Annonce
Bøger

Når børnene leger doktor: Vær positiv

Frida Nøddebo Nyrup: - Det kan være svært at tale med børn om seksualitet, men vi bliver nødt til at prøve. Foto: Christian Nordholt
Frida Nøddebo Nyrup fra Frørup har lavet en række undersøgelser om børns seksualitet og mener, at den er blevet et større tabu de seneste år. Derfor har hun skrevet en bog, der skal hjælpe børnene og deres voksne med at håndtere den spirende lyst og nysgerrighed.

”Elba lærer om tissemænd og tissekoner”, er den ligefremme titel på en ny bog for både børn og voksne, som er skrevet af Frida Nøddebo Nyrup.

I bogen ser man blandt andet tegninger af børnehavebarnet Elba, som studerer sine kønsorganer, mens far holder et spejl ind under hende. Man ser Elba og kammeraterne uden bukser på kilde hinanden med en fjer og hælde fint sand over hinanden, og der er forklaringer på drenge og pigers anatomi. Hvert kapitel er fulgt op med spørgsmål, børn og voksne kan tale om, og bagest er en gennemgang for voksne af, hvorfor det ifølge forfatteren er vigtigt at give plads til børns seksualitet.

Frida Nøddebo Nyrup er uddannet psykolog og lektor på pædagoguddannelsen UCL i Odense. Allerede som ung, mens hun arbejdede som fængselsbetjent i Nyborg, begyndte hun at tænke over, at det betyder noget for sexlivet, hvordan de voksne håndterede ens seksualitet i barndommen.

- Selv voksede jeg op i et indremissionsk miljø, hvor de voksne lod os lege og udfolde os, selv om de udmærket vidste, hvad vi havde gang i. Og det var jo skønt. Men nogle af de indsatte havde været udsat for afstraffelse som børn, når de for eksempel onanerede, og havde nu som voksne seksuelle problemer. Det kunne være med at respektere andres grænser, med potensen, nydelsen eller nærheden, fortæller hun.

Annonce

Blå bog

Frida Nøddebo Nyrup, 61 år, født og opvokset i Sønder Vium i Vestjylland. Bor i Frørup.

Blev forelsket i ”det milde og ikke så forblæste Fyn” allerede, da hun gik i 3. klasse og var her på campingophold.

Uddannet psykolog og lektor på pædagoguddannelsen UCL, Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Her underviser hun blandt andet på det nationalt obligatoriske modul: Køn, seksualitet og mangfoldighed.

Har også fået publiceret en fagfællebedømt og videnskabeligt forankret artikel om børns seksualitet: Nyrup, F. N. (2019). ”Vores seksualitet udvikles gradvist”. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 56 (1).

Arbejdede som ung på Klintebjerg Skolehjem, et drengehjem på Nordfyn, som var ejet af Københavns Kommune, og var i næsten 10 år fængselsbetjent i Nyborg Statsfængsel.

Mor til en voksen datter.

Pædofili-forskrækkelse

Senere som lektor på pædagoguddannelsen begyndte Frida Nøddebo Nyrup at gå mere systematisk til værks. I 2015 bad hun en årgang af de studerende - cirka 170 - kontakte daginstitutioner for at indsamle data om institutionernes håndtering af børns seksuelle nysgerrighed.

- 141 af 159 daginstitutioner ville gerne anerkende nysgerrigheden, men forsøgte alligevel at forhindre denne type udfoldelser. Typisk forsøgte pædagogerne at afværge ved at tilbyde børnene andre aktiviteter, fortæller hun.

- Mine studerende fortæller mig også i dag, at man nogle steder ovenikøbet går hårdt til børnene og lærer dem, at det er forbudt at lege doktor eller pille ved sig selv.

Frida Nøddebo Nyrup mener, at børns seksualitet er udsat for en stigende tabuisering.

- Jeg tror, det hænger sammen med den pædofiliforskrækkelse, der er i disse år, og at der er flere børn i daginstitutionerne, hvis forældre er af anden etnisk oprindelse end dansk. Det gør, at institutionerne viger udenom. Man var mere afslappet i daginstitutionerne førhen, siger hun.

Værst for pigerne

Hvis børnene en dag skal være sunde og velfungerende voksne, er vi nødt til at anerkende og give plads til, at seksualiteten begynder tidligt, siger Frida Nøddebo Nyrup.

- Børn er nysgerrige. De undersøger deres sanselighed, og hvordan de ser ud. Hvis voksne reagerer med væmmelse og et ”hold op”, er det ødelæggende for børns oplevelse af egen krop. Hvis man ødelægger den nødvendige seksuelle udvikling, så risikerer børnene at få en forkvaklet seksualitet som voksne, siger hun.

- Når man ikke er tryg ved sin egen seksualitet, er det sværere at begå sig i sociale sammenhænge. Det kan føre til overgreb, gøre det vanskeligt at få et ægteskab til at fungere, og det kan ødelægge muligheden for at præstere seksuelt. Det er et hårdt liv at føle, at man ikke slår til.

Det er hendes indtryk, at fordømmelse og forbud rammer piger oftere end drenge. At der er større overbærenhed over for en lille purk, der keder sig i køen i Brugsen og bruger tiden til at nulre sin tissemand, end hvis en pige gnubber sig op ad noget, fordi det er rart.

Siden 2015 har hun anonymt spurgt sine studerende - op til 200 om året - om deres sexliv. 37 procent af kvinderne svarer, at de ”slet ikke” eller ”i meget lille grad” er i stand til at få orgasme. For nogle gælder det, når de er alene, mens det for andre gælder, når de er sammen med en partner. Det samme gælder for forsvindende få mænd.

- Der er meget modstand mod det her emne. Selv på de hold, hvor jeg underviser fremtidens pædagoger. Jeg tror også, at det er derfor, at jeg ikke har kunnet finde et forlag, der ville udgive min bog og har måttet gøre det selv. Forlagene henviser til, at der er andre bøger, men det er der ikke. Det er mest af alt forplantningsbøger – ”sådan laver man børn-bøger”, og det er jo ikke det, min bog handler om. Den handler om, at børn er seksuelle væsener, og det har mange svært ved at acceptere, siger Frida Nøddebo Nyrup.

Frida Nøddebo Nyrup: "Elba lærer om tissemænd og tissekoner - et bidrag til udviklingen af sunde og velfungerende mennesker", 80 sider, forlaget NyfaBooks. Er udkommet

I sin bog lader Frida Nøddebo Nyrup faderen hjælpe Elba med at forstå hendes krop ved at holde et spejl for hende. – Jeg vil ikke være med til at sygeliggøre mænd yderligere. Der er rigelig pædofiliforskrækkelse i disse år, siger hun. Tegning fra bogen af Crustal Buchanan Falck.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce