Annonce
Danmark

Næste valg skal være et klimavalg, men hvordan vurderer vi nuancerne af grøn?

Liv la Cour

Om højst fire måneder skal der være valg til Folketinget. Et valg, der allerede nu får mig til at føle både håb og frygt. Håb, fordi meget tyder på, at klima og miljø langt om længe bliver et af de centrale og måske afgørende valgtemaer, og at vi derfor kan begynde at tro på, at et nyt folketing vil tage ansvar for at skabe en seriøs bæredygtig omstilling. Men desværre også frygt for, at valgkampen bliver en uærlig affære, hvor det er svært for os vælgere at gennemskue farvenuancerne, når alle efterhånden påstår, at de er grønne - og fastholder deres påstand selv når den modbevises af fakta. Hvis der vitterligt blev ført en grøn politik i Danmark, så samfundet markant anderledes ud. Uoverensstemmelsen mellem holdning og handling svækker tilliden til den politiske debat og vores demokratiske system, fordi vi risikerer at blive forført af 'grøn-vask' af pseudo-grøn politik - og så vågner med slemme tømmermænd når vi opdager blændværket.

Jeg tror, de fleste bekymrer sig om Facebooks medvirken til spredning af fake news eller Trumps 'alternative fakta', men selvom manden da er i en liga for sig når det gælder selvopfundne fakta, uærlighed og generelt mærkværdige udtalelser, er han ikke alene om at forvride og forvirre vores tillid til systemet.

Politikere lever naturligvis af at kæmpe for (og sælge) deres politiske holdninger, men det er som om der er sket et skred i arrogancen over for vidensbaseret dialog. Opgøret med 'ekspertvældet' er kommet så vidt, at hver mand er både sin egen lærer og censor og derfor forkaster bedre viden med "men det mener jeg ikke". For eksempel når klimaministeren usagligt kalder det "volapyk", når nogle af landets dygtigste fagfolk (Klimarådet) fremlægger dokumentation for, at regeringen sænker tempoet i den grønne omstilling. Eller når ministeren forsikrer, at Danmark lever op til vores internationale forpligtelser (EU og Parisaftalen) selvom 80 procent af CO2-reduktionen i regeringens klimplan er så usikker, at der netop ikke er videnskabeligt belæg for at det virker. De politiske indsatser betegnes af fagfolk derimod som varm luft (CO2-kvoter) og kreativ bogføring (indregning af jordens optag af kulstof).

Det er naturligvis ufornuftigt at tro, at der findes én videnskabelig sandhed. Men der findes videnskabelig konsensus, som vi må have tillid til og bruge i opgøret med det herskende 'menings-vælde', hvor alt er lige godt og derfor ligegyldigt. Problemet er, at det efterlader os i et tomrum af magtesløshed når vi mister tilliden til det magthaverne siger og gør. Det svækker samfundets sammenhængskraft, men det svækker også vores egen handlekraft fordi vi fastholdes i illusionen om, at vi skam gør tilstrækkeligt. Godt nok er vi gode til vindmøller og fjernvarme, men vi danskere har så højt et forbrug, at vi i årtier har været blandt de nationer i verden, der forurener mest pr. indbygger. Det handler derfor om at blive ædru - at vågne op til virkeligheden, som langt fra er grøn og give magten til dem, som tør sætte grænser for vores forbrug (en hemmeligholdt politisk sandhed er, at vi ikke bliver mindre lykkelige af at sænke forbruget!).

I den mediebaserede verden er det i høj grad journalisternes opgave at gå politikerne på klingen, men vi kan som borgere også være med til at skabe en ærlig dialog ved at bedømme et parti på dets handlinger og ikke blot holdninger. Hvilken politik er der reelt blevet ført de sidste år? Hvad er der blevet stemt for, etc. Det handler ikke om at indlede en heksejagt på enkelte politikere, men venligt og sagligt at stille vores folkevalgte repræsentanter til regnskab for den politik de faktisk fører. Så lad os gøre det kommende folketingsvalg (og EU-valg) vil et bæredygtigt valg. Et valg hvor vi fastholder fokus på en oplyst debat, hvor fakta ikke kan affejes som volapyk, og hvor vi tør bedømme vores folkevalgte på deres handlinger. For det er både nemmere og sjovere at skabe en bæredygtig forandring, hvis man ikke har pseudo-grønne tømmermænd.

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Energi Fyn interesseret i at købe Fjernvarme Fyn: Borgermøde viste massiv modstand mod fjernvarmesalg

Leder For abonnenter

Sparetid i kommunen: Respekt for aflysning af julefrokost i Ældre- og Handicapforvaltningen

RESPEKT FOR AFLYSNINGEN Julen er som bekendt traditionernes tid, men en arbejdsgiverstøttet firmajulefrokost kan aldrig blive en så fast tradition, at den er ubrydelig. Derfor fortjener beslutningen om at droppe årets julefrokost for de 4500 medarbejdere i Odense Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning respekt. Herunder medarbejdernes accept af beslutningen. Forvaltningens direktør Gitte Østergaard og Forvaltningsudvalget traf beslutningen, fordi økonomien er dårlig. Forvaltningen har i år brugt for mange penge, og dette overforbrug skal tjenes ind i 2020. Forvaltningsledelsen agerer altså på samme måde, som en ansvarlig ledelse i en privat virksomhed. I den private sektor er der mere julefryns til medarbejderne i år med store overskud, end i år med røde tal på bundlinjen. Anskuer man Ældre- og Handicapforvaltningen som en helt almindelig arbejdsplads, er beslutningen om at aflyse julefrokosten derfor elementær. Men beslutningen har skabt debat, fordi rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen, Søren Windell (K), er så ærgerlig over aflysningen, at han foreslår en centralisering af kommunens penge til personalepleje. Windells begrundelse er, at alle medarbejdere i en kommune bør have samme beløb til fryns. De enkelte afdelinger kan så selv bestemme, om pengene skal bruges til en julefrokost eller en sommerfest eller noget tredje. Rådmandens forslag er velment, og hans argument om, at god personalepleje er med til at fastholde gode medarbejdere, er bestemt validt. Men det modsatte argument, at lokal medbestemmelse også er personalepleje, er lige så vægtigt. Og her skal man huske, at Odense Kommune ikke blot er en stor arbejdsplads med i alt cirka 13.000 ansatte. Det er også en mangeartet arbejdsplads med vidt forskellige kulturer. Beslutningen om, hvordan man bedst fejrer jul med kollegerne, kan man derfor roligt overlade til de enkelte afdelinger. Det er ikke noget, politikerne behøver at blande sig i, hvad borgmester Peter Rahbæk Juel da også fornuftigvis afviser. Politikerne i Ældre- og Handicapudvalget har i solidaritet - må man gå ud fra - med medarbejderne besluttet også at aflyse deres julefrokost. Det er da en sympatisk beslutning. Men det må være tilladt at tilføje: Alt andet havde også set underligt ud og sendt et blakket signal.

Odense

4500 ansattes julefrokost-tilskud droppes: Tillidsrepræsentant opfordrer medarbejderne til at holde fast i julefrokosten

Annonce