Annonce
Danmark

Nærdødt borgerforslag om klimalov får ros af ministeren

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Regeringen har ej fået forhandlet en klimalov igennem inden, at et borgerforslag om samme diskuteres i salen.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) har ikke forhandlet en klimalov hjem og må derfor tirsdag i Folketingssalen diskutere et borgerforslag om samme, der har nået Christiansborg først.

I mange uger har en stribe partier forhandlet klimalov og gør det fortsat. Derfor må Dan Jørgensen da også i højere grad uddele ros og være vag tirsdag i salen.

- Det er en lidt spøjs situation at diskutere borgerforsalget her, fordi vi er i gang med dybe og intense forhandlinger ved siden af.

- Så jeg er ikke interesseret i at gå alt for meget i detaljer med, hvad der ligger på bordet i forhandlingslokalet, siger Dan Jørgensen.

Klimaloven er den ramme, der skal ligge om de næste mange årtiers arbejde med at reducere Danmarks CO2-udledning.

I forhandlingerne, der fortsætter fredag, bliver der kæmpet om, hvor bindende loven skal være.

Det er ting som delmål, hvad en regering skal tvinges til at gøre, hvis ikke det går den rigtige vej, og hvilke virkemidler der skal tælles med, når man overvåger udviklingen.

Borgerforslaget, der har fået over 68.000 stemmer, indebærer blandt andet, at der skal sættes bindende delmål hvert femte år.

Det er et stort stridspunkt i de igangværende forhandlinger, da flere frygter, at det kan føre til forhastet og uigennemtænkt lovgivning. Modsat er frygten, at der ikke kommer reel og hurtig handling uden bindende delmål.

Det får Rasmus Nordquist fra Alternativet til at spørge Socialdemokratiet i salen, om det stadig er en prioritet. Heller ikke Socialdemokratiets midlertidige ordfører på området, Bjarne Laustsen, var dog ikke meget for at binde sig til det.

- Jeg synes, det er rigtigt gode pejlemærker. Men det er vigtigt, at det bliver en bred aftale om en klimalov, uden at den bliver udvandet, siger han.

Med de sideløbende forhandlinger er der ikke store chancer for, at borgerforslaget får noget langt liv i Folketinget.

- Med al respekt for nærværende forslag, så bliver den gældende lov den, vi snart bliver enige om i forhandlingslokalet. Jeg kommer ikke til at gå i detaljer om forhandlingerne om klimaloven, siger Dan Jørgensen.

Han havde dog også ros med:

- Jeg vil sige stor tak til dem, der har fremsat og underskrevet forslaget. I har været med til at starte en vigtigt debat.

- Jeg er enig i, at der er behov for en ambitiøs og bindende klimalov her i landet, siger ministeren.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce