Annonce
Sport

Nadal efter vildt comeback: Jeg var meget heldig

Det var en af de dage, hvor chancen for at vinde er en ud af tusind, siger Nadal efter sejr over Medvedev.

Den spanske verdensetter Rafael Nadal leverede et vildt comeback, da han onsdag slog russiske Daniil Medvedev i sin anden kamp i ATP Finals.

Nadal endte med at vinde med 6-7 (3-7), 6-3, 7-6 (7-4) efter næsten tre timers spil.

- For at være helt ærlig så har jeg været meget heldig, siger han.

- Det er et hårdt nederlag for Daniil. Han spillede tydeligvis meget bedre end mig i tredje sæt. Det var en af de dage, hvor chancen for at vinde er en ud af tusind, forklarer Nadal med henvisning til, at han var bagud med 1-5 i tredje sæt.

Med sejren kan spanieren stadig selv afgøre, om han skal videre i turneringen.

I onsdagens anden kamp i gruppe A sikrede Stefanos Tsitsipas sig en plads i semifinalerne.

Den 21-årige græker brugte blot 1 time og 15 minutter på at vinde i to sikre sæt over Alexander Zverev fra Tyskland.

Selv om han allerede er sikret en semifinaleplads, har Tsitsipas ikke tænkt sig at lette foden fra bremsen, når han fredag møder netop Nadal.

- Jeg vil give alt, hvad jeg har. Jeg vil forsøge at give min sjæl, og jeg tror, at det er en god udfordring, fordi jeg skal forberede mig på flere svære kampe i semifinalerne, siger Tsitsipas.

Sæsonfinalen har deltagelse af de otte bedste mandlige tennisspillere i verden.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce