Annonce
Faaborg-Midtfyn

Mystiske tal skaber tvivl: Er Ringe nu større end Faaborg?

Borgmester Hans Stavnsager (S) vil have dobbelttjekket tallene fra Cowi. Arkivoto: Torsten Cilleborg
Indbyggertal fra henholdsvis konsulentfirmaet Cowi og Danmarks Statistik stritter i forskellige retninger. Ifølge Cowi er Ringe nu Faaborg-Midtfyns største by. Borgmester Hans Stavnsager (S) har sendt tallene retur til sine embedsmænd.

Faaborg-Midtfyn: Selvom borgmesterkontoret ligger i Ringe, har Faaborg altid været Faaborg-Midtfyn Kommunes største by målt på indbyggertal.

Indtil nu.

For en rapport fra konsulentfirmaet Cowi, som Faaborg-Midtfyn Kommune har bestilt, viser, at Ringe har overhalet Faaborg. Ifølge Cowi har Ringe 6.649 indbyggere i januar 2019, mens Faaborg kun har 6.254 indbyggere.

Men der er tvivl om tallene.

Tal fra Danmarks Statistik, som avisen har fundet, viser nemlig, at Faaborg fortsat har førertrøjen. Ifølge Danmarks Statistik har Faaborg i januar 2019 7.049 indbyggere, mens Ringe har 6.110 indbyggere.

Borgmester Hans Stavnsager (S) har også studset over tallene, men forklarer, at forskellen bunder i, hvordan man afgrænser byerne.

- Men for os (politikere, red.) er det ikke afgørende, om Faaborg eller Ringe er størst. Det, der er afgørende, er, vi får flere borgere. Det er vores målsætning. Og når vi så får nogle tal, der viser, at det går den forkerte vej i kommunen som helhed, så er det rigtig bekymrende.

Både tallene fra Cowi og Danmarks Statistik viser nemlig, at indbyggertallet i Faaborg-Midtfyn er faldende. Cowi mener, det er faldet med 52 indbyggere i løbet af det første halvår i 2019 - Danmarks Statistik mener, det er faldet med 63 indbyggere.

Annonce

Indbyggertal ifølge Cowi

Område Indbyggertal, januar 2019 Ændring, juni 2019
Allested-Vejle 1689 -40
Avernakø 106 -2
Bjørnø 35 -4
Brobyværk 1454 12
Ringe 6649 13
Bøgebjerg (Pejrup, V. Aaby og Aastrup) 1727 -17
Diernæs 1354 -5
Ferritslev-Rolfsted 1926 12
Faaborg 6254 -33
Heden, Gestelev, Vantinge 1051 16
Hillerslev 858 -9
Krarup, Espe 1492 7
Kværndrup 2454 -4
Faldsled 1854 -10
Gislev 2125 8
Horne Land 2050 -27
Korinth og Ø. Hæsinge 2008 0
Ryslinge 2328 19
Årslev 4702 -4
Lyø 86 1
Nr. Broby 2017 14
Nr. Lyndelse, Nr. Søby 3838 38
Rudme 867 -9
Søllinge 1156 -7
Haastrup 608 -11
V. Hæsinge 1043 -1
Ukendt* 83 -9
Faaborg-Midtfyn i alt 51.814 -52

* Ukendt vedrører de tilfælde, hvor personen hører til i kommunen, men ikke er registreret med en rigtig adresse.

Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune, Cowi

Store udsving skaber tvivl

Faaborg-Midtfyn Kommune har bestilt den mere detaljerede rapport fra Cowi for at komme tættere på årsagen til faldet i indbyggertallet, forklarer Hans Stavnsager.

Mens Danmarks Statistik kun offentliggør tal for de enkelte byer på årsbasis, har Cowi allerede nu kigget på udviklingen i byerne gennem det første halvår i 2019.

Og ifølge Cowi har nogle byer oplevet et markant fald på de seks måneder. Det gælder for eksempel Allested-Vejle, der er gået tilbage med 40 indbyggere.

- Så store udsving virker rigtig mærkværdigt. Og når vi taler med vækstområderne, for eksempel Årslev, så er meldingen at der bliver solgt godt med boliger, og at der er gang i byggeriet. Der er meget undren, siger borgmesteren og henviser til, at indbyggertallet i Årslev også er faldet.

Politikerne har derfor bedt forvaltningen om at dobbelttjekke tallene.

- Men hvis tallene for de enkelte byer ikke passer, så kan man vel ikke bruge rapporten til noget?

- Det er det, vi er ved at undersøge. Der vil altid være nogle unøjagtigheder, når man snakker statistik. Der kan være et par borgere, som ikke har fået meldt flytning og så videre. Vi skal bare være sikre på, at unøjagtighederne ikke er så store, at de tegner et forkert billede. Og fordi det er en voldsom afvigelse, så giver det anledning til at kigge på det en ekstra gang, siger Hans Stavnsager.

Borgmesteren forventer, at de gennemtjekkede tal ligger klar inden jul.

Indbyggertal ifølge Danmarks Statistik

Område Indbyggertal, januar 2019
Espe 522
Gislev 1272
Millinge 522
Diernæs 294
Svanninge 222
Faaborg 7049
Bøjden 282
Faldsled 518
Horne 894
Håstrup 346
Vejle 1105
Vester Hæsinge 422
Korinth 994
Ringe 6110
Vantinge 202
Ryslinge 1759
Nørre Broby 1481
Brobyværk 1076
Heden 211
Søllinge 225
Nørre Lyndelse 2011
Årslev 3998
Nørre Søby 883
Vester Åby 832
Kværndrup 1731
Ferritslev 1011
Rolfsted 471
Tarup 299
Fjellerup 211
Herringe 213
Krarup 201
Åstrup 212
Uden fast bopæl 78
Faaborg-Midtfyn i alt 51.809

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Harmonikasammenstød i Vestergade

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce