Annonce
Middelfart

Nødråb om flere kroner: Kommunens julehjælp står til at blive skåret ind til benet

Juleposerne fra Middelfart Kommune står til at blive væsentligt mindre i år, da man mangler knap en tredjedel af beløbet, man ellers havde håbet på. Arkivfoto: Mia Harm Madsen.

Middelfart Kommune mangler en stor pose penge for at få råd til al den julehjælp, man gerne vil dele ud om få uger.

Nordvestfyn: Middelfart Kommune har kun fået knap en tredjedel af beløbet ind, man havde planlagt at dele ud som julehjælp.

Man er derfor i gang med at skære gaver og oplevelser til, så alle kan få hjælp.

Middelfart Kommune står på ottende år selv bag en indsamling, hvor man har sendt brevpost ud til 165 virksomheder i kommunen.

Målet er at samle 145.000 kroner ind, så 150 familier, socialrådgiverne har udpeget, kan få en julekurv med mad, gavekort til legetøjs- og sportsforretning samt biografbilletter.

Men kommunen har indtil videre fået 55.000 kroner ind, og man er derfor nødt til at skære hjælpen kraftigt til, oplyser teamleder Karen Gerdes fra kommunens børne- og familieafdeling.

- Vi har været nødt til at skære ned på nogle af de aktiviteter, man også kunne få og gaver til større søskende, fortæller Karen Gerdes.

Alle de familier, der er blevet udpeget, får hjælp, understreger teamlederen.

- Men den er skåret ind til benet. Det bliver på det allerlaveste niveau, uddyber Karen Gerdes, der sender et nødråb til kommunens virksomheder og andre om at donere små og store beløb.

Annonce
Karen Gerdes, teamleder i kommunen børn- og familieafdeling, forklarer, at man overvejer fremtidens for kommunens julehjælp. Arkivfoto: Mia Harm Madsen.

Der skal råbes mere op

Sidste år var kommunens julehjælp også udfordret af manglende donationer, og efter jul skal man tage stilling til, hvad der skal ske med julehjælpen i fremtiden.

- Vi er nødt til at finde ud af, om vi skal fortsætte eller droppe projektet, konstaterer Karen Gerdes, der ikke har nogen bud på, hvorfor det er svært at få virksomheder og private til at sende beløb ind.

Formand for Middelfart Erhvervsråd, Kim Svaneborg Pedersen, påpeger, at det er vigtigt, at man råber endnu højere op om kommunens hjælp, da man kan støtte adskillige steder.

- Det er ikke noget, der fylder ret meget blandt virksomheder. Når jeg snakker med andre, er det i hvert fald ikke et emne, der kommer op, siger Kim Svaneborg Pedersen, der understreger, at både erhvervsrådet, men også kommunen har et ansvar for at italesætte indsamlingen og behovet for hjælp.

Han er direktør i virksomheden Pettinaroli, der støtter Middelfart Gymnasiums velgørenhedsløb, de sender videre til julehjælp.

Man kan fortsat støtte kommunens julehjælp frem til torsdag-fredag i uge 51 ved at kontakte Karen Gerdes (karen.gerdes@middelfart.dk/8888 5326) eller Claus Hansen, afdelingsdirektør i Middelfart Sparekasse (6422 2210).

Man kan også sætte beløb direkte ind på kontonummer: 0755 - 3227250061.

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ole H. hos Aktive Seniorer

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce