Annonce
Udland

Dom i Weinstein-sag udskudt efter hårdknude i drøftelser

Johannes Eisele/Ritzau Scanpix
Nævningetinget er fredag ikke nået til en afgørelse i Weinstein-sagen. Drøftelserne fortsætter mandag.

Nævningetinget i Harvey Weinsteins retssag siger fredag, at drøftelserne er gået i hårdknude.

Annonce

De har derfor afsluttet den fjerde dag uden en afgørelse, i spørgsmålet om hvorvidt den tidligere amerikanske filmproducer skal erklæres skyldig i seksuelle forbrydelser eller ej.

Siden tirsdag har nævningetinget bestående af syv mænd og fem kvinder drøftet anklagerne mod Weinstein.

Anklagerne lyder blandt andet, at den 67-årige filmproducent skal have voldtaget skuespillerinden Jessica Mann i 2013.

Derudover er han anklaget for at have tvunget Mimi Haley, en tidligere produktionsassistent på "Project Runway", til oralsex i 2006 i sin lejlighed.

Weinstein har gennem retssagen nægtet sig skyldig.

Adspurgt ude foran retten på Manhattan i New York hvad Weinstein selv forventede af dommen, trak han på skuldrene og svarede, at han fortsat var fortrøstningsfuld.

Weinsteins chefadvokat, Donna Rotunno, har sagt, at han er villig til at acceptere en delvis dom. Det betyder, at han vil acceptere nogle punkter, men bede nævningerne om at fortsætte overvejelserne om andre.

Det forventes, at drøftelserne fortsætter mandag.

Nævningerne havde i en frokostpause fredag under deres arbejde med at finde en afgørelse sendt et brev til dommeren.

Her spurgte de, om domstolen ville tillade, at nævningerne ikke kan enes om en afgørelse på de to vigtigste tiltalepunkter, hvis de derimod kan komme frem til en enstemmig afgørelse på tre øvrige anklagepunkter.

Dommeren skal ifølge NBC News have svaret nævningerne, at hvis de ikke er enige i de to alvorlige anklager om voldtægt, så må de fortsætte deres votering.

Sagen mod Weinstein er den højest profilerede, som er kommet frem under #MeToo-bevægelsen.

I de to alvorlige anklagepunkter risikerer Weinstein op til livsvarigt fængsel.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce