Annonce
Odense

Når Carl Nielsens museum genopstår, bliver det på en ny måde

I begyndelsen af 2022 vil der atter stå Carl Nielsen Museet over indgangen her, hvor der de sidste to år har været et midlertidigt H.C. Andersen Museum. Arkivfoto: Nils Svalebøg.
I 2022 genopstår Carl Nielsen Museet, og publikum kan se frem til en ny formidling af komponisten.

Midt i al virakken omkring H.C. Andersen frem mod åbningen af det nye HCA's Hus, er en anden af øens store sønner, komponisten Carl Nielsen, næsten blevet gemt og glemt. Hans museum i koncerthuset er endda midlertidigt blevet overtaget af H.C. Andersen.

Men i begyndelsen af 2022 genopstår Carl Nielsen Museet i dets tidligere lokaler i Odense Koncerthus. Det skyldes naturligvis, at det midlertidige Andersen-museum i lokalerne lukker, når det nye H.C. Andersens Hus efter planen åbner i juni næste år. Derefter skal der bruges tid på at rykke Andersen ud og Nielsen ind, og det kommer der efter planen til at gå godt et halvt år med.

Når Carl Nielsen Museet genåbner, vil det blive i en helt anden form. Chefen for Odense Bys Museer, Torben Grøngaard Jeppesen, fortæller, at komponisten skal formidles på en ny måde.

- Ligesom i det nye H.C. Andersens Hus vil vi sætte meget mere fokus på værket end på det biografiske, siger museumschefen.

Annonce
Anne Marie Carl Nielsen lavede denne buste af ægtemanden Carl Nielsen. Der vil i det fremtidige Carl Nielsen Museum også være plads til Anne Marie Carl Nielsen. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Engelsk samarbejde

Nøjagtigt som det er tilfældet i det nye H.C. Andersens Hus, har Odense Bys Museer valgt engelske Event Communications som samarbejdspartner, når det gælder udformningen af Carl Nielsen museets indhold. Også DR's musikafdeling er med inde over som samarbejdspartner.

Torben Grøngaard Jeppesen fortæller, at han har fået tilsagn fra fonde, der vil være med til at løfte den økonomiske side af opgaven med at formidle Carl Nielsen på en ny og mere nysgerrighedspirrende måde. Han vil dog endnu ikke løfte sløret for, hvilke fonde, der er tale om.

- Men vi er i mål med økonomien, siger han.

Selv om der i det genopstandne Carl Nielsen Museum vil være mere fokus på Nielsens musik end på hans livshistorie, bliver der også plads til hans hustru, billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen.

- Der kommer ikke til at være den ene skulptur efter den anden, men der kommer fokus på det samspil og modspil, der var mellem hende og Carl Nielsen, siger Torben Grøngaard Jeppesen med tanke på, at det var en interessant historie, at Carl Nielsen, der kom fra en husmandsfamilie med fasttømrede kønsroller, giftede sig med en kvinde, der var en selvstændig kunstner i hendes egen ret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce