Annonce
Bagsiden

Mytedræbere: Kan en kniv af frossen lort slå ihjel?

Den frosne og skarptslebne afføring under forsøget på at skære i grisehuden. Foto: Kent State University
Forskere frøs deres egen afføring ned i støbeforme for at afprøve gammel myte.

Hvis man nu står midt ude på indlandsisen og en af slædehundene går til angreb, kan man så gribe en spids, frossen hundelort og slå kræet ihjel?

Det korte svar er: Nej, skriver Videnskab.dk på baggrund af en omtale i tidsskriftet Ars Technica.

Det lange svar må være et nyt spørgsmål: Hvem i alverden er skør nok til at undersøge det ... og hvorfor?

Annonce
Tynde bremsespor var alt, hvad de hjemmelavede knive kunne præstere. Foto: Kent State University

En gammel historie

To antropologer fra Kent State University, USA, satte sig for at undersøge en gammel historie om en inuit, der dræbte sin hund med en kniv lavet af frossen lort, hvorefter han forsvandt ud i natten på en slæde lavet af hundens ribben.

Episoden skulle være fundet sted i 1950'erne og blev for 20 år siden beskrevet som et faktum i en videnskabelig bog af en kendt amerikansk antropolog.

Det var også i 1950'erne at den danske eventyrer Peter Freuchen turnerede rundt i USA med historien om, hvordan han blev begravet under sne i Grønland og kun kom op til overfladen, fordi han brugte sin frosne afføring som mejsel.

Men kan man det? Eller er det en vandrehistorie?

Frosset og støbt

De to forskere lagde selv krop til eksperimentet. I otte dage spiste den ene af dem en typisk arktisk diæt af oksekød, kalkun, æg og pølser, mens kollegaen spiste youghurt, linser og cheeseburgere.

Afføringen blev formet som knivsblade i en støbeform, frosset ned og filet skarpe med en metalfil.

Lorteknivene blev herefter frosset yderligere ned i tøris til minus 50 grader, inden eksperimentet blev udført på svinehud, der havde været opbevaret i et køleskab.

Kun bremsespor

Trods de optimale betingelser lykkedes det ikke at bekræfte historien. Så snart knivene kom i kontakt med grisehuden, begyndte de at smelte og efterlod intet andet end bremsespor.

Forskerne afliver altså myten om lortekniven, men kan ikke afvise, at Peter Freuchens historie kan være sand, fordi de kun har udført eksperimentet på hud og ikke på sammenpresset sne.

Så næste gang et tykt snelag dækker landet, ligger der et oplagt eksperiment og venter på en frisk forsker, der keder sig.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tabet af tillid

Det er ikke bare ærgerligt, at døren fra nu af er låst af om aftenen på Ringe Bibliotek. Det er også urimeligt for flertallet af brugere. Alligevel er det en naturlig konsekvens, efter at stedet gennem nogen tid har været udsat for hærværk i et omfang, der er uden for det, der betegnes som god opførsel. God opførsel er ellers, hvad man burde kunne forvente, når kommunen tilbyder borgerne at komme gratis i kontakt med computerudstyr og bøger til udlån efter normal lukketid. En ekstra service, som det ikke er rimeligt, at flertallet skal udelukkes fra, fordi et mindretal vælger at misbruge den tillid, kommunen har lagt til grund for ordningen. At tillid bliver misbrugt rækker imidlertid ud over bibliotekets vægge. Tillid er nemlig den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Tillid står mellem linjerne. Det er det selvfølgelige i, at man passer på hinanden og på ting - uanset om det er éns egne ting eller nogle, man får stillet til rådighed som f.eks. et møbleret bibliotek. Det er svært at se nogen have noget imod idéen om det aftenåbne bibliotek. På alle måder må det være attraktivt for borgere i Ringe at kunne bruge biblioteket, når det passer dem bedst - uanset om de tilhører dem, der gerne vil vide mere, eller dem der keder sig og savner et sted at være. Da biblioteket er ubemandet, koster det intet at drive ud over tilliden til brugernes gode opførsel. Når biblioteket i Ringe fremover er aflåst om aftenen, er det derfor ikke bare ærgerligt og urimeligt. Det er også trist, for det er et symbol på afviklingen af en åbenhed, som vores samfund i årevis har brystet sig af, og som adskiller sig fra andre samfund, der ikke tør nøjes med at bygge på tillid men er nødt til at gøre sig afhængig af dens modsætning - kontrollen. Kontrol koster. Det værste ved den er dog, at lige så let, den er at indføre, lige så lang tid tager det at genopbygge den tillid, der er gået tabt.

Odense

Letbanens etape to: Venstre vil lade vælgerne tale inden beslutning

Annonce