Annonce
Middelfart

Nærvarmen nærmer sig i Føns

Det er på Ronæsbrovej 7, at Føns Nærvarmeanlæg skal ligge. Byggeriet af biobrændselsanlægget går i gang i slutningen af denne måned. Arkivfoto: Yilmaz Polat

Byggeriet af Føns Nærvarmeanlæg går i gang 25. marts - og så er det snart slut med olie og træpiller i det lille samfund

Føns: Det er snart slut med at fylde piller på pillefyret, olie på oliefyret eller brænde i ovnen for 40 husstande i Føns.

Onsdag 25. marts bliver der taget første spadestik til Føns Nærvarmeanlæg, som skal forsyne husene med varme.

Projektet har været undervejs siden 2012 og er blevet ændret.

Det var meningen, at der skulle bygges et halmværk, men da Danmarks Naturfredningsforening klagede over sagen, endte det med en lokalplan, der giver mulighed for et nyt fjernvarmeanlæg baseret på flis i en staldbygning på Ronæsbrovej 7.

Annonce

Lokalplan er godkendt

Lokalplanen blev godkendt i efteråret, og nu kan byggeriet begynde.

- Vi vil gerne gøre Føns til en bæredygtig landsby. Men hvis landsbyen skal køre på grøn energi, er vi nødt til at have et net at formidle den gennem. Og så kan et fjervarmeanlæg jo også få betydning i forhold til at tiltrække nye tilflyttere, siger bestyrelsesmedlem Erik Bitsch Olsen i en pressemeddelelse.

Husstandene skifter primært deres oliefyr ud, og så er de gået sammen i et andelsprojekt.

Alle interesserede er inviteret til det første spadestik på Ronæsbrovej, hvor man kan få et indblik i, hvordan anlægget ser ud, og hvordan det kommer til at virke.

Efter spadestikket, som borgmester Steen Dahlstrøm (S) tager, vil bestyrelsen holde et informationsmøde rettet mod de husstande, der er med i projektet. Det sker i præstegården konfirmandstue.

Arrangementet går i gang klokken 17.30.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1944: 25-årig kvinde har kvalt sine to drenge

1994 Politiet i Odense har beslaglagt en større mængde ulovligt knaldfyrværkeri hos en 33-årig odenseansk ungdomsskolelærer. Læreren solgte fyrværkeriet fra sin bil til sine 15-16-årige elever på en af byens knallertskoler. Læreren nåede at sælge 4500 stykker ulovligt knaldfyrværkeri, inden han blev afsløret på skolen af politiets uropatrulje efter anmeldelser. På lærerens privatbolig og i hans bil beslaglagde politiet godt 2500 stykker farligt fyrværkeri, og læreren sigtes nu for at have købt over 7000 stk. fyrværkeri, blandt andet bomber, der var på størrelse med kokosnødder. Da det beslaglagte fyrværkeri er for farligt at have liggende i kælderen på politigården, opbevares det i en civilforsvarsbunker fra krigens tid. 1969 Det hænder, at folk juleaften kommer i tanker om, at de ikke har fået sendt et julekort eller brev til tante Sofie eller bedstefar. Hvad skal man så gøre for at bøde på glemsomheden? For nogle år siden kunne man sende telegrammer hele juleaften og julenat, men det forlyder, at der nu kun modtages livsvigtige telegrammer. - Vi har ikke noget begreb i den forbindelse, der hedder livsvigtigt, siger telegrafbestyrer N.H. Møller, Odense, og det er ikke rigtigt, at der ikke modtages telegrammer juleaften. Ordningen går ud på, at telegrammer, der ikke kan siges at være vigtige, ikke bringes ud, når de indtelefoneres efter kl. 16.30 juleaften eller nytårsaften. I stedet bringes de ud næste morgen kl. 7.00. 1944 På Harnbjerggaard i Humble på Langeland er der tidligt i går morges udspillet et frygteligt familiedrama, idet fodermesterens 25-årige hustru har kvalt sine to drenge på henholdsvis fem og seks år og derefter berøvet sig selv livet. Ved fire-tiden var fodermesteren stået op og gået i stalden for at påbegynde malkningen, som hans kone plejede at være ham behjælpelig med. Da hun imidlertid efter en times forløb ikke var kommet, blev fodermesteren urolig og gik hjem til boligen for at se, om der var tilstødt hustruen noget. Hun ventede sin nedkomst i nær fremtid. I hjemmet fandt fodermesteren de to smådrenge liggende kvalt i deres senge, mens hustruen havde hængt sig i en snor fra dørkarmen.

Annonce