Annonce
Nyborg

Naboer til ny institution er bekymrede: - Jeg kan ikke blive boende

Mette Bruun er bange for de konsekvenser det vil have for hende, hvis en flok unge ud ad reagerende, psykisk syge flytter ind i frugtplantagen, som ligger klods op af hendes have. Foto: Linea Andersen

En flok unge psykiske syge, som plukker æbler i baghaven, kan blive en realitet for Mette Bruun. Hun og flere naboer sår bekymring omkring en ny institution i Regstrup, men direktør ved institutionen mener, at bekymringen er unødvendig.

Regstrup: Mette Bruun har boet i den gamle lærerbolig på Møllegårdsvej siden 1974. Med æbleplantagen Rejstrup Møllegård som nabo og flere landbrugsgårde længere oppe af vejen er stedet den rene landidyl.

Men harmonien synes at være krakeleret efter Mette Bruun den 16. august læste i Stiftstidende, at frugtplantagen Rejstrup Møllegård, som ligger klods op af hendes have, muligvis bliver til en institution, der huser ni psykiske syge i alderen 17-25 år.

Det er Solutio Gruppen, der står bag botilbuddet, der lige nu befinder sig på Langeland, men som gerne vil flytte til Nyborg for bedre beliggenhed og på grund af de muligheder frugtplantagen ved Regstrup giver for at beskæftige de unge.

Men sådan en institution ønsker Mette Bruun ikke som nabo.

- Jeg kan ikke blive boende, hvis det bliver en realitet. Jeg er jo det oplagte mål, siger Mette Bruun.

Hun er bekymret for den gruppe mennesker, der kommer til at bo i hendes baghave og frygter, at de vil gøre hende fortræd. Mette Bruun påpeger nemlig, at der i botilbuddet Solutio Gruppens beskrivelse står, at de huser "unge krævende beboere med alvorlige psykiske problemer, personlighedsforstyrrelser, ud ad reagerende adfærd, behandlingsdomme og ofte også misbrugsproblemer."

- Vi bliver et oplagt mål for kriminalitet herude. Det undrer mig, hvis kommunen vil risikere borgenes sikkerhed, siger Mette Bruun og fortsætter.

- For jeg er sikker på, at der kommer et sikkerhedsproblem i lokalmiljøet herude. At tro andet, vil være naivt.

Direktør ved Solutio Gruppen David Tønsberg oplyser dog, at det ikke er så tunge personer, der vil flytte ind på Møllegårdsvej.

- Med hensyn til de mennesker, der skal bo der, er det vores light-kategori inden for vores generelle målgruppe. I institutionen på Langeland er der kun unge, der har nogle ressourcer og kompetencer, som de netop kan bruge ved de muligheder frugtplantagen tilbyder, siger David Tønsberg.

Annonce
På den anden side af træhegnet ligger den æbleplantage, som Solutio Gruppen overvejer at købe, så deres institution på Langeland kan flytte til Regstrup. Lige op til Mette Bruuns have, hvor hun frygter at være udsat for overfald, kriminalitet og lignende. Foto: Linea Andersen

Flere utrygge naboer

Mette Bruun har selv boet på frugtplantagen, da hendes forældre ejede den. Hun flyttede senere ind i huset ved siden af, fordi hun holder af området og den specielle lokalkultur, der er bundet op på tillid til hinanden.

- Det er en kulturperle, som jeg tror, man vil spolere med en institution. For sker der noget herude, får området et dårligt ry, mener Mette Bruun.

Det er ikke kun Mette Bruun, der stiller spørgsmålstegn ved en institution i Regstrup. Flere beboere i området har udtrykt deres bekymringer og nabo Anders Buch, der også er en af foregangsmændene for kritikken, har haft en del folk i røret.

- Mange har haft ringet og fortalt, at de vil være utrygge og føle sig som gidsler, hvis disse unge mennesker rykker ind på vores vej, fortæller Anders Buch og fortsætter.

- Jeg tror aldrig, jeg har snakket med så mange på otte dage, så det har virkelig skabt røre i området.

Solutio Gruppen har med deres fire institutioner i landet dog aldrig oplevet konfrontationer mellem deres beboere og naboer.

- Alle steder bor vi i et mindre lokalsamfund, som vi har et glimrende samarbejde med. Vi arbejder meget med åbenhed og vi hjælper også gerne ved forskellige aktiviteter og arrangementer.

Knust hjerte

De tekniske ting omkring institutionen er indtil videre godkendt i Teknik- og Miljøudvalget, men der er lige nu en frist den 4. september til at komme med idéer, forslag eller indsigelser til planarbejdet. Herefter skal sagen behandles i byrådet, før den sendes i høring.

David Tønsberg forstår den naturlige frygt hos naboerne, men at de ikke har noget at være bange for.

- Vi har vores erfaringer at trække på, og det er, at naboerne ikke bliver påvirket af os. Men vigtigt er det også, at vi har en god dialog.

Mette Bruun mener dog, at der skal handles nu, inden det er for sent.

- Det kan lige passe, at der skal ske en skandale, inden folk forstår problematikken, siger hun.

Nok kan hun finde et nyt sted at bo, men det vil ikke være det samme.

- Stedet her er en del af min identitet. Jeg kan jo godt flytte andetsteds, men jeg har altid gået op i det her lokalsamfund og vil gerne blive her. Derfor det vil knuse mit hjerte, hvis jeg skulle flytte, siger Mette Bruun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce