Annonce
Kerteminde

Naboer i oprør mod solcelleanlæg: 25 familier bliver fattigere for at gøre en rig mand rigere

Godsejeren ved Skovsbo vil have et solcelleanlæg, og miljø- og teknikudvalget stemmer for. De omkringliggende husstande er ulykkelige over udsigten til solceller på blandt andet marken bagved. Foto: Kim Rune
Beboerne på Bøgeskovvej, Bremerskovvej, Skovsbovej og Kornsgyden ved Skovsbo kæmper en desperat kamp mod etableringen af det solcelleanlæg, godsejer Jens Belling har udsigt til at få etableret. De mister livskvalitet på mange parametre, hvis solcellerne bliver en realitet.

Skovsbo: - Når først den griske ulv har bidt, så er der ingen vej tilbage.

Sådan lyder det fra Kim Boye Samsøe om etableringen af solcelleanlægget på Skovsbo. Han bor på Bøgeskovvej 26 og er en af de mange beboere, der vil blive hårdt ramt af at placere et 67 hektar stort solcelleanlæg klods opad en række husstande - blandt andet hans. Han sidder rundt om Jesper Møllers - en anden beboers - spisebord sammen med en gruppe andre naboer. Alle er de ulykkelige over udsigten til et solcelleanlæg.

For Kim Boye Samsøe handler solcelleanlægget kun om én ting.

- En rig mand skal blive rigere. Det bliver gjort for profit. En ejendomsmægler har vurderet, at mit hus falder 200-250.000 kroner i værdi, hvis der kommer et solcelleanlæg. Hvordan kan man bestemme det i kommunalbestyrelsen?

- Hvor mange i kommunalbestyrelsen vil selv leve med den behandling, de giver os?

Kim Boye Samsøe er langt fra den eneste, der mister værdi i sin bolig, hvis godsejer Jens Belling får lov til at etablere sit enorme solcelleanlæg. 25 husstande vil lide samme økonomiske konsekvens, og pengene går ned i godsejerens lomme, hvis solcellerne bliver en realitet. Rundt om spisebordet sidder også Charlotte Elman Handberg og hendes mand Claus-Erik Elman Handberg.

- Jeg er bange for, at vi ikke kan komme videre. Vi kan ikke sælge huset med sådan et tab. Det suger i maven, siger Charlotte Elman Handberg, der bor på Bøgeskovvej 1.

Annonce

Det er måden, det bliver gjort på. Som om vi er ligegyldige. At blive snigeløbet på den måde forringer min livskvalitet. Det minder mest af alt om en bananrepublik, og det pisser mig kraftedeme af.

- Kim Boye Samsøe, Bøgeskovvej 26

Har ikke boet på Skovsbo Gods i årevis

Jens Belling ønsker at bygge solcelleanlægget omkring fire meter fra Jesper Møllers grund på Bøgeskovvej 111. Ifølge Jesper Møller har godsejeren ikke selv boet på Skovsbo Gods i årevis.

- Han er ved at renovere godset, så han har ikke bopælspligt. Han har ikke boet her i over et årti.

Kim Boye Samsøe tilføjer:

- Han skal ikke se på solcellerne, og det skal kommunalbestyrelsen heller ikke.

Miljø- og teknikudvalget ønsker at lave et plantebælte rundt om solcelleanlægget, så det er ikke er synligt, men det kan man ikke, siger Charlotte Elman Handberg.

- Du kan plante 10 meter højt, men du kan ikke plante dig ud af det. Vi har for eksempel en, der bor på Bremerskovvej, hvis hus ligger langt højere end markerne, solcellerne skal placeres på.

Nogen skal stilles økonomisk til ansvar

Økonomien er blot et af de punkter, som er nedsættende for livskvaliteten for beboerne rundt omkring godsejeren, hvis der bygges solceller. Hver af de 25 familier har deres historie og grunde til at flytte på landet. For Charlotte Elman Handberg er det værste, at det ikke var med udsigten til et solcelleanlæg, at hun og familien flyttede til Skovsbo.

- Vi flyttede fra byen til landet for at bo frit. Når jeg går tur med hunden og kigger ud på markerne og skoven, så suger jeg alt, hvad jeg kan til mig, for jeg ved ikke, om det bliver den sidste tur uden udsigten til stål og skrot. Det var ikke derfor, vi flyttede herud, og det synes jeg, er det værste.

For Kim Boye Samsøe er etableringen af solcellerne ikke det værste.

- Det er måden, det bliver gjort på. Som om vi er ligegyldige. At blive snigeløbet på den måde forringer min livskvalitet. Det minder mest af alt om en bananrepublik, og det pisser mig kraftedeme af. - Vi er indstillet på, at nogen skal stilles økonomisk til ansvar for det her. Vi håber på en håndsrækning på samme måde, som de hjalp godsejeren, siger Kim Boye Samsøe.

Et flertal i miljø- og teknikudvalget stemmer for at etablere solcelleanlægget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Odense

Thomsens 41 år med lokalhistorie

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce