Annonce
Indland

Myndigheder holder stor øvelse om kemisk krise i Jylland

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Hvert andet år holder Danmark en krisestyringsøvelse, og denne gang er det kemiske hændelser i Sydøstjylland.

Der udbryder en omfattende kemisk krise ved Sydøstjylland torsdag.

Heldigvis er der kun tale om en øvelse.

Krisøv er en national krisestyringsøvelse, som gennemføres hvert andet år for at tjekke, om de forskellige myndigheder kan det fornødne i kritiske situationer.

Derfor er Krisøv helt afgørende, mener øvelseschef Ulrik Keller fra Beredskabsstyrelsens Center for Krisestyring.

- Danmark er heldigvis et fredeligt land. Men vi kan ikke udelukke, at vi en dag bliver ramt af en eller flere alvorlige hændelser. Vi skal være parat, når den store ulykke rammer landet.

- Derfor er det nødvendigt at træne hændelser, som optræder sjældent og involverer en meget bred kreds af deltagere i et meget alvorligt scenarie, siger han.

Ifølge publikationen Nationalt Risikobillede, der blev offentliggjort af Beredskabsstyrelsen i 2017, er kemiske hændelser en af de ti største trusler mod Danmark.

De er oftest industri- eller transportulykker, hvor udslip kan være farlige for både natur og menneskeliv. Det skyldes, at der kan udbryde brand, ske eksplosioner og lignende.

- Det sker heldigvis sjældent, men vores opgave er at være klar til at håndtere, hvis der sker noget om en halv time. Derfor har vi behov for at træne vores krisestyringssystem og udvikle det, siger Ulrik Keller.

På deltagerlisten står over 30 aktører, heriblandt politi, sundhedsberedskab, medier og ambassader. Også Sikkerhedsudvalget med statsministeren i spidsen er involveret.

Befolkningen kommer dog ikke til at mærke noget til øvelsen, der kommer til at foregå uden blå blink i gaderne.

For at presse deltagerne og få scenariet til at være så virkelighedstro som muligt er der etableret en såkaldt mediecelle og en borgercelle.

De skal komme med henholdsvis pressehenvendelser og borgeres reaktioner på hændelserne, som deltagerne skal forholde sig til.

Efterfølgende skal forløbet evalueres, hvor der ses på, om presset fik det til at slå sprækker i procedurerne hos enkelte myndigheder.

Tidligere Krisøv-øvelser har blandt andet omhandlet terror, fugleinfluenza og cyberangreb.

/ritzau/

Annonce
Publikationen Nationalt Trusselsbillede ved Beredskabsstyrelsen
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Annonce