Annonce
Erhverv

Naboer til kommende svinestald har lagt regnestykket korrekt, men facit er ikke sat i sten

Torben Povlsen, formand i konsulenthuset Centrovice i organisationen Landbrug og Fødevarer, erkender, at landmanden på Illebøllevej har mulighed for at producere flere svin, end de varslede 90.000, men kommunen mener ikke, at flere svin vil øge gener og miljøbelastning. Philip Davali/Ritzau Scanpix
Den svinestald i Illebølle, som afventer endelig godkendelse til at blive opført, kan inden for lovens rammer producere langt flere smågrise end de varslede 90.000. Men selvom antallet af svin eventuelt øges, bliver hverken miljøbelastning eller lugtgener større, oplyser Svendborg Kommune. Professor mener ikke, at kommunens udlægning nødvendigvis er neutral.

Illebølle: Debatten om den planlagte svinestald på Illebøllevej deler vandene. Tilhængere af stalden tæller organisationen Landbrug og Fødevarer. Blandt modstanderne er adressens naboer.

En bestemt passage i miljøgodkendelsen til svineanlægget har fået naboer til at frygte, at produktionen af smågrise på Illebøllevej 16 kan stige fra 90.000 til 150.000. Men den beregning holder ikke vand, mener Landbrug & Fødevarer, som anser det for spekulation til skade for debatten.

Selve regnestykket er dog lagt korrekt. Ifølge loven kan grundejeren af Illebøllevej 16 ændre antal, vægt og produktionstid i den besætning af smågrise, som han har søgt godkendelse til. Det forklarer Lene Lind, biolog i Svendborg Kommune, som er myndighed i sagen.

Annonce

- I dag gives en miljøgodkendelse ikke til antal af dyr eller et bestemt vægtinterval for dyrene, men i stedet til en konkret dyretype og det produktionsareal, hvor dyrene opholder sig. Det betyder, at antallet og vægten af dyr på produktionsarealet sagtens kan variere – men selvfølgelig ikke ud over det, som dyrevelfærdsreglerne giver mulighed for, siger hun.

Under den tidligere lovgivning havde landmændene ikke samme fleksibilitet, fordi miljøgodkendelsen beroede på antallet af dyr. I dag taller man ikke dyr, men kvadratmeter i stalden.

- Foruden produktionsarealet og dyretypen fastlåses landmanden i miljøgodkendelsen også på det konkrete staldsystem, han har søgt om, tilføjer Lene Lind.

Gener bliver ikke større

Naboer til den planlagte svinefarm har tidligere i avisen udtrykt frygt for øgede lugtgener og et øget pres på områdets miljø og vejnet, hvis der gives grønt lys til anlægget. Og den frygt er steget med tanken om, at der kan komme endnu flere svin, end de varslede 90.000.

Men Lene Lind forklarer, at selvom antallet af dyr kan variere, bliver hverken miljøbelastning eller lugtgener større.

- Ændringen i loven giver mening, for der kan være udsving i antallet af dyr i løbet af et år. Det er tidligere endt i sager om overproduktion. Det har man forsøgt at imødekomme med den nye husdyrbruglov, samtidig med at man har sikret, at husdyrproduktionerne er miljømæssigt forsvarlige. Det vil sige, at der ikke er ændret på den beskyttelse, som borgere og natur oplever i forhold til lugt og ammoniak, siger Lene Lind.

Annonce

Markedet dikterer vægten

Torben Povlsen, formand i konsulenthuset Centrovice i organisationen Landbrug og Fødevarer, anser debatten om udvidelse af bedriften på Illebøllevej 16 for at være hypotetisk. Dels på grund af kommunens regnemetode, men også fordi han ikke kan få øje på et marked for at afsætte de mindre grise.

- Det kan godt være, at tilladelsen giver ham mulighed for at producere 150.000 smågrise på 15 kilo, men der er ikke et marked for 15 kilos grise. Størrelsen vil ligge på 25-35 kilo, fordi det er det, der er et marked for, siger han.


Jeg mener ikke nødvendigvis, at kommunens udlægning af sagen kan betragtes som neutral.

Anders Miki Bojesen, professor i veterinær biologi på Københavns Universitet


- Hvis han skal sælge grise på 15 kilo, skal han finde nogen, som vil købe grisene, og så skal han gøre sit sohold på Hvidtfeltgaard (nærliggende gård, red.) væsentlig større for at fylde den nye stald med 150.000 individer. Det kræver en ny ansøgning hos kommunen, siger Torben Povlsen.

Men det er en sandhed med modifikationer, mener Anders Miki Bojesen, professor i veterinær mikrobiologi på Københavns Universitet:

- Der er intet i lovgivningen, der siger, at han skal supplere sin produktion fra sit eget sohold. Hvis han køber fravænningsgrise fra et andet sted, kan han sætte dem ind i stalden, hvis han ønsker.

Men det ændrer vel ikke, hvad der er et marked for?

- Det handler ikke om, hvad der er marked for lige nu og her, for hvem ved, hvordan det ser ud om to-tre år. Det handler om, hvad der er blevet givet tilladelse til på den specifikke adresse. Den tilladelse er uafhængig af, hvor han får sine grise fra, og hvor han kan afsætte dem. Det kan være regulerende for, hvad han vælger at gøre. Men man må formode, at han ønsker at køre på maksimal kapacitet, og det giver loven ham mulighed for at gøre på forskellige måder.

Kommunen mener ikke, at naboerne bør bekymre sig, fordi de nye krav beskytter borgere og natur mindst lige så godt som tidligere. Hvad mener du om det?

- Jeg mener ikke nødvendigvis, at kommunens udlægning af sagen kan betragtes som neutral. De har nogle interesser, måske om at skabe aktivitet i området, og så lever de med, at nogle naboer kommer i klemme. Det er det, der er kernen i sager som denne. Som nabo har du dybest set ingen venner. Du står over for en landmand, ofte en meget stor bedrift, som gerne vil udvide, og som har ressourcerne til det. Kredsen af naboer er lille. Det er derfor også en lille demonstration, de kan lave. Så afhængig af den politiske observans i området er det ikke en nem situation at stå i for den, der ønsker at klage eller bidrage til en høring, siger professor Anders Miki Bojesen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Odense Håndbold For abonnenter

Eks-landsholdsspiller før Odenses semifinalebrag: - Jeg havde drømt om en større rolle

Annonce