Annonce
Danmark

3F og KA når næppe til enighed: Overenskomster er både jævnbyrdige og meget forskellige

Overenskomster er ganske komplicerede. Både 3Fs og Kristelig Arbejdsgiverforenings overenskomst er på langt over 100 sider. Foto: Christian Baadsgaard
Både 3F og Kristelig Arbejdsgiverforening har ting, de undrer sig over på den andens overenskomst.

Arbejdsmarked: At sammenligne overenskomster er en disciplin i sig selv. Dels skal man gennemlæse langt over 100 sider fra hver overenskomst, dels er der småbeløb til forskel - og så er der en en masse forskellige bestemmelser, som kan falde forskelligt ud til hver af parternes fordel.

- Det er min klare opfattelse, at de ligger på cirka samme niveau, og jeg vil ikke påstå at vores overenskomst er bedre end 3F's. Men til gengæld mener jeg heller ikke, at 3F kan påstå at deres er den bedste, siger Karsten Høgild, direktør i Kristelig Arbejdsgiverforening, der peger på, at overenskomsterne hver især har sine styrker, alt efter hvor i arbejdslivet man er. Er man oppe i nærheden af pensionsalderen, er det ikke barselsorlov, man tænker mest på, og vice versa, hvis man er ung, er det næppe pensionsordningen, der er mest afgørende.

Ikke overraskende har 3F et andet synspunkt. 3F's næstformand i byggegruppen, Palle Bisgaard fastslår, at man nu kan dokumentere, at 3F-overenskomsten er bedre på 20 ud af 30 områder.

- Det er fuldstændig objektivt skrevet. Jeg ved ikke, hvad Kristelig Arbejdsgiverforening og 3F kan være uenige om, siger Palle Bisgaard.

Begge parter har noget, de undres over på den andens overenskomst og det viser meget illustrativt hvor mange elementer, der er i spil i en sammenligning.

Et af dem er akkordarbejde. Hos Lauge Bonde i Borris benytter man sig ikke af akkord. Til trods for det mener Palle Bisgaard, at det er vigtigt, at retten til akkord-arbejdet er skrevet ind i 3F-overenskomsten, hvor det hos Kristelig Arbejdsgiverforening er muligt efter forhandling mellem medarbejdere og virksomhed.

- På 3F-overenskomst har man ret til at få akkordarbejde, hvor man må benytte vores prislister til udregning. Det har man ikke på KA-overenskomst. Det er akkordlønnen, der giver adgang til en stor løn på 3F-overenskomst, siger han.

Karsten Høgild undres over at man på en 3F-overenskomst frivilligt tager merarbejde i op til 46 timer pr. uge. Hos Kristelig Arbejdsgiverforening er grænsen på 45 timer, inden overtidstaxameteret tæller. Dermed er det en time længere, man skal arbejde hos 3F.

- Det må da være til fordel for medarbejderen, at der er en time kortere, inden det går på overtidstakst. Men det tæller også som et plus for 3F´ere i deres opgørelse, konstaterer Karsten Høgild.

Et helt andet punkt er den sjette ferieuge og ancienniteten for at opnå den.

- Ansatte i byggebranchen er generelt på virksomhederne i kort tid, og på KA-overenskomst optjener man først ret til den sjette ferieuge efter ni måneder, hvor man på 3F-overenskomst optjener den fra første dag, mener Palle Bisgaard.

De ansatte hos Lauge Bonde bliver ikke dårligere stillet ved at gå fra anlægsgartneroverenskomsten hos KA til bygge-anlægsoverenskomsten hos 3F, selvom taksten er lavere.

- Lokalaftaler og kutymer bliver ikke lavet om som følge af en ny overenskomst. Det kan ikke forringes på en ny overenskomst, forklarer Palle Bisgaard.

Udover alle detaljerne, så er der en afgørende forskel på 3F og Kristelig Arbejdsgiverforening. 3F har konfliktvåbenet og må blandt andet gå i strejke, mens Kristelig Arbejdsgiverforening har frasagt sig konfliktvåbenet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Odense

Et skud tysk testosteron: For første gang i otte år har Odense Zoo atter en søløve-han

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];