Annonce
Sport

Nadal savner US Open-duel mod rivalen Federer

Philippe Lopez/Ritzau Scanpix
Rafael Nadal og Roger Federer tørner fredag sammen i Wimbledon - 11 år efter deres episke finale samme sted.

Den spanske tennisstjerne Rafael Nadal ser frem til endnu en duel i rivaliseringen mod schweiziske Roger Federer ved grand slam-turneringen Wimbledon.

Fredagens kamp i semifinalen bliver den første på Wimbledons græs mellem de to levende legender siden finalen i 2008.

Finalen for 11 år siden kaldes af mange iagttagere for episk og måske den bedste grand slam-finale nogensinde. Den blev vundet af Nadal, som vandt kampen dengang med 9-7 i femte og afgørende sæt.

Det bliver det 40. møde mellem 33-årige Nadal og 37-årige Federer og deres fjerde i Wimbledon. Federer vandt finalerne mod Nadal i 2006 og 2007, mens Nadal altså fik revanche i 2008.

Ved French Open har de mødt hinanden seks gange, mens de fire gange har stået over for hinanden ved Australian Open. Faktisk er US Open den eneste grand slam-turnering, hvor Nadal og Federer aldrig har mødt hinanden.

Det ærgrer Nadal.

- Vi har spillet en masse gode kampe. I Wimbledon har vi spillet to fantastiske finaler. I 2007 og 2008.

- Det var to emotionelle kampe. Personligt var 2008-finalen lidt mere emotionel for mig. Men jeg sætter pris på det faktum, at jeg var en del af 2007-finalen, siger Nadal ifølge AFP.

- Vi har spillet en masse gode kampe rundt omkring i verden. Kun i New York har vi ikke mødt hinanden. Det er den eneste dårlige nyhed, siger han.

Det er ganske imponerende, at duoen aldrig har mødt hinanden ved US Open i New York foran 24.000 tilskuere på det gigantiske Arthur Ashe Stadium.

Federer har vundet US Open fem gange, mens Nadal har vundet årets sidste grand slam-turnering tre gange.

I indbyrdes kampe fører Nadal med 24-15. Det seneste møde fandt sted i semifinalen ved French Open tidligere på sommeren. Her vandt gruskongen Nadal med 3-0 i sæt på vej mod sin 12. titel i Paris.

Den anden Wimbledon-semifinale er mellem verdensetteren Novak Djokovic og spanske Roberto Bautista Agut.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce