khader at knægte ytringsfriheden, hos en af dansk politis mest vidende og erfarne politiassistenter i kampen mod radikaliseringen, politiassistent, Elvir Abaz fra Odense politi.

Det skete i en blog i Jyllands-Posten med titlen: "Er ledelsen på politigården i Odense hjemme?" hvor han lagde et urimeligt politisk pres på Abaz' arbejdsplads, Fyns politis, ledelse. Et pres, der nu ifølge mine sædvanligvis velunderrettede kilder, er forstærket via Justitsministeriet og rigspolitichefen, så det måske får yderligere konsekvenser for Abaz. Jeg håber at kilderne denne gang tager fejl. Men er bevidst om, at ord til tider kan være bedre en små doser arsenik.

Der er en lang liste af andre personligheder, der har mærket Khaders gift og verbale svøbe. Lad mig nævne nogle eksempler: Khaterean Parwani og Sherin Khankan fra Exitcirklen, som Khader søgte at hindre offentlig støtte, ved bl.a. at beskylde sidstnævnte for at forsvare "stening og piske slag" som "straf for utroskab". Sherin Khankan har anlagt en injuriesag mod Naser Khader, hvad ikke ret mange, og desværre, har styrke, mod, råd eller lyst til.

Abdul Aziz Mahmoud, TV-vært og forfatter "hyler", især når han ikke får TV-priser, ifølge Khader, konstant op om rasisme, men når det "gælder islam, muslimer og islamister, forsøger han konstant at bagatellisere, latterliggøre kritik, relativisere og bortforklare".

Asmaa Abdol Hamid, brobygger ved Fyns politi, om hvem Khader skriver, at hun er kendt for "stor forkærlighed for at grave religiøse kløfter og opfordrer gerne til hellig krig og giver aldrig hånd".

Ravinder Kaur, lektor ved Københavns Universitet blev kritiseret for at, skrive sin mening om dansk udlændingepolitik i New York Times.

Lisbet Zornig, tidligere formand for Børnerådet, debattør og leder af "Zornighuset" blev i et hårdt angreb fra NK beskyldt for at være "naiv og racist". Lad mig slutte opremsning ved ubeskedent at nævne mig selv, der igennem mange år har været udsat for NK intimidering, og det rækker lige fra antydninger, til mine børnebørn undren og spørgsmål, om, at jeg gik i seng med Birthe Rønn Hornbech, og senest, at jeg er DR's mest "outdatede kilde", der er mest egnet til satiren i "Den korte Radioavis". Lad mig stoppe her, der sikkert andre ,der kan bidrage med lignende eksempler.

Som det må fremgå, er der ikke frihed for Loke såvel som for Thor i Naser Khaders ytringsfrihedsbegreb. En person, der for det konservative folkeparti er centralt placeret som ordfører for integration og menneskerettigheder, og som har så åbenlyse problemer med demokratiske spilleregler og ytringsfrihed, er bekymrende Uden motivforskning i øvrigt ser det ud som angrebene skyldes, at de nævnte person og jeg selv, er fortalere for et anstændigt forhold til såvel vores muslimske landsmænd, og mener, at dialog, inklusion og et minimum af respekt for hinanden medvirker til en mere fredelig verden end monolog, eksklusion og despekt. Der findes et godt ord for det: Civilisation.

Naser Khader udfordrer derved borgernes ret til at modsige magten. Og pligt. Og det gælder ikke alene de som laver kritisk og magtudfordrende journalistik. Det gælder også de forskere, som fremlægger deres forskningsresultater og viden til gavn for samfundet og debatten. En fri debat med deltagelse af alle borgere, også nuværende som tidligere offentligt ansatte, er i høj grad til gavn for samfundet, og især med bidrag fra den specialviden, vi alle på en eller anden måde er i besiddelse af inden for vores fagområder. Det kan "kun højne det faglige niveau i den offentlige debat". Det er faktisk ordene i justitsministeriets egen vejledning fra 2006 om offentligt ansattes ytringsfrihed.

Selvom min indignation er klar, så er det ikke Khaders voldsomme udfald mod dem han ikke kan li, der er afgørende. Kernen og alvoren er, at Naser Khader kan fremstå som en trussel for endnu flere - der derfor vælger at holde mund - i stedet for at deltage i debatten, modsige magten eller blot afsløre kendskab til eller viden om magtmisbrug, overgreb, offentlige løgne eller andet demokratisk vital viden. Truslen om de ubehagelige reaktioner fra Khader må stække lysten til at deltage i den offentlige diskussion. Det er farligt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1994: Bølge af tyverier på Odense Friskole

1994 Eleverne på Odense Friskole skal til at holde vagt i klasselokalerne under den fælles morgensang. På skift skal en enkelt elev fra hver klasse blive tilbage, når de andre er til morgensamling i gymnastiksalen. Årsagen er, at skolen i den sidste halvanden uge er blevet ramt af en bølge af tyverier – blandt andet fra elevernes tasker, der ubevogtet er ladt tilbage i klasselokalerne under morgensangen. - Nogle personer har tilsyneladende fået øje på, hvor let det er at komme ind på vores skole. Så nu har vi skærpet agtpågivenheden og aftalt en vagtordning. Eleverne har også fået besked på, at de skal undgå at efterlade penge eller andre værdier i skoletasken, siger skolebestyrer Torsten Johannesen. 1969 Den 21-årige Eva Haraldsted fra Aarhus har stævnet den engelske fodboldspiller George Best, Manchester United, for brudt ægteskabsløfte. Et forlydende i London vil vide, at den danske pige vil have sin tidligere forlovede til at betale hende 20.000 pund ( cirka 360.000 kroner). George Best bekræfter, at han har modtaget stævningen fra den danske pige men har ingen kommentarer ud over, at ”det vist er bedst, at hun rejser hjem til Danmark nu”. Eva Haraldsted traf Georg Best, da hun forsøgte at skaffe hans autograf til sin daværende, danske forlovede. Hun rejste senere til England og blev midtpunktet i mange romantiske forlydender, der opstod om hende og den engelske fodboldspiller. 1944 Prisudvalget i Odense Købstad offentliggør i dag en bekendtgørelse, hvorefter der straks træder maksimalpriser i kraft for juletræer, der sælges her i byen såvel i engros- som i detailhandel. Priserne er fastsat specielt gældende for Odense og godkendt af Prisdirektoratet. De må derfor ikke overskrides uanset tidligere indgåede aftaler om højere priser og avancer. Efter de nye prisbestemmelser må juletræer i almindelige sorter gran koste fra 1,25 kroner til syv kroner pr. stk., medens der for finere træsorter, ædelgran, nordmannsgran og lignende, må tages fra to kroner til 11,75 kroner. Priserne gælder for størrelser fra mellem 60 centimeter til højest 3 ½ meter. Handlen med juletræer er kun så småt begyndt i byen.

Danmark

Live: Syv mænd og to kvinder kræves fængslet i terrorsag efter omfattende politiaktion - følg forløbet her

Annonce