Annonce
Klumme

Når skidt kommer til ære

Enhver, der har oplevet Danmark igennem det sidste halve århundrede, vil have bemærket voldsomme ændringer i moral, sprog og adfærd på alle niveauer af samfundet. Lige fra gadeplan til de øverste politiske beslutningsprocesser er der sket en adfærdsændring og en proletarisering af den måde, hvorpå vi agerer indbyrdes. Ungdomsoprøret fra det marxistiske overdrev har ændret samfundet og hænger som en tåge, der hvor meninger brydes.

Rigssproget lyder som talt ud af næbet på en syg høne. Retskrivning er er en by i Rusland. Endelser kortes af. Et tv-interview skal helst indeholde et "fuck", udtalt af en mandligt udseende, hestehaleklædt, tatoveret samfundstaber.

Den konsensus om, hvad der var acceptabelt for 50 år siden, ændrede de universitetsstuderende til ukendelighed. Vi lever i det tankegods 68-oprøret efterlod sig. De tidligere oprørske studenter, der nu er på pension eller døde, såede de korn, der har skabt et pressekorps og et kontingent af politikere og meningsdannere, der alle som en er rykket syvmileskridt til venstre fra de sammenligningsparametre, der gjaldt tidligere.

Et samfund er en levende dynamisk enhed, der udvikler sig. Det er et sundhedstegn. Min påstand er blot, at udviklingen ikke har været til det bedre. En konservativ i dag vil være at sammenligne med, hvad en radikal stod for i 1968. Men bemærk, at kommunisterne i Enhedslisten stadig repræsenterer den marxisme, som 68’erne repræsenterede. Til gengæld er de kulturradikale i dag uigenkendelige fra den Hilmar Baunsgaard, vi fik som statsminister under VKR-regeringen for 50 år siden.

Politikerne er alle til hobe løsrevet fra de ideologier, der kendetegnede deres partiers ståsteder. De aner ikke en kæft om andet end populisme og genvalg. Den almene viden forsvandt i Ritt Bjerregaards tid som undervisningsminister. Begrebet levebrødspolitiker rimer nu på medlemmerne af Folketinget. Det pressekorps, der burde bide politikerne i haserne, er tilsvarende gået fra at være veltalende og ofte veluddannede til at være halvstuderede røvere med en korttidsuddannelse fra journalisthøjskolen parret med et ideologisk tilknytningsforhold til et parti til venstre for midten.

Bundlinjen er, at fra at have været et dansk samfund baseret på respekt for autoriteter, et samfund, hvor man naturligt forventede et nuanceret åndeligt overskud hos meningsdannere, politikere og journalister, har vi fået et samfund baseret på marxistisk, globalistisk, politisk korrekthed, på meningstyranni frem for meningsudveksling. Man stigmatiserer, når der afviges fra normen.

Faktisk er der ikke så meget pænt at sige om den tid, vi lever i. Jo, det skulle lige være, at der vel er noget selvforstærkende i, at så mange tåber kan finde på at stemme på SF, Enhedslisten og Radikale. Ved næste valg har vælgerne forhåbentlig indset, at et gymnasieråd trådt ud af 70’erne nok ikke lige var det rette forum at sætte dagsorden i. 68’ernes ekstremisme lever i bedste velgående. Således talte Zarathustra.

Annonce
Den almene viden forsvandt i Ritt Bjerregaards tid som undervisningsminister.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Brøler i styrelse banede vejen for skandaleramt omskæringslæge

Fyn

Mordsigtet død i cellen: Det ved vi lige nu

Annonce