Annonce
Kerteminde

Naboerne har vundet efter to års kamp: Miljøgodkendelse til minkfarm med 5000 tæver kendt ugyldig

Minkfarmen, der er ejet af Fur Direct på Skovvej 9 i Trællerup ved Munkebo. Foto: Nils Svalebøg
Fur Direct i Trællerup får ikke lov til at udvide fra 1250 til 5000 minktæver. - Der er jubelstemning i Trællerup, siger nabo til minkfarmen Alf Mortensen.

Trællerup: Miljø- og Fødevareklagenævnet har ophævet en miljøgodkendelse til firmaet Fur Direct, der ville udvide produktion af mink på deres minkfarm i Trællerup fra 1250 til 5000 minktæver.

Afgørelsen vækker glæde i Trællerup, hvor alle naboerne til minkfarmen - undtagen en - har skrevet under på en underskriftsindsamling mod udvidelsen af minkfarmen.

- Der er jubelstemning i Trællerup. Det er hele vejen rundt, der er en stor glæde. Der er flere, der har spurgt, om vi skal holde fest, fortæller Alf Mortensen, der ellers kunne se frem til at bo kun 130 meter fra de nye minkhaller.

Kerteminde Kommune gav 23. marts 2017 efter heftig debat og på trods af stor utilfredshed blandt naboerne tilladelse til, at minkfarmen kunne udvide.

Den tilladelse valgte naboerne at klage over til Miljø- og Fødevareankenævnet, og 13. maj 2019 - mere end to år efter klagen blev sendt ind, har Miljø- og Fødevareklagenævnet valgt at ophæve miljøgodkendelsen.

Annonce

Kommunen glemte sommerhusområde

Naboerne havde i klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet anført syv punkter. Hvor de mener, at kommunen har begået fejl i den godkendelse, der er givet til Fur Direct.

Der var blandt andet ikke taget hensyn til de landskabelige værdier. Gene-afstandene i forhold til lugt var ikke overholdt. Naboerne mente heller ikke, at kommunen havde ret til at dispensere fra afstandskravet til naboskel, og der var fejl i beregningerne af en nærliggende skovs ammoniakfølsomhed.

Klagenævnet har valgt kun at behandle to af klagepunkterne. Nemlig klagerne over de landskabelige forhold og lugtgenerne. På begge punkter kalder klagenævnet Kerteminde Kommunes afgørelse for ugyldig.

Helt galt er det med lugtgenerne, hvor klagenævnet finder, at Kerteminde Kommune slet ikke har taget hensyn til sommerhusområdet Kambjerghuse - Møllekrogen.

- Miljø- og Fødevareklagenævnet har på denne baggrund foretaget en lugtberegning, som viser, at lugtgenekriteriet til sommerhusområdet Kambjerghuse – Møllekrogen ikke er overholdt, skriver klagenævnet.

Hjemvist til fornyet behandling

Selvom klagenævnet kun har valgt at behandle to af naboernes af klagepunkterne, betyder det ikke, at forholdene er i orden i de resterende klagepunkter.

- Da sagen bliver hjemvist til fornyet behandling i Kerteminde Kommune, finder Miljø- og Fødevareklagenævnet det ikke aktuelt i forhold til det ansøgte projekt at behandle klagepunkterne vedrørende afstandskrav til dræn, dispensation fra afstandskrav til skel samt manglende vurdering af alternative placeringer, skriver klagenævnet i deres 15 sider lange afgørelse af sagen, og nævner en række regler, som kommunen skal sørge for, er overholdt, hvis der skal gives en ny tilladelse.

Ingen kommentarer

Ejer af Fur Direct, Kristian Juul Nielsen, er helt usædvanligt ganske kortfattet i sin kommentar til afgørelsen.

- Jeg har modtaget afgørelsen. Jeg har accepteret afgørelsen, og udover det har jeg ingen kommentarer, siger Kristian Nielsen, der ikke vil sige, om han vil forsøge at indsende en ny ansøgning om udvidelse af sin minkfarm.

Det kan dog blive vanskeligt at få en ny ansøgning igennem, for i mellemtiden er en ny lov, der regulerer minkfarme trådt i kraft, fortæller miljøsagsbehandler Trine Baier Jepsen fra Kerteminde Kommune.

- Hvis han vil søge igen, så er det et nyt projekt, der skal behandles efter den nye lov, som ikke kigger på dyreenheder, men på produktionsarealer, forklarer Trine Jepsen, der afventer om, Kristian Nielsen vil indsende en ny ansøgning.

- Lige nu tænker jeg, bolden ligger ved ham, for han skal tilpasse projektet blandt andet i forhold til de lugtgener, der er ved sommerhusene, siger Trine Jepsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ole H. hos Aktive Seniorer

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce