Annonce
Odense

Mystisk: Lygtepæl står midt i det hele på central gade i Odense

Har du også undret dig over, hvorfor der står en lygtepæl midt på vejen på Albanigade? Foto: Christian Nordholt
- Vi kan hurtigt blive enige om, at det ser mærkeligt ud, erkender koordinator i Vejmyndigheden hos Odense Kommune.

Nogle gange undrer man sig.

Sådan en undren skaber en høj lygtepæl, der gennem måneder har stået placeret midt på vejen på Albanigade, der ligger centralt i Odense.

Området omkring lygtepælen er asfalteret, men der er ikke stribet nogen tydelig vejbane op, fordi området er under ombygning på grund af letbanen. Dermed er det lidt op til den enkelte bilist at vælge at køre enten højre eller venstre omkring lygtepælen. Begge dele sker.

Hos Odense Kommune erkender Peter Kildegaard, der er koordinator i Vejmyndigheden, da også, at lygtepælens placering er langt fra at være efter foreskrifterne.

- Vi kan hurtigt blive enige om, at det ser mærkeligt ud, siger han.

Annonce

Ingen uheld

Peter Kildegaard medgiver også, at i forhold til trafiksikkerhed er det ikke ønskværdigt med en lygtepæl placeret midt i vejarealet.

Det er også derfor, han har fået sat en rød og hvid advarselsafskærmning op, og tilsyneladende har den virket, for han har ikke kendskab til, at lygtepælen er blevet påkørt.

- Mens mange af vores andre lygtepæle og trafiklys faktisk ret ofte bliver påkørt, så er der ikke kommet så meget som en rids i lygtepælen på Albanigade, mens den har stået der, fortæller han.

At den overhovedet er placeret, hvor den er, skyldes den fremtidige indretning af gaden, når letbanen skal køre på Albanigade.

Til den tid vil der være et ret stort helleanlæg omkring lygtepælen, fortæller Peter Kildegaard og tilføjer, at det slet ikke var meningen, at den skulle stå midt på vejen i flere måneder, som det har været tilfældet. Han medgiver, at det kunne have været en god idé med en slags afstribning til at markere vejens forløb.

- Du har ret i, at det burde vi have gjort. Men nu gør vi det ikke, for på mandag otte dage er det planen, at arbejdet med at bygge helleanlægget går i gang, så nu lever vi med det, som det er indtil da, siger Peter Kildegaard.

Når helleanlægget er etableret, er det slut med kantstensparkering, og så skal bilerne køre højre om lygtepælen, tilføjer han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Annonce