- Det her er en tikkende bombe under velfærden. Hvis vi ikke tænker nyt, bliver ældreområdet det første, hvor velfærdssamfundet knækker nakken. Det er meget alvorligt.
De advarende ord kommer fra den tidligere mangeårige departementschef i Sundheds- og Ældreministeriet Per Okkels, der om nogen kender udfordringen, når antallet af gamle eksploderer de kommende år, uden årgangene på arbejdsmarkedet vokser.
En lille forsmag på, hvad der kan være i vente, kom denne sommer, da mange ældre fynboer fik skiftet støttestrømperne og vasket håret af en uprøvet gymnasieelev, mens andre ældre fik skåret i rengøringen og fik færre bad, fordi der ikke var vikarer at få.
Alvoren bekræftes af en af landets førende sundhedsøkonomer, Jes Søgaard, der står i spidsen for det center på Syddansk Universitet i Odense, der forsker i befolkningsudvikling, aldring og folkesundhed.
- De næste ti år bliver vi vidne til den største stigning af gamle nogensinde i Danmark, siger han.
Ubesatte stillinger
I 2030 bliver der cirka 425.000 ældre over 80 år, og det er en stigning på 57 procent i forhold til i dag. I flere fynske kommuner vil næsten hver tiende være over 80 år om ti år. Det skyldes de store krigsårgange fra midten af 40'erne og frem til 1955, og det positive faktum, at vi lever længere. Problemet er, at kurven over de 20-64 årige er flad de næste mange årtier, så der mangler hænder til at tage sig af de ældre.
For en uge siden indkaldte borgmesteren i Nyborg Kommune til møde om situationen, fordi der aktuelt er 24 ubesatte stillinger, og i Middelfart Kommune ringer alarmklokkerne også hos sundhedsdirektør Irene Ravn Rossavik
- Vi ser ind i en meget alvorlig udfordring, og vi står allerede på en brændende platform, siger hun.
I Middelfart Kommune stiger antallet af de over 80-årige med hele 70 procent de næste ti år. Problemet forstærkes af, at næsten hver tiende i ældreplejen går på efterløn eller pension allerede til næste år.
Når der er så stort fokus på de over 80-årige, skyldes det, at mange af dem har brug for kommunal hjælp. Godt halvdelen har tre eller flere samtidige kroniske sygdomme som f.eks. alzheimers, parkinson og hjertekarsygdomme, forklarer Jes Søgaard.
Spørgsmålet er så, hvorfor lokal- og landspolitikerne ikke for længst har reageret på den eksplosive stigning i antallet af gamle, som alle har vidst ville komme.
- Det er nok ligesom med klimaforandringerne. Vi skal have problemerne tæt ind på livet, før alvoren går op for os, siger Jes Søgaard og peger på, at den nære ældrepleje aldrig har ligget højt på den sundhedspolitiske dagsorden.
- Skiftende regeringer har haft langt mere fokus på at tilgodese sygehusene. Der er et hierarki, hvor behandlingen af kræft og hjertesygdomme ligger øverst, og allernederst er så plejeopgaverne i kommunerne, siger han.
Det bekræfter den tidligere departementschef i Sundheds- og Ældreministeriet Per Okkels.
- Men vi vil opleve et enormt pres på sygehusene, hvis den nære ældrepleje ikke fungerer i kommunerne, advarer han.
Samtidig er kommunerne presset af, at sygehusene udskriver patienterne hurtigere. I 1980 var vi indlagt 9,9 dage på et sygehus. I dag er det tre dage.
Hvis samfundet ikke skal svigte farmor og andre gamle med behov for hjælp, er der brug for handling, understreger Jes Søgaard.
- Sosu-uddannelsen og jobbet skal gøres mere attraktiv, velfærdsteknologien skal spille en større rolle, og vi skal have en debat om de pårørendes rolle. Der skal træffes nogle valg. Også mere end bare at sige, at det handler om bedre ledelse og en anden kultur. Ellers frygter jeg, at vi vil se flere svigt i ældreplejen, siger sundhedsøkonomen.
Ekstra komplekst bliver det, fordi der også andre steder i samfundet er mangel på arbejdskraft, og Per Okkels understreger, at det ikke kun handler om at skaffe hænder til at tage sig af de flere ældre.
- Vi skal også sikre os, at de har de rette kompetencer, men der er ikke en simpel løsning. Vi bliver nødt til at tage alle værktøjer i brug og tænke nyt. Ellers får vi et a- og b-hold. Vi er nogle, der vil forlange mere som gamle og kan betale for det. Forsikringsordninger og pensionskasser kommer til at spille en større rolle, og vi risikerer, at velfærdssamfundet knækker nakken, fordi efterspørgslen er større end det, den offentlige sektor kan levere. Det er den diskussion, vi står overfor, siger han.
