Nørderne trives i arkivet: Færgefartens hukommelse

Hvem havde vagterne om bord på m/f Arveprins Knud nytårsdag i 1975 ...? Må jeg se den originale tegning til damperen Rolf på Svendborg-Rudkøbing-Marstal ...? Hvilken færge sejlede min bedstefar med, da han emigrerede til England i 1920'erne ...?

Et besøg i Dansk Færgehistorisk Selskabs arkiv giver fuld plade til det hele plus til tusinder af andre spørgsmål om nationens færgefart.

- Vi er glade for henvendelser og gør, hvad vi kan for at opklare spørgsmål, siger selskabets formand og leder af arkivet, Nils Munk.

Da Søsiden besøgte det flere hundrede kvadratmeter store arkiv i en kælder under Banedanmarks bygninger i Vasbygade i København var der årligt, åbent hus. Færgefolk fra nær og fjern kom forbi og fik et kik ind i samlingen af dokumenter, fotos, tegninger, bøger og genstande fra danske overfarter gennem mere end 100 år.

Arkivet vedligeholdes og udvikles på månedlige møder af godt en halv snes frivillige fra selskabets medlemskreds.

Startskuddet til etablering af et arkiv for dansk færgefart blev lukningen af ruterne over Storebælt. Takket være ihærdig indsats fra formand, tidligere overfartschef på Storebælt Nils Munk lykkedes det at sikre færgeriets flere hundrede kasser store arkivalier til selskabets arkiv.

- Vi er flyttet flere gange. I 2014 rykkede vi fra DSB's loft i Sølvgade og hertil. Det er det bedste, vi har haft. Mange af reolerne og andet er noget, vi fik af DSB, da de skulle flytte fra Sølvgade. Nu er alt pakket ud og sorteret. Vi har aldrig været så langt, som vi er i dag, fortæller Nils Munk.

For færgenørder er arkivet en guldgrube af maritim historie. Mest imponerende er måske de lange gulv-til-loft reoler med håndskrevne vagtplaner og maskinjournaler for DSB's Storebælts-færger. Her kan læses omdrejningstal, tidspunkt for start af hjælpemaskiner, antal overfarter på en dag - ja, nærmest alt. De ældste journaler er fra 1920 og samlingen er ført frem til færgefartens ophør i 1997-98.

Færgernes omhyggeligt førte maskinjournaler gjorde nytte, da Danmarks Miljøundersøgelser for nogle år siden ville vide, hvor meget færgerne havde brugt af brændstof sat op mod bilernes forbrug ved kørsel over broen. Det eneste sted svaret kunne findes var i DSBs maskinjournaler opbevaret i arkivet hos Dansk Færgehistorisk Selskab.

- Så regnede vi det ud for dem. En interessant opgave - og et kæmpearbejde, siger Nils Munk.

Journaler, tegninger, fotos og andet fra Storebælt udgør omkring 80 pct af samlingen. Blandt effekterne er perronskiltet med teksten "Nyborg Fgh", pap-færger solgt som samlesæt til børn, en DSB-kasket og små modelfærger.

I et vitrineskab spottede Søsiden også et fint lille glasaskebæger med færgen Mommark, der sejlede fra Faaborg til Als fra 1922-1964.

- Vi er opsøgende, får en hel del og modtager altid gerne effekter, dokumenter og andet fra rederier, private eller museer. For eksempel kunne vi godt tænke os noget mere materiale om øfærgerne. DFDS og Molslinjen står også på ønskesedlen. For Scandlines er vi allerede det, de kalder "vores arkiv". Folk må gerne kontakte os, før de smider noget ud, betoner Nils Munk.

Peter Olsen, der er aktiv i arkiv-gruppen, kan fortælle om et besøg i et hjem efter en henvendelse fra en privat samler:

- Det var overvældende. Papir og andet lå i høje bunker overalt. Da konen ikke længere kunne komme frem til vaskemaskinen, bad hun manden om at kontakte os, siger Peter Olsen.

På en anden adresse var en historisk samling af Lloyds Register stakket op i en sauna. Klassifikations-værket blev doneret, og nu står de mange læderbundne årgange i reolerne hos Dansk Færgehistorisk Selskab.

Da DSB skulle rømme det gamle hovedkvarter i Sølvgade kom der en melding "om et stykke træ", der måske kunne have interesse. Det viste sig at være en model af skroget på Storebælts-færgen Halskov. Nu pryder den væggen over arkivets lille biks med salg af postkort, bøger og andet færge-nørderi.

En unik sag i samlingen er en original-tegning af damperen Rolf på færgeruten Svendborg-Rudkøbing-Marstal. Damperen, Øhavets første, blev indsat i 1866. Den blå tegning med de hvide streger er udført i forbindelse med en ombygning og er tidsangivet med påskriften "Svendborg Marts 1898".

- Vi har fået tegningen i forbindelse med en privatpersons oprydning i sin samling, forklarer Peter Olsen:

- De fleste færge-interesserede samlere har gjort sig tanker om, hvad der skal ske med deres samling, når de af den ene eller anden grund ikke vil have den mere. Heldigvis er der mange, der betænker arkivet her. Det er vi glade for, siger Peter Olsen.

Digitalisering er fremtidens løsning, og det ved de godt i det færgehistoriske arkiv.

Samlingen af fotografier er godt på vej i digitaliseringen. En større udfordring ligger der i scanning af journaler, tidsskrifter og ikke mindst i de store, detaljefyldte konstruktions-tegninger af færger, bl. a. de såkaldte generalarrangementer.

- På langt sigt vil vi gerne have digitaliseret det hele og gjort materialet tilgængeligt, fastslår Nils Munk.