Annonce
Faaborg-Midtfyn

Myndigheder på udkig: Er sjælden gnaver flyttet ind i Ringe Skov?

30 rederør er sat op i Ringe Skov. De bruges til hasselmus-overvågning, og i slutningen af året ved man, om den lille syvsover lever i det midtfynske. Foto: René Johansen
Miljøstyrelsen har sat gang i en hasselmus-overvågning i Ringe Skov. I slutningen af året vides det, om den sjældne gnaver findes her.

Ringe: Den er forholdsvis sjælden, den lille hasselmus, som blandt andet lever i det sydfynske område.

Men måske kan hasselmusen, som i øvrigt er en såkaldt syvsover, have fundet sig ganske godt tilrette på Midtfyn, nærmere betegnet i Ringe Skov. Det er i hvert fald en mulighed, som nu er ved at blive undersøgt, lyder det fra naturvejleder og biolog i Miljøministeriet, Jesper Vagn Christensen.

Han forklarer, at det er som en del af det landsdækkende naturovervågningsprogram Novana, hvor man følger forskellige arter og naturtyper.

- En af opgaverne er at finde ud af, hvor hasselmusen er på Fyn, og måske også hvor mange. Derfor går vi ud i områder, hvor man har fundet musen tidligere eller områder, der grænser op til, for at finde ud af, om de spreder sig, forklarer Jesper Vagn Christensen.

- Vi tager udgangspunkt i de områder, hvor vi har fundet dem før. Men umiddelbart mener jeg ikke, at den er fundet i Ringe Skov, tilføjer naturvejlederen.

Annonce

Hasselmusen

I Danmark findes hasselmusen formentlig kun på Midt- og Sydsjælland, i den østlige del af Jylland og på Sydfyn.

Den vejer 15-35 gram, og måler fra snudespids til halerod 6-9 cm. Halen, som er 5-8 cm lang og dækket af lange hår og virker busket.

Hasselmusen spiser blandt andet bær, nødder, insekter og frugt.

I sommerhalvåret opholder hasselmusen sig det meste af tiden i vegetationen og bevæger sig kun sjældent rundt på jorden.

Når den går i vinterhi omkring oktober-november, er det i en rede på eller i jorden.

Hasselmusen er fredet og står på rødlisten - en liste over dyr og planter, der er i fare for at forsvinde eller er forsvundet.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

Ved at vågne

Det er en gang hver sjette år, at man laver undersøgelsen. Det sker ved, at der sættes små rederør op. I Ringe Skov er der blevet sat 30 af slagsen op.

- Vi benytter os af, at det er en syvsover, som bruger hele vinteren på at sove. Hasselmusen lægger sig til at sove i oktober og er så i hi hele vinteren. Den står først op i april-maj, så den tager en lur på syv måneder, forklarer Jesper Vagn Christensen.

- Så hasselmuskasserne sættes op i marts, og når hasselmusene færdes i området i løbet af sommeren, så benytter de forhåbentlig kasserne til at bygge rede, siger han.

Til november, når hasselmusen er gået i hi igen, pilles rederørene ned og bliver undersøgt nærmere.

- Så kan vi registrere, om der hasselmusreder i. Det kan også være andre dyr, der har benyttet dem, men så må vi se forskel, og det kan vi også godt, understreger Jesper Vagn Christensen.

En bilag 4-art

I dag ved man, at hasselmusen blandt andet lever i et bælte fra Brobyværk, over Svanninge Bakker og til Svendborg. På Fyn har man gjort meget for at forbedre forholdene for den lille gnaver.

Det skal man faktisk også, for den er en såkaldt "bilag 4-art".

- Den er på EU's habitatdirektiv bilag 4. Det betyder på menneskesprog, at vi har nogle forpligtigelser til at passe på dyret. Vi må ikke ødelægge dens levesteder, og for at kunne passe på dem, skal vi vide, hvor de er, forklarer naturvejlederen.

- Er der steder, hvor de er meget talrige, skal vi gøre noget. Her på Fyn har Naturstyrelsen lavet ekstra levende hegn. For de lever mere som egern og kommer helst ikke ned på jorden, siger Jesper Vang Christensen.

Jesper Vang Christensen forklarer, at hasselmusen er en såkaldt bilag 4-art, derfor skal man passe ekstra godt på den. Arkivfoto: Roland Petersen

Ingen vild forandring

Han husker godt, at den lille syvsover kom i fokus for år tilbage, da man lavede en faunapassage over Svendborgmotorvejen lidt nord for Svendborg.

- Der var meget debat om faunapassagen, men den er ikke udelukkende lavet til hasselmusen. Det er standard, at når man laver store vejanlæg, laver man også en passage, så dyr i et eller andet omfang kan passere, understreger Jesper Vagn Christensen.

Om det sjældne lille dyr har fundet vej til Ringe Skov, det vides altså først i slutningen af året. Skulle det ske, at den faktisk findes her, så forventer Jesper Vagn Christensen ikke de store forandringer.

- Det vil nok ikke have betydning for den måde, som Naturstyrelsen forvalter skoven på eller folks mulighed for færdes der. Mange gange ser man slet ikke hasselmusen, fordi den er aktiv om natten og sover om dagen.

- Så hvis de findes her, så skal man bare glæde sige over det, lyder det fra ham.

Og støder man på de små rederør i skoven, så skal man lade være med at røre ved dem.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Annonce